Henning G. Jensen

Business Class sætter i de kommende udgaver fokus på nordjyske borgmestre, gennem personlige portrætter. Vi lægger ud i Aalborg med Henning G. Jensen. I virkeligheden var det meget få gange, han krydsede broen, dengang i midten af 50´erne, men han krydsede den. Verden stoppede der, hvor Limfjordsbroen starter
Tekst Pia Møller Søe – Foto Benny Rytter

Henning G. Jensen kom til verden en dag i midten af marts i 1950. Han var en lille dreng på bare 900 gram, og det er i virkeligheden alt for lidt i en stor verden. Selv præsten, der døbte ham hjemme på Toftevej, tvivlede på, om han ville overleve, men det gjorde han – og derfra indhentede han hurtigt terræn.

[expand title=”Læs mere…”]

Aalborgs borgmester har med al sandsynlighed skrabet sit knæ et sted på Voerbjergvej i Nørresundby. Han er blevet trøstet af sin mor, der altid var aldeles nærværende over for den børneflok, der ud over Henning talte syv andre søskende. Hans far, socialdemokraten, arbejderen og foreningsmanden, var til stede. Han opmuntrede sine børn, tilskyndede til retfærdighed og flid og delte gerne sine politiske betragtninger med resten af familien. Der var ikke så meget at være i tvivl om, og det er der stadig ikke.

Henning G. Jensen er ud af en god socialdemokratisk familie, og dyderne, overbevisninger – alle de holdninger, han blev præsenteret for – brænder endnu stærkt og kommer til udtryk i hans virke som byens borgmester. Han er opvokset i Lindholm og tænker tilbage på sin barndom som noget, der handlede om at være sammen som familie – at begive sig på en sjælden, spændende tur til Aalborg på den anden side af fjorden. At lytte til sin fars glødende tale om socialismen og dens trussel og dyrke deres fælles interesse, sporten.

Selv siger han, at han er indoktrineret: at faderen, som han mistede alt for tidligt og alt for pludseligt, var så dedikeret til arbejdet for et retfærdigt samfund, at det blev en vuggegave, han aldrig selv stillede spørgsmålstegn ved. Men han tog et valg siden hen – han erklærede sig enig og dedikerede sit liv til at arbejde politisk med udgangspunkt i familien Jensens overbevisninger.

– I mit barndomshjem har der aldrig hersket nogen tvivl om, hvem der var de gode, og hvem der var de ’onde’. Min far var glødende socialdemokrat, og min vuggegave er den samme bevidsthed, fortæller Henning G. Jensen. Som barn var jeg nysgerrig og derfor lydhør. Jeg var flink og samtidigt beregnende. Jeg vidste godt, hvor jeg skulle sætte kræfterne ind, og den evne har jeg i grunden aldrig lagt fra mig, konstaterer han.

Borgmester in spe

Henning G. Jensen fik sin realeksamen og startede herefter på Nørresundby Gymnasium. Den tid blev skelsættende og formede Henning G. Jensen og hans lyst til at udfordre systemerne, når han fandt det nødvendigt. Siden blev han uddannet folkeskolelærer, var ansat ved Tornhøjskolen i Aalborg Øst og blev valgt ind i byrådet i 1974, 23 år gammel. I 1982 blev han den hidtil yngst udnævnte rådmand, og måske var det i virkeligheden altid meningen, at han en dag skulle være byens borgmester.

– Det boblede hele tiden i mig – lysten til at stille spørgsmål til tingene og være igangsætter. Jeg erfarede hurtigt, at du ikke kommer nogen vegne med trods eller ved at være for fræk. Du må benytte dig af argumenternes kræft, og den dyd lærte jeg mig. God argumentation, rimelig god begavelse og så en insisterende tilgang til tingene. Det rækker langt, siger han. Jeg var sådan en, der altid blev valgt til elevrådet, tog initiativ og stillede krav til lærerne. Det virkede. Det gav respekt og anerkendelse – også hos pigerne, og det er jo alt sammen motiverende og giver blod på tanden, fortæller han.

Det var daværende borgmester Marius Andersen, der præsenterede det nyslåede byrådsmedlem for ideen om, at han en dag skulle overtage posten og være borgmester i Aalborg. Han så potentialet og mente, at det lod sig gøre, hvis den unge Henning ville ofre hårdt arbejde og dedikere sig til projektet.

– Jeg troede på mine egne evner. Jeg kunne godt se mig selv som Aalborgs borgmester og gik derfor efter posten. Jeg havde mange ting, jeg ville Aalborg. Jeg ville en smukkere, mere levende by i trivsel, både kulturelt og uddannelsesmæssigt, og jeg synes, jeg er lykkedes med det projekt, siger Henning G. Jensen.

Sådan blev det. Han lagde flid og engagement i projektet og blev i 1998 borgmester i den by, han holder så uendeligt meget af.

