British Airways lancerer nyt MasterCard

2d8303_Det_nye_MasterCard

British Airways og Resurs Bank lancerer den 14. april et helt nyt kredit- og loyalitetskort, British Airways World MasterCard, til kunderne i Danmark. Kortet kombinerer et internationalt kortkoncept med British Airways’ bonusprogram Avios og giver kunder mulighed for at samle point på andre måder end blot, når de flyver.

 

På restauranter, benzinstationer eller shoppingture. Her kan kunder hos British Airways fremover også samle Avios, der er betegnelsen for de point i British Airways’ bonusprogram, som kan gøre rejsen til London eller andre steder i verden endnu billigere. Alt hvad man køber med det nye British Airways World MasterCard giver fremover Avios-point.

”Det nye British Airways World MasterCard kombinerer et internationalt kreditkortkoncept med et skræddersyet globalt loyalitetsprogram. Vi er glade for at kunne tilbyde vores danske kunder flere muligheder for at få rigtig gode rejsefordele med British Airways,” siger Peter Rasmussen, Nordeuropæisk chef for British Airways.

Med det nye kredit- og loyalitetskort bliver kunderne automatisk tilmeldt selskabets Executive Club, og for kunder, der allerede er medlem, giver kortet flere Avios-point end tidligere. Det nye British Airways World MasterCard giver automatisk 2000 Avios-point samt yderligere 7000 Avios-point, hvis man indenfor de første tre måneder bruger 30.000 kr. Det er nok til en tur/retur billet til London ekskl. skatter og afgifter.

British Airways har udviklet det nye World MasterCard i samarbejde med Resurs Bank.

”For Resurs Bank er samarbejdet med British Airways banebrydende og et udtryk for styrken i den nordiske ekspansion af bankens tilbud. Det er også et naturligt skridt i vores ambition om til stadighed at udvikle førende kortprodukter til markedet,” siger Søren Kargaard, landechef for Resurs Bank Danmark.

Også hos loyalitetsprogrammet Avios er de glade for at kunne lancere et nyt kreditkort i samarbejde med British Airways og Resurs Bank, som giver kunderne mulighed for at samle Avios-point på deres daglige indkøb.

“Vi ved, at vores medlemmer elsker at rejse og shoppe. Derfor er det ideelt for dem, at de nu kan kombinere opbygning af deres Avios-balance med glæden ved at rejse,” siger Andrea Burchett, kommerciel direktør hos Avios.

Det nye British Airways World MasterCard giver desuden kunderne adgang til MasterCard Priceless Cities offers, som er eksklusive oplevelser og idéer til storbyferie, eksempelvis billetter til forskellige former for underholdning, hotel opgraderinger samt anbefalede restauranter.

Du kan læse mere om det nye British Airways World MasterCard på: britishairways.resursbank.dk

 

Fakta om British Airways World MasterCard

  • Kunderne får 10 Avios for hver 100 kr. de bruger med British Airways World MasterCard, og dobbelt op, når de bruger kortet hos British Airways. Desuden giver biludlejning hos Avis en bonus på 250 Avios-point.
  • Antallet af Avios man skal bruge afhænger af, hvor man skal rejse hen, og hvilken klasse man ønsker at rejse på. Eksempelvis kan man flyve til New York eller Toronto for 49.000 Avios-point plus gebyr, skat og afgift eller til Vancouver eller Calgary for 59.000 Avios-point plus gebyr, skatter og afgift.
  • Kortholderen kan bruge deres Avios-point på blandt andet rejser på verdensplan med British Airways og oneworld ® flyselskabspartnere, opgradering af billetter hos British Airways, hotelophold på verdensplan samt biludlejning.