Business Class

Nordjysk eksport trues

Flere nordjyske fødevarevirksomheder forsøger at komme ind på det norske marked, men nordmændene gør det mere end svært med de nye norske toldregler.  En af virksomhederne er Ingstrup Mejeri, der sælger masser af ost til norske turister på ferie i Nordjylland. Nordmændene kan ikke købe osten i deres hjemland, og sådan bliver det nok desværre ved med at være. Norge vil beskytte sit landbrug, og den norske regering har foreslået en ostetold på 277 procent. Tolden på oksekød hæves med 344 procent og fårekød med hele 429 procent. Direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade er frustreret, da der er rigtig mange danske fødevarevirksomheder der får deres forretning ødelagt af den nye norske told. Toldkrigen er en realitet, og EU-politikerne overvejer nu at svare igen ved at brandbeskatte norsk laks. Ingstrup Mejeri og de 16 andre nordjyske virksomheder ser nu i stedet efter muligheder i Sverige og Tyskland.