Borgmesteren

Det er det, han er, Henning G. Jensen, Aalborgs borgmester. Men han er også Birgits mand, Lene og Peters far, og Anne, Mads og Søs’ bedstefar. Han er en god kammerat, en livslang ven og godt selskab – til tider.

– Jeg er borgmester, først og fremmest. Det er jeg døgnet rundt, også når jeg er på toilettet om natten. Selvfølgelig er jeg også far, ægtefælle, bedstefar og ven, men det er i timer ad gangen. Borgmester er jeg altid. Det, synes jeg, er vilkårene, og sådan foretrækker jeg det, siger Henning G. Jensen.

Henning G. Jensen er blevet valgt til borgmester fire gange. Deri ligger vælgernes tillidserklæring – uagtet at tilslutningen er gået lidt op og ned – og en tro på, at han vil noget godt for vores by – og gennemfører det.

– Jeg vil have, at Aalborg skal være et godt sted at være for alle. Jeg vil, at vi som by kan honorere de krav, samfundet stiller, og det betyder, at vi skal kunne uddanne folk godt, og dernæst skal vi have noget at byde på, så byen konstant er i vækst, både hvad angår antallet af indbyggere, men også kulturelt, sportsligt og erhvervsmæssigt. Hvis vi vil nyde godt af det, der følger med en veluddannet befolkning, skal vi stille de forudsætninger til rådighed, der er grundlaget for et godt liv. Vi må aldrig blive så fattige, at vi ikke tilbyder os selv og hinanden de bedste forudsætninger, konstaterer han.

Hverdagen som borgmester er alsidig og stiller store krav til arbejdsmoral og engagement. Møder, store beslutninger, samarbejde på tværs af politiske overbevisninger, receptioner og praktiske problemstillinger, er på hverdagens dagsorden – og kun i få stille øjeblikke kan Henning G. Jensen tage opstilling i borgmesterkontorets store smukke vindue med udsigt ud over Boulevarden og dyrke en yndet interesse: at betragte byen og dens indbyggere.

– Jeg kan godt lide at se ud over Aalborg og det, byen er blevet til, fortæller han. Jeg betragter de mennesker, der går forbi nede på gaden og deres udtryk, og jeg synes, at jeg har lagt mærke til, at aalborgenserne er gladere. Vi er en glad by og efterhånden en smuk by. Når det bliver varmere i vejret bliver byen endnu smukkere, og det samme gør sig gældende for borgerne, griner han.

Højt til himmelen

At Aalborg skulle være en smuk by var en af de klart definerede intentioner, Henning G. Jensen betrådte embedet med. Industrien ud i byens udkant og folket bosiddende ved fjorden, var hans udgangspunkt – og byggeriet er for længst i gang.

– Jeg ønsker udvikling for Aalborg. Jeg ønsker, at vi skal være en by, hvor livsglæden trives, og hvor vi møder hinanden i en usnobbet tone med de bedste intentioner.

Jeg har altid ønsket mig, at fjorden skulle samle, og ikke dele. Den skal bruges. Vi skal sejle på den, nyde udsigten og svømme rundt i den. Vi skal benytte vores privilegier og nyde, at der er højt til himmelen i Aalborg. Jeg synes, jeg har turdet meget på byens vegne – og er lykkedes, siger han.

Det koster at udstille ambitionerne, og måske koster det sommetider mere i en landsdel, hvor ’Jante’ har taget permanent ophold, og sindighed kan være en kernekompetence. Henning G. Jensen er genvalgt borgmester, men det ændrer ikke på det faktum, at han både lokalt og nationalt flere gange har trukket overskrifter blottet for positive tillægsord. ”Selvoptaget” lød dommen, da et borgmesterportræt blev offentliggjort. Portrættet var malet af den kendte kunstner Niels Winkel, der fik 126.000 kr. i honorar. Så fyldte han 60, og det skulle fejres, men festlighederne tog overhånd, mente flere, og så var der den med daværende indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, der beskyldte en række borgmestre, heriblandt Henning G. Jensen, for at være i ”ulækker alliance” med pædagogernes fagforening BUPL. Aalborgs borgmester kvitterede med et kort citat ”Ministeren må være syg i hovedet”, og så var der ikke mere af sige om den sag. Udadtil.

– Alle mennesker har fejl, og det har jeg også, men når de blæses overdimensioneret op og ud af proportioner, så fremstår det forkert, og det irriterer mig. Og gør mig ked af det, konstaterer Henning G. Jensen. Jeg tror ikke, det er typisk nordjysk at være på mærkerne, når folk stiller sig frem, men jeg tror, det er typisk dansk. Når kritikken er rettet mod mig, så går det mig faktisk på, især når jeg – og andre – mener, det er uberettiget.

Det bliver siddende i mig længe, og jeg har svært ved at fatte, at det er sådan, det hænger sammen. Når det er sagt, så mener jeg ikke, man skal kæmpe de umulige kampe – ævl og kævl frem og tilbage er jeg ikke tilhænger af, så hellere et kort citat og videre, smiler han.

