Flid, ydmyghed og ærlighed – således definerer Morten Albæk, der tidligere på året blev kåret som en af verdens 100 mest indflydelsesrige marketingfolk, forudsætningen for succes i en virksomhed. Han er ansat som koncerndirektør i Vestas og leder organisationen med en utraditionel fusion af forretning og filosofi. Opvokset i Uggerby ved Hirtshals – men nu med hele verden som arbejdsplads.
Tekst Pia Møller Søe – Foto Jesper Blæsild, Mikkel Bache & arkiv
Morten Albæks faglige baggrund er en cand. mag. i filosofi og historie fra Århus Universitet. Han bliver som 25-årig ansat i Danske Bank, og da han er 31, bliver han forfremmet til Underdirektør i koncernen, med ansvar for idéudvikling og innovation. I 2008 fører en eksistentiel aha-oplevelse kombineret med tilfældigheder, til et jobskifte – og Morten Albæk er i dag Koncerndirektør i Vestas med globalt ansvar for marketing, brand management og kundefokus.
[expand title=”Læs mere…”]
– Min far døde for lidt over tre år siden. 64 år gammel. Jeg var 32. Det fik mig til at tænke over, at i tilfælde af, at jeg måtte forlade det jordiske liv på samme tid som ham, så havde jeg lige præcis halvdelen af min levetid tilbage. Jeg besluttede mig for, at jeg måtte og skulle prøve en anden branche end den finansielle, og gennem mødet med en gammel bekendt, blev jeg bragt i kontakt med Ditlev Engel. Vi nåede til enighed om, at der var mening og værdi i, at jeg kom til Vestas. Fra min side var der ingen dybere karrierestrategi bag det valg, men en intuitiv fornemmelse af, at jeg kunne få en masse mening i mit arbejdsliv og dermed liv ved at arbejde for en virksomhed med et produkt der uomtvisteligt bidrager til at tilsikre, at vi også har en planet der er nogenlunde bebolig om 30 år, siger Morten Albæk.
For Morten Albæk gør det en væsentlig forskel, at han kan stå inde for det produkt han arbejder med. At der er et eksistentielt formål med arbejdet og indsatsen. Han har ledelsesansvar for omkring 200 mennesker, der anført af ham skal formidle værdien af Vestas produkter og kompetencer, og det skal de gøre oprigtigt engagerede og villige til at investere tid og nærvær i arbejdet.
Selv kalder Morten Albæk sig idealist og påpeger, at han har en større idé med at investere det meste af sin egen tid i en virksomhed og dermed samtidigt placere sig et stykke uden for kategorien af fædre der henter og bringer børn, er tilstede fra 16 til sengetid og i øvrigt altid inden for rækkevidde.
– Min idé med mit arbejdsliv handler om andet end en titel, et hjørnekontor, manchetknapper og en fin firmabil. Jeg er drevet af det, som nogen formegentlig ville kalde en naiv tro på, at jeg via den position jeg kan opnå i den private sektor qua hårdt arbejde og dygtighed kan gøre mig i stand til at være fødselshjælper for banebrydende innovationer, initiativer og koncepter der direkte bidrager til at skabe en bedre verden. Den overbevisning er med til at motivere mig og fjerne den dårlige samvittighed jeg har over at være meget fraværende over for de mennesker jeg elsker allermest, nemlig mine børn, siger Morten Albæk.
Ærligt lederskab
Morten Albæk er en ærlig leder. Han er direkte, krævende og ambitiøs. Hans medarbejdere er aldrig i tvivl om hvor de har ham, i forhold til hans tilfredshed med deres indsats.
– Jeg vil langt hellere opleves som værende for krævende og for ærlig end for konfliktsky og for hensynsfuld, siger Morten Albæk. Mine medarbejdere ved godt om de står til at få reduceret eller udvidet deres ansvarsområder og som leder er jeg kompromisløs i mine forventninger.
