Dommerens hammer - Markedsføringsloven

Markedsføringsloven kan koste dig dyrt

Når virksomheder skal sende reklame- og markedsføringsmaterialer ud, er der efterhånden utallige forskellige kanaler og platforme hvor dette kan ske igennem. Især er e-mail marketing og andre typer af direkte markedsføringen at foretrække for mange virksomheder. Dette er fordi, det er muligt at henvende sig til en defineret målgruppe eller kunde.

Der er dog nogle love og regler, som er vigtige at sætte sig ind i, før man udsender markedsføringsmateriale ud til kunden. Det er vigtigt at være opmærksom på markedsføringsloven, da det nemt kan komme til at koste mange penge, hvis denne overtrædes.

Mange virksomheder har de seneste år fået udstedt bøder, for at spamme deres kunder. Blandt andet kan man få en bøde, hvis man sender materiale eller andet til kunder, som aldrig har givet samtykke til dette.

Markedsføringsloven har bestemmelser for, hvordan virksomheder må henvende sig til kunder. Det er f.eks. ikke tilladt at markedsføre og sende reklame igennem automatiske opkaldssystemer, telefax og e-mails, hvis der ikke er indhentet samtykke til dette først. Det er derfor vigtigt at indhente denne samtykke fra modtageren, før de kontaktes.

Der findes der ingen regler uden undtagelser.

Markedsføring pr. telefon

Markedsføringsloven begrænser mængden af reklame det er tilladt at sende ud for virksomheder. Det gælder også telefonisk. Det er ikke tilladt at henvende sig telefonisk, uden samtykke. Dog er der visse brancher, hvor markedsføringsloven har undtagelser. Det gælder blandt andet salg af aviser, forsikringer, ugeblade eller bøger, samt kontakt til andre erhvervsdrivende pr. telefon.

E-mails

Det er et brud på markedsføringsloven at udsende markedsføring eller reklame via e-mails uden samtykke. Dette gælder både e-mails, nyhedsbreve, talebeskeder, SMS eller MMS og videobeskeder.

Der er dog en undtagelse, hvis kunden tidligere har købt et produkt eller ydelse hos virksomheden, og i samme omgang givet sin e-mail. Dog skal det udsendte være tilsvarende det produkt eller ydelse, som kunden tidligere har købt.

Det er endvidere også vigtigt at huske, hvis du får kundens e-mail eller telefonnummer, at oplyse hvad dette vil blive brugt til. Yderligere skal det også være klart for kunden, hvor det er muligt at afmelde sig, inden de giver deres samtykke.

Brevpost

Ønsker en virksomhed derimod at udsende markedsføring eller reklame via brevpost, er dette som udgangspunkt tilladt, og kræver ikke et samtykke fra kunden.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, om den specifikke kunde har frabedt sig post fra virksomheder, eller f.eks. tilmeldt sig Robinson-listen. Det er derfor dit ansvar at tjekke op, om dette er gældende. Det er også vigtigt at respektere, hvis de har et “Reklamer nej tak” klistermærke på deres postkasse.

Få hjælp til din virksomhed her.

Ovenstående artikel/artikler er resumeret af business-class.dk, hvor skribenterne ikke har udført selvstændig research på emnet. Du kan tilgå den oprindelige artikel, hvis det ønskes. 

https://www.erhvervsnyhederne.dk/pas-paa-med-at-spamme-dine-kunder-det-kan-koste-dig-dyrt/