Forlystelsessyg
Mange i Aalborg ved, hvor Henning G. Jensen køber ind, og hvad der som oftest er på indkøbslisten. Han er synlig i gadebilledet og hilser, med et genkendende nik, på mange af de mennesker, han møder. De fleste ved, at han indtil for kort tid siden stadig var bosiddende i Lindholm – og mange, at han i dag bor i en af de nye lejligheder ved fjorden – stadig i Nørresundby. Når han bevæger sig rundt i bybilledet, betragtes han – opmærksomt – uagtet hans ærinde som vores borgmester. Eller med andre ord, Aalborgs borgmester har sjældent fri.

– Jeg har ikke noget imod at stille min hverdag til skue i Rema 1000, i Føtex og i gadebilledet. Jeg føler, jeg kender aalborgenserne, og jeg lever fuldstændigt ligesom alle andre mennesker. Det er der ikke nogen grund til at forsøge at skjule. Så længe vi mødes på samme vilkår, har jeg det fint med, at folk noterer sig, hvilken smør vi foretrækker hjemme hos os.

Når han en sjælden gang imellem opholder sig i lejligheden i Nørresundby, er det ofte i godt selskab. Han er, med egne ord, forlystelsessyg, og skal helst føle sig godt underholdt. Stilstand huer ham ikke, og han skal – konstant – foretage sig noget.

Han er også i arbejdsmæssig sammenhæng et pragmatisk menneske. Løsningsorienteret. Han stiller store krav i bytte for velvilje, og essensen af det hele skal være resultater.

– Mine samarbejdspartnere og kolleger vil nok ikke nødvendigvis betegne mig som et rart menneske at arbejde sammen med, men jeg er reel og ambitiøs. Jeg forventer noget af dem, jeg skal samarbejde med. Til gengæld er jeg så også lydhør – uagtet vores forskellige udgangspunkt. Det er jo netop en af de ting, vi i Aalborg er kendt for, bredt politisk forlig, siger Henning G. Jensen. For mig er det altafgørende, at der sker noget. Jeg tager den lige vej og ser ingen grund til at sidde og fedte rundt i stagnerede rutiner. Der skal ske noget. Det skal vedtages. Vi skal videre, konstaterer han.

De fleste Aalborgensere har hilst på Henning G. Jensen. Han har sin daglige gang i byen, er engageret i forenings- og sportslivet og er oprigtigt nærværende i sit møde med borgerne. Det kan godt være svært at forestille sig det menneske, der buldrer politisk af sted uden skelen til paffe byrådsmedlemmer og overrumplede samarbejdspartnere. Men han er der. Det siger han selv.

– Jeg kan godt miste besindelsen. Jeg kan blive frygtelig hidsig, og det er i virkeligheden noget af det, jeg skal øve mig allermest på. Lige at nå og stoppe op, inden jeg buldrer af sted med kiloene bag mig, fortæller han. Jeg bliver ivrig, og så bliver jeg dårlig til at lytte. Det kan godt virke voldsomt på folk, men intentionen er god. Det er drivkraften, der tager over. Til gengæld er mit udgangspunkt faktisk at lytte og være åben. Døren til borgmesterkontoret er – bogstaveligt talt – aldrig lukket.

Menneske – mest

Henning G. Jensen er borgmester i en by, der per tradition har været arbejdernes og industriens. De seneste årtier har byen langsomt, men vedholdende, undergået en forandring, og Aalborg ligner i dag mere og mere en vidensby, hvor kultur og folk trives. Den ublide, rå og voldsomme by findes endnu – men efterhånden kun som små levn af, hvad der var engang. Mentaliteten, den der er overleveret fra generation til generation, er mere nærværende. De fleste nordjyder karakteriserer gerne sig selv som en besindigt folk – og vi forlanger politik i øjenhøjde.

– Som borgmester i Aalborg ved du godt, at det ikke er smart at transportere dig selv rundt i en overdådig borgmesterbil. Aalborgenserne er ikke til fals for smarte ord og spin, siger Henning G. Jensen. Jeg kender godt de smarte ord og det politiske spil, og jeg spiller det gerne, når det er nødvendigt, men som udgangspunkt tror jeg mere på at være menneske – også i mit politiske virke.

Måske kan du ikke møde mennesket Henning G. Jensen uden ved samme lejlighed at stifte bekendtskab med politikeren af samme navn – og omvendt. Måske er der tidspunkter, hvor borgmesterkæden føles tung at bære for borgmesteren i landets tredjestørste kommune, men essensen af det hele er, at Henning G. Jensen nyder jobbet. Han nyder vælgernes erklærede tillid og kan ikke forestille sig, at han ikke i mange år frem skal have kontor på Boulevarden med udsigt over byen – præcis som han havde forestillet sig den.

[/expand]