Morten Albæk er chef for omkring 200 medarbejdere fordelt på 17 globale lokaliteter og de forventes, uanset nationalitet, at være idealister. For det er en klart defineret forventning fra chefens side. Morten Albæks medarbejdere skal arbejde målrettet med at definere den højere mening med deres arbejdsliv i almindelighed og deres arbejde i Vestas i særdeleshed. Ud over, at genererer en løn, en titel og en beskæftigelse. For først når du kender meningen med dit arbejde, ikke bare opgaverne du skal løse, kan du levere din maksimalle koncentration, passion og dermed indsats.
Et andet krav Morten stiller til sine ansatte, som en motiverende faktor, er at alle skal være i stand til at agere, tænke, skabe og innovaterer som kapitalistiske humanister.
– Hvis du ikke er i stand til refleksivt og mentalt at bygge bro som professionel over det kapitalistiske og humanistiske, så skal du ikke være her hos mig. Jeg skal ikke bruge 3000, jeg skal bruge 200-300 dybt passionerede, idealistiske kapitalistiske humanister, der tror på, at de smukkeste, også kommercielle kreationer, skabes i friktion mellem kapitalisme og humanisme, siger Morten Albæk. Jeg har heller ikke behov for den naive utopiske humanist, som foragter kapitalismen – sådan en person har ingen anvendelsesværdi i min organisation.
Den kultur vi har, er ikke en jeg dikterer fascistoidt, men jeg har sat nogle rammer og defineret nogle koordinater, og så er det en løbende diskussion om hvilken kultur vi skal have for at blive verdens bedste til det vi laver. Og det er indiskutabelt og absolut min ambition at blive verdens bedste. Og det er ikke bare ord – det er noget der er sat helt konkrete mål for, siger Morten Albæk.
International anerkendelse
Morten Albæk er blevet honoreret for sine bedrifter qua utallige forfremmelser og det faktum at han i en meget ung alder cementerede sig i dansk erhvervsliv, og i samfundsdebatten i øvrigt, som et menneske med nogle særlige forudsætninger og en evne til at få forretning og filosofi til at give et anderledes og værdifuldt afkast. I april måned blev han internationalt anerkendt da magasinet The Internationalist, offentliggjorde sin ’Top 100’ liste over Global Marketing Executives. Morten Albæk var repræsenteret på listen. Som eneste skandinav. Magasinet fremhæver Albæks evne til kontinuerligt at arbejde med at bevæge det globale marked og påpeger hans evne til at arbejde globalt, med relevans og ansvarlighed for øje.
Resultaterne opnår Morten Albæk ved at stille klart definerede krav til sine medarbejdere. Han forventer deres engagement og tid, også når det koster i privatlivet.
– De medarbejdere der har forladt min organisation, har konkluderet at det ikke var meningen med deres liv, og jeg opfordrer folk til kontinuerligt at tænke over hvorvidt den rejse som jeg har defineret at vi skal tage ud på, og som jeg understreger, at vi vil færdiggøre, har værdi i deres liv. Jeg forklarer dem, at de skal lade være med at tro, at de vågner op en dag til en mindre ambitiøs virkelighed, og hvor vi vil gå efter noget så ligegyldigt som at være de bedste i Danmark – den fantasi skal de ikke have. De krav der stilles, de ofre der skal gøres, det skal de tage stilling til om det er noget de kan se mening og værdi i. Omvendt tilbyder jeg dem at de plateauer de kan komme til og se verden og deres faglighed fra er plateauer de ikke har kunnet drømme sig til. De får mulighed for at realisere deres potentiale, men de skal tale om det, med de mennesker de elsker. Om det er meningsfyldt for dem, siger Morten Albæk. Der er løbende nogle der konkluderer, at det er det ikke for dem. Det har jeg den dybeste respekt for og jeg komplimenterer dem altid for det svære valg de har taget.
