Bæredygtigt byggeri

Principperne for bæredygtigt byggeri handler om at begrænse transporten, forbruget af fossile brændstoffer, ikke nedbrydelige komponenter i byggeprocessen, minimere energiforbruget, tænke genbrug ind i materialevalget, så vidt muligt bygge gældfrit – og så skal du selv være bygherre på huset. Du skal have indflydelse på projektet, og i størst muligt omfang være med i byggeriet.
Tekst Pia Møller Søe – Foto Mikkel Werenberg

[expand title=”Læs mere…”]

Himmerlandsbyen, 30 kilometer uden for Aalborg, er et økologisk og bæredygtigt landsbysamfund, bygget op omkring nogle af de samme principper som andelsforeningen Friland. Der er udstykket 10 grunde på området, og de er i dag bebygget og beboet af familier der sværger til økologisk og bæredygtig livsførelse. Peter Kirkegaard er formand for Himmerlandsbyen, og han bor med sin kone og deres to børn, i et selvbygget halmhus med masseovn, muslingeskaller i fundamentet og solfanger på taget. Peter Kirkegaard er vokset op på en gård, hvorfra der blev drevet helt almindeligt konventionelt landbrug. Som ung valgte han økologiske havregryn og usprøjtede appelsiner, som mange andre, men ellers er den økologiske bevidsthed langsomt vokset frem med alderen. Han er hverken missionerende eller fanatisk omkring sin livsstil, og i virkeligheden er det lidt tilfældigt, at han sammen med sine kone Anne og deres to børn, endte som selvbygger i Himmerlandsbyen.

–  Jeg har ikke levet et erklæret økologisk liv, men alligevel fik jeg på et tidspunkt den tanke, at det kunne være sjovt at bygge et halmhus en dag. I 2005 blev jeg opmærksom på det projekt herude, kørte ud forbi, og følte mig overbevist om, at hvis jeg selv skulle bygge skulle det være her.

Peter Kirkegaard arbejder til daglig som handicapledsager, han har ingen håndværksmæssig uddannelse, og det han har bygget allermest af i sit liv, er rekvisitter til Morskabsteateret.
Han boede, inden han blev selvbygger, i en lejlighed på Kastetvej i centrum af Aalborg, og på den måde var der langt til langt til stillingsbetegnelsen ´bygherre´.

– Jeg havde en fornemmelse af, at jeg godt kunne være bygherre på det her, siger Peter Kirkegaard. Vi havde selvfølgelig konsulenter til at hjælpe os i gang, men tegninger på huset og det reelle arbejde med byggeriet er forestået af os og af venner og familie.

Gældfrit byggeri

Idéen med bæredygtigt byggeri er, at bygge gældfrit så man har råd til en livsførelse hvor arbejde fylder mindre, og beboerne derfor er mere hjemme og kan være med til at skabe et godt liv og miljø i bebyggelsen. Det princip måtte man gradbøje i Himmerlandsbyen, da kun en enkelt af grundejerne kunne leve op til det.

– Det gælder jo her, som alle andre steder, at den der betaler spillemanden bestemmer musikken, og derfor er der mange fordele ved at bygge gældfrit, men det kræver jo, at man har en formue at begynde på, eller mulighed for at stoppe byggeriet med mellemrum. Det var der ikke mange af os der havde mulighed for, og det betyder jo, at man bliver lidt mere ufri i sine valg, fordi banken og kreditforeningen skal med på råd. De kræver at man kan forsikre sine lån og det fordyrer byggeriet yderligere – deroveni kommer forsikringsselskaberne med deres sikkerhedsmæssige krav og så er man jo pludselig meget ufri, siger Peter Kirkegaard.
Peter Kirkegaard tog første spadestik til huset da parrets andet barn, datteren Estrid, lige var kommet til verden.

Halvandet år senere var det muligt for familien at flytte ind i et hus der lige akkurat var beboeligt. Det var vind og vandtæt, toilettet var tilsluttet, der var afløb, og koldt og varmt vand i køkkenet. Halvdelen af huset var afspærret til byggematerialer, der var lagt midlertidigt gulv og lofterne stod stadig med gipsplader og ventede på det endelige lydisolerende loft der senere blev sat op i huset. I dag, snart to år senere, bor familien i et stort set færdigt hus, der, så vidt det er muligt i forhold til byggetekniske hensyn, er opført bæredygtigt.

