Tekst Stine Olesen-Bakkeløkken – Foto Mikkel Werenberg
Og så der den anden slags. Knud V. Kristensens slags. Knud V. Kristensen kommer ikke fra et decideret politisk hjem. Politisk debat var ikke en del af den daglige snak på den lille ejendom ved Fandrup, hvor han trådte sine barnesko. Jovist blev der talt om politik op til folketingsvalg, men forældrene proppede ikke de fem sønners hoveder fulde af politisk propaganda.
[expand title=”Læs mere…”]
Faktisk står det ikke lysende klart for Knud Kristensen, hvilke partier, hans mor og far i det hele taget stemte på. ”De sidste år, da min mor levede, var hun konservativ, det ved jeg, men før det var hun nok kristelig”, fortæller Knud V. Kristensen, der også ræsonnerer sig frem til, at som bonde på en lille ejendom, så var faderen nok venstremand. Med andre ord stod det ikke just skrevet i sol, stjerne og planeter, at drengen, der kom til verden som søn nummer to ud af en børneflok på fem purke i 1953 skulle være lokalpolitiker, folketingspolitiker og borgmester.
Hvad evnerne rækker til
Ligesom der ikke blev påduttet politisk holdninger til de fem sønner, der voksede op på en lille ejendom med dertilhørende 14 tønder land, var der heller ingen pres i forhold til, hvad der skulle stå på eksamenspapirerne. Knud V. Kristensen husker sin opvækst som privilegeret. Jo, det var små kår. Forældrene arbejdede begge uden for hjemmet samtidig med, at landbrugsejendommen med kreaturer og 14 tønder land skulle passes. Men så længe Knud V. Kristensen og hans fire brødre gjorde deres pligter hjemme, var velforberedte i skolen – og det blev tjekket af moderen, som blandt andet hørte dem i salmevers – var der ingen krav fra forældrene om, hvad de skulle drive det til i livet.
– Jeg var nok den af mine søskende, der var mest interesseret i landbruget, siger Knud V. Kristensen, og han deltog også i alt forefaldende arbejde på gården lige fra radrensning af roerne til at tage selv samme afgrøde op om efteråret.
Vejen mod politik
Det er især to episoder i Knud Kristensens liv, der er med til at føre ham væk fra livet som murer med egen entreprenørvirksomhed og mod livet som politiker. Vejen mod politik bliver banet ufrivilligt fra Knud V. Kristensens side.
Tilbage i begyndelsen af 70’erne bliver Knud V. Kristensen kontaktet af en nu afdød fremskridtsmand. Det er i Fremskridtspartiets spæde opstart, og han vil have Knud V. Kristensen til at stille op for partiet. Knud V. Kristensen synes ikke lige, tiden er til det. Og han følte sig egentlig heller ikke som fremskridtsmand, når alt kom til alt.
Men fremskridtsmanden tager ikke nej for svar: ”Det er borgerligt ombud. Du har bare at stille op”, sådan husker Knud V. Kristensen budskab, da han høfligt afslår tilbudet om opstilling. Og fremskridtsmanden tager sagen i egen hånd, betaler af egen lomme kontingent for Knud V. Kristensen og således bliver han opstillet mod sin vilje.
– Det er med til at fortælle omverdenen, at Knud er en potentiel mulighed for at stille op i politik, siger Knud V. Kristensen.
Nu hvor vejen for politik er banet, mangler blot det politiske ståsted. Som nyuddannet murer får Knud V. Kristensen en oplevelse, der er med til at definere fremtiden som konservativ politiker: ”Vi er bagud med et byggeri for fagforeningen, og chefen beder mig og en kollega om at arbejde om lørdagen”, fortæller Knud V. Kristensen og fortsætter, ”da vi arbejder på stilladset lørdag formiddag, kommer vores kollegaer gående med faner, de skal til 1. maj. Da ved jeg, at dét ikke er noget for mig”.
Knud V. Kristensen siger nej tak til fagforening og socialisme. Og da han bliver kontaktet af Det Konservative Folkeparti, føler han sig hjemme, og ja så er resten vel egentlig politisk historie.