I Mortens organisation degraderes medarbejderne hvis de er havnet i en forkert funktion, og det sker med både virksomhedens og medarbejderens trivsel for øje.
– Degradering lyder negativt, men ser du på det i relation til optimering af en virksomhed og sågar også at tage ansvar for dine medmennesker, så er det et meget centralt ledelsesmæssigt værktøj. Hvis der sidder en person der er ved og eksplodere af stress og pres fordi de sidder i en position hvor der ikke er sammenhæng mellem den tid de vil investere, den dygtighed de er i besiddelse af og det der kræves, så er det ikke ensbetydende med at du skal vente på sammenbruddet eller afskedige. Det kunne jo også være at medarbejderen er både dedikeret og dygtig, men overmatchet. Hvis medarbejderen kan erkende, at han eller hun er overmatchet så kan de heller ikke have noget problem med at få en mindre fin titel og en mindre løn. Til gengæld er der sammenhæng mellem det man kan og det man har ansvar for, konstaterer Morten Albæk.
Flid og ærlighed
Kvalificerede medarbejdere er velopdragne mennesker. Morten Albæk er selv opdraget af en far, der som skoledirektør og politisk aktiv, satte pris på intellekt og evnen til at gøre sig umage. Fra barnsben er Morten blevet gjort opmærksom på, at for at erhverve sig nogle kvalifikationer må man investere tid og engagement.
– Jeg mener, at flid og ærlighed er to helt fundamentale dyder både i dit professionelle og private liv. Det at arbejde meget falder mig naturligt, og er en del af den jeg er. Et andet aspekt, der kommer ud af min opdragelse er, at jeg hele tiden er blevet gjort opmærksom på, at med den gennemsnitlige begavelse jeg er i besiddelse af, og som det uperfekte menneske jeg er, så er den eneste måde jeg kan blive rigtig dygtig til noget ved at investere den nødvendige tid, fortæller Morten Albæk.
Morten Albæk bruger megen tid på at opdrage sine medarbejdere til at forstå det begreb der for ham har været basalt siden barndommen. Flid. Han betragter det som en afgørende forudsætning for stabens virke, og mener, at danske virksomheder overordnet bør fokusere markant på at sikre, at deres medarbejdere forstår hvad flid er for en størrelse, og at de, når de siger de arbejder meget, taler ud fra danske forhold der på ingen måde er repræsentative for det globale arbejdsmarked.
– I dansk kontekst er sandheden følgende: Den danske konkurrenceevne er faldet med 16 % siden 2001 fordi at en dansk medarbejder sammenlignet med en medarbejder der sidder enten i Kina, Indien eller sågar Tyskland arbejder og producere mindre. I de fleste tilfælde er den danske medarbejder lige så godt uddannet – ikke bedre, han eller hun er til gengæld langt bedre lønnet og mindre flittig. Derfor er det meget simpelt, hvis man som dansker gerne vil fastholde sin arbejdsplads, og her taler jeg også de akademiske, så skal produktiviteten og kvaliteten af det du kan levere være usædvanlig høj. For der sidder nogen der er meget dygtige, til en meget lavere løn ude i verden, konstaterer Morten Albæk.
Det er sådanne fakta Morten Albæk præsenterer sine medarbejdere i Vestas for. Han appellerer til den grundlæggende fornuft ethvert menneske er i besiddelse af, og påtager sig som leder ansvaret for at kalibrere fornuft og selverkendelse hos den enkelte medarbejder.
– Som virksomhedsleder skal du kontinuerligt fremlægge fakta om hvordan virkeligheden ser ud. Jeg stiller mig jo ikke op og påstår, at en medarbejder i Indien er ligeså veluddannet og produktiv men koster en tredjedel. Det fremlægger jeg selvfølgelig tørre tal for, sådan at mine medarbejdere, baseret på fakta, kan følge det jeg siger, fortæller Morten Albæk. Når du anvender fakta og ikke følelser som fundament for dit argument, bliver fornuften aktiveret og så begynder man at arbejde med sig selv og sit selvbillede. Det vil ethvert menneske og enhver medarbejder gøre, siger han.
