Business Class

Nichen er oplagt fokus for netbutikker

Det sidste årti har nethandelen braget frem, nye netbutikker skyder op som paddehatte, og en ganske stor procentdel af detailomsætningen sker i dag over nettet. Den nye markedsplads er dog helt anderledes indrettet, end vi er vant til i den traditionelle handelssektor. Læs med her, og se et par eksempler på, hvilken vej de nye vinde blæser.

Ældre forretningsmodeller presses ud

En traditionel fysisk butik henvender sig ofte til et relativt snævert lokalområde, og derfor gælder det naturligvis om at kunne afsætte mest muligt til den enkelte kunde, når han lægger vejen forbi butikken. Et klassisk eksempel er isenkræmmeren, som til stadighed breder udvalget mere og mere ud. Her finder du i dag både elartikler, metervarer, porcelæn, køkkenudstyr, hvidevarer, værktøj og meget meget mere. Prisen for at favne så bredt er naturligvis, at der ikke kan være det helt store udvalg på de enkelte produktgrupper.

Forbrugeren kan ganske vist få tilfredsstillet behovet for en ny gryde, men der er bare ikke så mange at vælge imellem. Førhen kunne denne forretningsmodel sagtens fungere, fordi kunden ikke havde andre alternativer. I takt med nethandelens udbredelse, bliver vi som forbrugere langt mere kræsne, og stiller næsten pr. automatik krav om et meget bredt sortiment. Vi kan shoppe rundt, som det passer os, og fragten koster det samme, hvad enten vi køber fra en butik i Jylland eller på Sjælland.

Nichen er pludselig en mulighed

Med et meget lokalt opland er det svært at drive nichebutik. Mange har prøvet, men små ostebutikker, kafferisterier og andre lignende specialbutikker lukker på stribe. Det kan som regel kun fungere, hvad man placerer butikken i en større by, og gerne med central beliggenhed og mange forbipasserende.

For en netbutik ser sagen imidlertid helt anderledes ud. Her er geografien underordnet, og man kan have hele Danmark som kundeunderlag. På den måde bliver det pludselig en mulighed at specialisere sig og dyrke nichen. Desto smallere nichen er, desto længere er der rent fysisk mellem kunderne, men det er intet problem, når der handles pr. postordre. Når man dyrker nichen, bliver der bedre plads til at have det store udvalg, og det er noget vi som kunder sætter pris på og i stigende grad stiller krav om.

Et godt eksempel på en nichebutik er Temashop.dk, der som navnet mere end antyder, har specialiseret sig i temafester, udklædning og rekvisitter. Det er en meget smal niche, men udvalget er til gengæld enormt. Umiddelbart tænker man måske, at der sjældent holdes temafester og er behov for udklædning, men ser man på landsplan, afholdes der masser af temafester hver eneste dag. Så selv om nichen er smal, er der masser af kunder, når bare oplandet er stort nok. Du kan eventuelt se webshoppen her, og blive inspireret til, hvordan en nichebutik på forbilledlig vis kan bygges op.

Nye muligheder, men også nye udfordringer

De mange nye muligheder med netsalg har medført, at (alt for) mange har kastet sig over satsninger med webshops. Mange tænker umiddelbart, at det er meget nemmere og billigere at drive en netbutik, når der hverken er omkostninger til husleje, el og varme og mange af de traditionelle butiksomkostninger.

Virkeligheden er dog meget anderledes. Ganske vist er det, alt andet lige, billugere at drive den fysiske del af en webshop, men der er til gengæld en række betydelige, men usynlige omkostninger. Eksempelvis skal butikken være synlig i søgemaskinerne, hvis der overhovedet skal komme kunder ind. Den del vil ofte udgøre en ganske betydelig omkostning, og der er tilsvarende en lang række andre nye udfordringer. Det er således hverken billigere eller lettere af drive netbutik – udfordringer og udgifter ligger blot andre steder.