Business Class

Besparelser for over 400 millioner kr. på 10 år

presse

10 års jubilæum med uvildig rådgivning om kopi og print

Troen på, at det var muligt at etablere en virksomhed, som udelukkende skulle koncentrere sig om uvildig rådgivning indenfor områderne kopi- og print samt service, blev mødt med en vis skepsis af både leverandører og marked, da IKR etablerede sig i 2002. På daværende tidspunkt eksisterede der ikke lignende rådgivningsvirksomheder i Danmark eller andre steder i Europa.

Men juni 2012 fejrer Vodskov-virksomheden IKR 10 års jubilæum med en meget omfattende referenceliste som baggrund for succesen. IKR’s referencer inkluderer både store og små klienter som f.eks. Forsvaret, ATP, flere af landets kommuner, fagforeninger, videregående uddannelsesinstitutioner, SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service), Økonomistyrelsen og private virksomheder.

– Besparelserne, som IKR har tilvejebragt klienterne, beløber sig til over 400 millioner kr. siden opstarten i 2002, hvilket betyder, at vi har gjort noget rigtigt, siger IKRs direktør, Jarl Arfelt.

IKR startede som en ide mellem to kolleger og har i dag udviklet sig til en virksomhed, som er den største af sin art på det danske marked, og til trods for krisetider har IKR alle årene formået at have sorte tal på bundlinjen.

– It-området kopi- og print samt service har aldrig været et opprioriteret område hos virksomhederne i hverken det private og hos det offentlige/statslige område. Men med IKR’s indtræden på markedet har de klienter, som har benyttet sig af IKR’s kompetencer siden opstarten, oplevet en positiv effekt i deres drift, service og kontraktbetingelser, siger Jarl Arfelt.

Med en stigende fokus fra klienterne på at sikre kontrolleret indkøb, reducere virksomhedens omkostninger samt øge virksomhedens drift, betyder det, at fremtiden ser positiv ud for IKR, da markedet alene i Danmark er i milliardklassen.

– Markedet uden for Danmark er uden sammenligning større, men behovet er identisk med det, vi ser på det danske marked. Med henvendelser fra Sverige og England er IKR’s næste skridt at tilbyde vores ydelser uden for Danmark, siger Jarl Arfelt.