For en iværksættervirksomhed er det altid lidt af et kvantespring at ansætte den første medarbejder. Det og meget mere kan man få mere viden om, når Mariagerfjord Erhvervsråd inviterer til Iværksætterdag, den 15.november 18.30 – 22.00 hos Mariagerfjord i den såkaldte Cemtec-bygning i Hobro. Dagen byder på gode råd og inspiration, hvis man går med drømmen om at starte virksomhed, overtage en eksisterende virksomhed – eller hvis har man har etableret sig for nylig.
Programmet indeholder også indlæg af to igangværende iværksættere: Travelbroker Nordic Aps og Desto Aps. Samtidig belyses juridiske muligheder og faldgruber i forbindelse med ansættelse af medarbejdere ved Advokatfirmaet Jørgensen, Lindberg & Nørby. Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål i rådgivningscaféen.

