Politik er kun til låns
Den politiske vej for Knud V. Kristensen er nærmest belagt med guld. De chancer han tager, giver bonus. Når han stiller op, bliver han valgt. Men 2006 bliver et skæbneår for den konservative lokalpolitiker, der ind til nu har haft så megen vind i sejlene. Ved det første kommunalvalg for den sprit nye Vesthimmerlands Kommune, bliver Knud V. Kristensen med egne ord snydt for borgmesterposten: ”Man skal kunne tåle nederlag, jeg har altid sagt, at politik kun er til låns”, siger han pragmatisk, trods det han i øjeblikket føler sig både snydt og snigløbet. Der må et sceneskift til. Og da muligheden for et job som folketingspolitiker åbner sig, træder han til og igen: han bliver valgt ind.
– Det ville jeg sådan ønske, mine forældre havde oplevet, siger Knud V. Kristensen og fortsætter lidt stille, ”men sådan skulle det ikke være”. Oplevelsen, han så gerne ville have delt med sin mor og far, er første arbejdsdag på Christiansborg. At stå foran sin nye arbejdsplads på trappen op til Christiansborg og tænke ”her har jeg nu min daglige gang”.
Det er unægtelig en mere storslået entre til jobbet, end hvad Vesthimmerlands Kommune kan byde på, men med en arbejdsdag, der varer fra 7 morgen til 23 aften, er det en stakket frist, og Knud V. Kristensen kommer atter hjem til lokalpolitikken – som han aldrig har forladt helt – og oplever atter et politisk højdepunkt, da han og Det Konservative Folkeparti har et fremragende valg, og han atter kan iklæde sig borgmesterkæden.
At være i balance
Året er 2010. Knud Kristensen er ude på en af sine mange løbeture. For Knud Kristensen er løb en naturlig del af livet. Han forklarer: ”Der findes down-perioder i politik, her hjælper løb. Problemerne kommer på afstand”. Og hvis kroppen ikke er i god kondition og balance, så fungerer resten af Knud Kristensen heller ikke.
Lige som kroppen skal være i balance, skal resten af Knud V. Kristensens liv også være det. Det har kvinden i Knud V. Kristensens liv – med hans egne ord ”min første og eneste kone” – i stor stil været med til at sørge for, ved at være den fleksible mor, der kunne gå hjemme med parrets to sønner, som nu er voksne. Og her finder vi en lille ubalance, måske en af de eneste hos borgmesteren: ”Jeg kan godt føle, at jeg har snydt mig selv lidt for de oplevelser med mine børn, som min kone har haft.” Nu er sønnerne voksne og af veje, konen arbejder uden for hjemmet, og Knud V. Kristensen får balance i tingene med sit elskede løb.
Men noget er ikke, som det plejer at være denne dag i april. Konditionen svigter helt ukarakteristisk og løb må erstattes med gang. Efter kontakt til læge, blodprøver og analyser, kan Knud Kristensen se diagnosen ’kronisk leukæmi’ i øjnene. Men det er langt fra diagnosen, der definerer personen Knud Kristensen. Han er taknemmelig for, at sygdommen blev opdaget så hurtigt, så den rigtige behandling kunne komme i gang. Ja, han skal hver morgen tage medicin i pilleform, men han er allerede videre i dagsordenen.
Udviklingsdanmark
Hvad Vesthimmerlandskommune har af rigdom på natursiden mangler kommunen på arbejdspladser og fremdrift. ”Jeg vil hellere kalde det Udviklingsdanmark frem for Udkantsdanmark” siger Knud V. Kristensen og forklarer, at der er stor plads til forbedring af kommunen. Hans fornemmeste opgave som borgmester i Vesthimmerlands Kommune er, at skabe fremdrift for den smukke kommune, der lider under, at arbejdspladser forsvinder og flytter længere mod magtens centrum, hovedstaden og Christiansborg. ”Jeg sender mange mails af sted til politikerne på Christiansborg omkring dette”, forklarer Knud V. Kristensen. Og man kan ikke klandre Vesthimmerlands Kommunes førstemand for ikke at ville det godt for sin kommune. ”Ja, jeg er lokalpatriot. I høj grad. Det er ikke for ingenting, at jeg er med i den lokale revy for 31. år i træk!” afslutter Knud V. Kristensen, den afholdte politiker i Vesthimmerland.
