Business Class

Jane Rosengren

Praktisk psykologi på jobbet – en genvej til succes

Der var engang hvor kun de lærde i landsbyen kunne læse. Med en årelang indsats kom vi analfabetismen til livs og helt nye muligheder åbnede sig for den enkelte og for samfundet. Der var også engang hvor psykologi (fra græsk:
læren om sjælen) var noget kun cand. psyk’er forstod sig på. I dag ser også dét helt anderledes ud. Og også den udvikling vil skabe helt nye muligheder for den enkelte og for samfundet. I dag er vi nysgerrige på, hvad det er, der foregår inden i os som gør, at nogle peak performer og andre hænger lidt i bremsen. Og hvad det er som gør, at nogle sætter sig det ene mål efter det andet og kun sjældent når dem, imens andre sidder med to do listen og siger tjek, done, tjek, done, tjek. Vi har langt de fleste af os 2 arme, 2 ben, øjne, ører osv. så set fra et hardwaremæssigt view så burde vi jo nærmest kunne opnå nogenlunde de samme resultater allesammen. Måske forskellen ligger på softwaren?

[expand title=”Læs mere…”]

Hvis vi går bare nogle få årtier tilbage så var psykologien koncentreret om at studere mennesker med en svag psyke og der blev stillet diagnoser og udviklet psykofarmaka. I dag er der lykkeligvis mennesker, som anvender vores viden om psykologien til at gøre et studie ud af at ”stille diagnoser” på succesfulde mennesker. Hvorfor går det så godt for dem? – og hvordan kan vi lære af dem?

Hjerneforskningen som offentliggør nye resultater konstant. Personprofil-værktøjer, som for alvor har vundet indpas i erhvervslivet de seneste 10 år. Opmærksomheden på følelsesmæssig intelligens på arbejdspladsen. Selvhjælpsbog efter selvhjælpsbog. Værktøjer som coaching, NLP (nyt lys i pæren) osv. er alt sammen med til at gøre praktisk psykologi til et dagligt værktøj i erhvervslivet.

Fra autopilot til bevidsthed 

Negative tanker siges at være lige som forgiftende for vores fysiske krop som storrygning. Så de der går og skælder sig selv ud over det ene og det andet og måske også skælder ud på andre i deres indre dialog risikerer at skade helbredet. Derfor er det godt at slå autopiloten fra og begynde at være opmærksom på de tanker, der er inde i vores hoved.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: 

Vær opmærksom på dine tanker for de bliver dine ord
Vær opmærksom på dine ord for de bliver dine handlinger
Vær opmærksom på dine handlinger for de skaber din fremtid.

Og når du begynder at udøve praktisk psykologi vil det være et naturligt sted at starte: at være opmærksom på dine egne tanker og sortere i dem. Tage de tanker som gøder og nærer og lade dem få frit spillerum til at leve og vokse og blive til dine ord, dine handlinger og din fremtid. Og tag de tanker som begrænser dig og afviser muligheder og send dem på et tog til ingenmandsland. Hvis toget ankommer til din perron af og til, så fløjter du blot i din togførerfløjte og sender toget af sted med uforrettet sag.

Men skal vi virkelig bearbejde sindet på den måde? Kunne vi ikke bare lade visdommen komme til os med alderen og de grå hår, ville nogen sikkert indvende. Jo, det er jo altid en mulighed at sætte sig med hænderne i skødet og vente på, at tiden ordner alt. Og erfaringer gør os vise. Livet gør os erfarne – så der er da al mulig grund til at omgås seniorer, lytte på deres livsvisdom og tage ved lære. Men når nu vi ved at det hjælper et sår med at heles, at vi desinficerer det og syr det sammen med et par sting  – så lader vi jo heller ikke bare tiden orden det, vel? Selvom det da er en mulighed vi har. Vi bruger den viden vi har til at skabe en gunstig udvikling (hurtig og bakteriefri sårheling) lige nu.

