Antallet af abonnementskasser eksploderer

Der findes nu over 100 danske abonnementskasser, og tallet vokser uge for
uge, viser opgørelse fra Boxshopper.dk.

Det startede for omkring tolv år siden med de første måltidskasser fra Aarstiderne, Skagenfood og Retnemt. Siden da er der kommet flere og flere måltidskasser til, men det seneste år er antallet af niche abonnementskasser nærmest eksploderet.

Boxshopper.dk er en dansk hjemmeside, som samler og viser alle kasseabonnementer i Danmark, så det er nemt at få et overblik over alle de forskellige kasser, der findes. Dem er der nu over 100 af, og der kommer hele tiden flere til.

Abonnementskasser forklaret
Kort fortalt er en abonnementskasse en tjeneste, man abonnerer på. Forskellen er bare, at det her er fysiske kasser eller bokse, som man får leveret fast hjem til sig, typisk én gang om ugen eller måneden. I kassen er der et udvalg af produkter, som man oftest når at bruge, inden man får næste kasse leveret, indtil man opsiger sit abonnement.

Overordnet set findes der to slags kasser. Den ene type er dem, der gør livet nemmere for os ved at levere brugsgenstande med faste intervaller, så vi ikke selv skal huske på at købe dem. Det kan f.eks. være en fast levering
af bleer, undertøj, barberblade, hygiejnebind, vitaminpiller, proteinpulver eller det kan de så populære måltidskasser, der gør det nemt for travle familier at lave sund og varieret aftensmad.

Den anden slags er kasser, der overrasker og forkæler os med deres indhold. Det kan f.eks. være nye makeup produkter, legetøj til ens kæledyr, snacks og slik, som man ikke anede eksisterende, kreative ting, man kan lave med sine børn, nye vine, øl, kaffe og te-typer, man kan prøve. Her er det i høj grad vores ønske om forkælelse, bekvemmelighed og vores interesser og hobbyer, som abonnementskasserne spiller på.

Snackmover har succes
En de abonnementskasser, der på kort tid er gået hen og blevet meget populær er Snackmover. Kassen koster 189 kr. og for den pris får man hver måned leveret en kasse med mindst 8 forskellige snacks. Snacksene er økologiske, fri for unødvendige tilsætningsstoffer og har et minimum af tilsat sukker. Kassen henvender sig typisk til dem, som går op i kvaliteten af det de spiser og som har lyst til at prøve nogle nye og anderledes produkter. Og det har Snackmover haft succes med.

”Vi udsendte vores første box i februar i år, og det er gået over al forventning. Faktisk så godt, at vi allerede nu er lige på trapperne med Snackmover Mini, et sundt snackabonnement til børn, som mange har efterspurgt. Vi åbner desuden snart op for muligheden for at spare en hel del på abonnementerne, ved at købe flere til samme husstand”, udtaler Line
Lundquist stifter af Snackmover.