– Vi oplevede jo en voldsom vækst i 2010, hvorfor det i år har været svært at tangere rekorderne, så derfor er det ekstra glædeligt, at vi netop har præsteret den næstbedste måned i lufthavnens historie, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen. Chartertrafikken er i september 2011 steget med 6,7% procent. Således rejste 16.540 passagerer på charterferie fra Aalborg Lufthavn i september 2011 mod 15.508 passagerer i samme måned sidste år.
– Charterområdet er i vækst, og den positive tendens forventer vi, at charterselskaberne belønner os for ved at sætte mere kapacitet ind i sommeren 2012, slutter Søren Svendsen. Tilbagegang er der igen udelukkende i indenrigstrafikken, hvor der i september 2011 var 92.206 mod 100.622 passagerer i september 2010 – en tilbagegang på 8,4% procent.