Strategi og filosofi
De fleste virksomheder har en strategi. De har vision/mission/values omhyggeligt defineret, alle mellemledere har deltaget i udviklingskurser med henblik på optimering af virksomheden, og årets medarbejdersamtaler imødeses med forventning. De færreste har en filosofi. En mening med organisationens virke. En defineret forventning til produktet og hinanden.
– Filosofi betyder kærlighed til visdom. Hvis jeg nu banaliserede det ned til nudansk så handler filosofi om meningen. Hvad er meningen med det vi gør. Hvis din virksomhed har en filosofi, frem for alene en strategi, så ved du hvad meningen er med din virksomhed – og dermed kan du også definere hvem I er. Har du kun en strategi så ved du bare hvor du skal hen, siger Morten Albæk. For mig at se svarer det til at sætte et mål og definere hvordan du kommer derhen, uden at vide om det er meningsfyldt for dig overhovedet at komme der hen. Trækker du meningen ud af mennesket, er det at definere os som et oprejst, pænt klædt pattedyr. Det at vi er født med evnen til at definere meningen med livet er det der differentierer os fra alle andre dyr.
Det er måske det der er forskellen. Morten Albæk er menneske. Mest. Han er kapitalistisk humanist, og arbejder ud fra den forudsætning, at det er hele mennesket der er forudsætningen for fremdrift. Skaberkraften baserer sig ikke på isolerede faglige kompetencer, men i et krydsfelt mellem det uddannede og dannede menneske. I relation til egne medarbejdere ser han medarbejderen i mennesket – og sjældent den anden vej rundt.
– Ordet medarbejdersamtale afslører jo hvor primitiv meget ledelse er. Ordet tager afsæt i en tro på, at du kan isolere den del af mennesket der er medarbejder og så kun tale til det. Det må alt andet lige være en menneskelig udviklingssamtale hvor lederen har en eksistentiel samtale med medarbejderen omkring hvordan arbejdslivet påvirker dit overordnede liv eller omvendt, siger Morten Albæk. Det kræver en leder der tør være intim med deres medarbejdere. I dag er meget ledelsesstrategi bygget op omkring den ’professionelle distance’, hvilket jeg mener er et af de mest fordummende og meningsløse begreber der eksisterer. Jeg forestiller mig, at det er en stærkt ensom og seksuelt underernæret tysk doktor tilbage i begyndelsen af 1900-tallet, der har fundet på det. Jeg tror på professionel intimitet, siger han. Det kræver, at vi erkender at alt der skabes, skabes i en dialog mellem mennesker. Den dialog vil være mere frugtbar, hvis den er baseret på tillid. Der skal skabes et intimt og fortroligt rum hvori den ærlige kvalificerede samtale kan foregå, konstaterer han.
Dansk erhvervsliv, og herunder Vestas, er stadig presset af den globale økonomiske krise. Det betyder at krav og vilkår til fremtidens medarbejdere er blottet for en, måske, forkælet og privilegeret indstilling og den generation af medarbejdere der nu skal ud på arbejdsmarkedet, vil sandsynligvis skulle forholde sig til nye krav.
– Sandheden er, at hvis den danske lønudvikling skal være konkurrencedygtig, så skal vi ikke have lønstigning i 10 år, siger Morten Albæk. Mange af os har været overbetalte i forhold til den værdi vi har skabt. I Danmark er det er nærmest på lige fod med tyngdeloven, at din løn skal stige hvert år, men det skal den altså ikke, hvis den værdi du er i stand til at skabe bliver mindre. Det er en svær snak, men den skal påbegyndes, konstaterer Morten Albæk.
[/expand]