– Principperne udfordrer os lidt på byggeriet herude, fortæller Peter Kirkegaard. Vores regelsæt i Himmerlandsbyen, er ret ubøjeligt og det betyder, at det sommetider konflikter lidt med konventionel byggeteknik og forsikringshensyn. Det kan simpelthen være en nødvendighed at bruge materialer vi ikke byder os om af byggetekniske hensyn. Vi har bygget bæredygtigt og økologisk alle de steder det overhovedet er muligt, men der er stadig steder hvor vi har måttet gå på kompromis, og fylde eksempelvis flamingo i fundamentet, fordi det simpelthen ikke ville blive godkendt af forsikringen uden, siger Peter Kirkegaard.

Ideologi og praksis

Himmerlandsbyen er baseret på fællesskab mellem beboerne. Som bygherre i landsbyen er man forpligtet til at efterleve fællesskabets regler og grønne principper. Man skal godkendes af fællesskabet for at kunne flytte ind i et hus i Himmerlandsbyen, og man skal være indstillet på, at det kan være en udfordring når man vil bygge selv og gøre det efter bæredygtige principper. Himmerlandsbyen er ét matrikelnummer, og det betyder, at der skal være enighed om anvendelsen af fællesarealerne.

–  Det kan godt være lidt en udfordring at være en del af fællesskabet, siger Peter Kirkegaard. De regler vi forpligter os i forhold til er meget ubøjelige, og det betyder, at der kan opstå konflikt, når du byggeteknisk er tvunget ud i nogle andre valg. Folk der giver sig til at bygge et hus stort set alene, skal have en eller anden form for medfødt stædighed, og det har vi jo nok alle sammen til fælles herude. Det udfordrer fællesskabet lidt i beslutningsprocesserne, for til møderne er der ikke rigtigt nogen der bøjer sig for argumenter. Vi kan være en meget stædig og sammenbidt forsamling at holde møde med, konstaterer han.

Himmerlandsbyens huse stikker ud i landskabet. De er bygget akkurat så mangfoldigt som byens indbyggere. De bærer præg af den grundlæggende filosofi, og man kan ikke tage fejl af projektet: Her bor mennesker, der har taget et ansvar for miljø og trivsel. Peter Kirkegaard tror ikke på Himmerlandsbyen som samfundsmodel, og påpeger, at et projekt som Himmerlandsbyen i nogen grad udelukker den mangfoldighed der kendetegner det omgivende samfund. Du skal være tilhænger af det værdigrundlag der er baggrund for projektet, og være villig til at efterleve det i dit byggeri og i nogen grad i din livsførelse. Himmerlandsbyen er eksempelvis ikke tilsluttet det offentlige kloaknet, men har eget rodzoneanlæg, der renser byens spildevand for alt organisk, men til gengæld nitrificerer det dårligt og renser ikke tilstrækkeligt i forhold til fosfor. Det betyder, at beboerne i Himmerlandsbyen skal tage hensyn til hvad de hælder i deres afløb.

– Det er ikke vanskeligere end at vi kan bruge alt der er svanemærket, men vi skal da lige tænke os om inden vi køber vaskepulver, siger Peter Kirkegaard. Med hensyn til de ting vi i øvrigt stræber efter, nedbringelse af vandforbrug, energiforbrug og transportomkostninger, så tager vi dem en af gangen, og der er ingen herude der forventer af hinanden, at vi straks lever op til alle idealer – og så er der i øvrigt ingen der går og holder øje med hinanden indkøb og vaner, siger Peter Kirkegaard.

Peter Kirkegaard og hans familie bor i et funktionelt og moderne hus, der opvarmes af masseovn, en ovn der er bygget til at varme en stenmasse op, som herefter afgiver varme i de næste 24 timer. I modsætning til en almindelig brændeovn, skal man kun tænde op en gang i døgnet og en masseovn fungerer som en erstatning for oliefyr, gas eller fjernvarme. Huset er isoleret med halm, der er muslingeskaller i fundamentet, blandet op med flamingo, og intet sted er der anvendt trykimprægneret træ. Selvom der i norden er skrappe standarder for imprægneringen, kan Danmark, som medlem af EU, importere trykimprægneret træ fra lande der ikke er underlagt samme standarder, og derfor eksempelvis anvender arsen og krom i behandlingen af træet.

Der er ikke anvendt genbrug i byggeriet af huset. Materialerne er svære at finde, og i forhold til genbrugsvinduer er det nærmest umuligt, at finde nogle der lever op til nuværende isoleringskrav.

– Det tager rigtigt lang tid at finde genbrugsbyggematerialer, siger Peter Kirkegaard. Ofte er stenene fra de huse de river ned i stykker eller også er de simpelthen en del af mørtlen og umulige at komme til. Når vi samtidigt havde to børn og et pengeinstitut der godt snart ville se et færdigt hus, var det for omstændigt, fortæller han.  Vi har i stedet truffet nogle sunde materialevalg, og har på den måde været bæredygtige i byggeriet.