Øget selvledelse mindsker stress

Forståelsen for – og udøvelsen af – praktisk psykologi i erhvervslivet er med til at reducere stress. Stress stammer ikke altid fra bunkerne på skrivebordet og aftalerne i kalenderen og ganske ofte opstår den inde i vores hoved. Måske fordi vi har mistet overblikket. Måske fordi vi ikke er afklarede på, hvad det egentlig er vi vil og derfor ikke er helt klar på, om vi er på rette vej. Måske stresser det os, at balancen mellem arbejdsliv, privatliv og social-liv ikke er som vi ønsker. Enkle værktøjer fra den praktiske psykologis verden kan være med til at rydde op inde i hovedet. Ikke hjernevask i den fordømte betydning – bare sund oprydning og sortering. Syddansk Universitet har offentliggjort undersøgelser som viser, at øget selvledelse reducerer stress. Og ifølge Det nationale center for Arbejdsmiljø koster det hvert år det danske samfund 55 mia. at op imod 25% af de som går på job føler sig stressede. Bare behandling af stress koster 5,5 mia kroner årligt. Praktisk psykologi kan forebygge stress og skabe mere energi. Ingen ønsker at blive den næste Bertel Haarder som bliver så stresset og trængt op i sit eget sinds krog, at vi mister besindelsen. Og det kan den praktiske psykologi hjælpe os med at undgå.

Vi behøver ikke at belaste samfundet med milliarder og atter milliarder ved at konsultere dyre psykologer for at lære at rydde op på hylderne i hovedet og få overblikket tilbage. Eller for at lære at stille os selv de gode spørgsmål som gør, at vi ved hvilken vej vi skal gå. Vi behøver heller ikke andet end et praktisk stykke værktøj til at finde den gode balance mellem arbejdsliv, privatliv og socialliv. Små enkle værktøjer danner basen i praktisk psykologi. Ofte banale ting som du kan lære på 20 minutter og som kommer til at gøre livet bedre for altid. Lige så enkelt som det er at lære at sy på en symaskine – tænk hvis alt skulle syes i hånden. Eller lige så nemt som det var at dreje nummeret på de første telefoner i private hjem. Det har ganske vist taget tid at udvikle både symaskinen, telefonen og værktøjerne til praktisk psykologi men det er ikke voldsomt tidskrævende at blive bruger. Og med en god værktøjskasse bliver det alt andet lige nemmere at løse sine opgaver.

Alt flytter online

I det danske erhvervsliv har den personlig udvikling hidtil i store træk været forbeholdt top- og mellemledere og naturligvis HR folk. Det har været både tidskrævende men også ret dyre kurser der har været tilgængelige. Anvendelse af den nye teknologi på intelligent vis har for nyligt gjort det muligt at lancere et produkt som gør det attraktivt at sende alle på arbejdspladsen ”på kursus” for at lære de enkle værktøjer i den praktiske psykologis værktøjskasse. Online videokurser med udvalgte værktøjer fra den praktiske psykologi gør det muligt at udbrede værktøjerne til alle niveauer i virksomhederne. Når der hverken er transport, overnatning, præsentationer, frokoster osv. så kan et enkelt værktøj faktisk præsenteres på ca. 20 minutter. Efter at have set filmen går ud ud og øver dig i at arbejde det nyindlærte ind i hverdagen. En uge senere ser du en ny 20 minutter film og går ud over øver dig på det tema. På den måde kommer læringen drypvis og relateres til din virkelige verden frem for et ophold på et kursusejendom, hvor vi er behageligt afskåret fra den verden vi skal hjem og hæfte de nye værktøjer på. Og når der ikke står en konsulent for bord-enden men en computer, der afspiller en film, ja så er prisen jo også af en ganske anden spiselig størrelse.
På eet år er det muligt at skabe bevidsthed om værktøjerne. Om 10 er de rutine for mange og de vil gå med i næste generation som en helt naturlig del af livet. Fuldstændig som at navigere på en pc. Det falder de små poder helt naturligt. Sådan bliver det ganske snart med praktisk psykologi. Når så de unge generationer som har den praktiske psykologi inde på rygraden kommer ud på arbejdspladserne og skal ledes af de lidt ældre generationer …så er praktisk psykologi ikke længere kun som der står i overskriften ”din genvej til succes” – til den tid, så er det ”et absolut must” at kunne navigere indenfor selvledelse, berigende kommunikation og balancering. Til gengæld har vi højst sandsynligt reduceret stressen i vores samfund.

Gratis kursus til læserne

Gå ind på www.hjemmekursusdagen.dk og få et gratis 20 minutters kursus som smagsprøve på hvordan et online videokursus om praktisk psykologi fungerer. Det værktøj, som vi har valgt at forære dig som Business Class læser, hjælper dig med at skabe balance mellem arbejdsliv, privatliv og socialliv.

Jane Rosengren

[/expand]