Rigmanden Karsten Ree fik masser af opmærksomhed i årets første tre måneder. Det samme gjorde den danske trænings-app, Endomondo, som blev solgt til en amerikansk sportstøjsproducent. Medieomtalen kan aflæses direkte i danskernes nysgerrighed efter at kigge dem begge efter i kortene. Det viser den seneste søgestatistik fra B2B-søgetjenesten Proff.
I løbet af årets første kvartal fik den farverige rigmand Karsten Ree rig lejlighed til at optræde i medierne. Han kastede et tocifret millionbeløb efter et dansk biotekselskab registreret i USA. Han friede til sin kæreste Janni Christensen. Og i en DR-dokumentar fortalte han om sin oplevelse med at få en blodprop i hjernen og de overvejelser, som det førte med sig. Al den megen opmærksomhed har tilsyneladende vakt mange danskeres nysgerrighed.
Både Karsten Ree selv og hans selskab Ree Holding ligger nemlig øverst på listerne over de mest søgte erhvervspersoner og virksomheder i første kvartal af 2015 på B2B-søgetjenesten Proff. Antallet af søgninger på Karsten Ree selv er steget med 383 procent i forhold til de foregående kvartal, mens søgningerne på Ree Holding har oplevet en vækst på hele 3.763 procent.
”Det er ikke unormalt, at det er de erhvervspersoner og virksomheder, som får mest eksponering i medierne, der også vækker den største interesse hos danskerne. Det gælder naturligt nok i de tilfælde, hvor omtalen skyldes en forretningsmæssig nyhed, men altså også når den drejer sig om folks privatliv. På Proff kan man både finde finansielle nøgletal og andre firmaoplysninger inden for alle brancher, og man kan få et overblik over erhvervspersoners netværk og professionelle relationer, ” siger Brian Giovanni Pedersen, der er product manager for Local Search i Eniro Danmark, der står bag Proff.
Stor interesse for Endomondo
Lidt længere nede i statistikken finder man den danske løbe- og cykel-app Endomondo. I februar blev virksomheden solgt til den amerikanske sportstøjsproducent Under Armour for et trecifret millionbeløb, og selvom det kun er blevet til en placering omkring midten af listen, har salget boostet interessen for virksomheden så meget, at den har oplevet den næststørste stigning i antallet af søgninger i de første tre måneder af 2015.
”Proff er et godt valideringsværktøj, der hurtigt og nemt kan give et indblik i, hvordan en virksomhed klarer sig, ligesom man kan bruge det til at validere en potentiel forretningspartner. Da det i starten af året kom frem, at Endomondo var tæt på at blive solgt, er det klart, at det fik mange danskere til at interessere sig ekstra meget for virksomheden,” siger Brian Giovanni Pedersen.
Om Proff
Proff er et unikt valideringsværktøj med fokus på business-to-business-samhandel. Det er stedet, hvor du frit tilgængeligt finder flest samlede informationer om dansk erhvervsliv med nøgletal og data omkring virksomheder og ledere – alt sammen gratis. Proff har over 250.000 brugere og mere end fem millioner sidevisninger hver måned.
Top 10 over de mest søgte virksomheder på Proff.dk i Q1 2015
1. Ree Holding
2. Rema 1000
3. Lego
4. SuperBest
5. Mærsk
6. Endomondo
7. Jysk
8. Sun Air
9. Novo Nordisk
10. Skousen
Top 10 over de mest søgte personer på Proff.dk i Q1 2015
1. Karsten Ree
2. Jan Fog
3. Magnus Kjøller
4. Lars Larsen
5. Kim Larsen
6. Bjarne Riis
7. Johan Bülow
8. Søren Bælum
9. Pernille Sams
10. Casper Christensen