Nyt nummer på vej med posten


Sommerudgaven af Business Class udsendes i disse dage til 12.000 nordjyske virksomheder.

Læs det eksklusive interview med Poul Jeppesen, der i 80’erne spillede på AaBs hold i den bedste række. I dag er fodboldbanen skiftet ud med direktionsgangene i toppen af industrien i USA.

Vi har også mødt Mads Peter Veiby og Søren Grønborg og deres dyre biler, som de kørte Cool Car Race i. Et løb der endte med at blive et statement om, at det er OK at have succes selv om der er finanskrise.

Forfatter og coach Rasmus Ankersen hævder i sin klumme, at du godt kan glemme alt om at få balance mellem arbejde og privatliv, så længe vi pustes i nakken af lande som Indien og Kina, hvor den slags luksusproblemer ikke er en prioritet.

Det og meget mere kan du læse i det nye nummer.