Uden dikkedarer

Det er i år ti år siden, at Per Færch Thomsen overtog Vodskov Bolighus. Vi har mødt manden, der er ligesom en Kjærholm sofa: Enkel, uprætentiøs og uden dikkedarer.

Selvfølgelig bor han selv helt fantastisk. På toppen af Jyske Ås, med udsigt til skov og sø udenfor og Hans J. Wegner og Fritz Hansen indenfor. Det fornægter sig slet ikke, at her bor en møbel-elsker. Teenagedatteren Anne Sophie, der har kæresten på besøg, fortæller da også, at hun er blevet slæbt med på møbelmesser og -udstillinger, siden hun var ganske lille, og kæresten supplerer med, at HUN altså ikke er et hak bedre, men faktisk eksaminerer ham i, hvad de enkelte møbler i hjemmet hedder og hvem, der har tegnet dem. Kigger man hurtigt rundt i køkkenet, kan man lynhurtigt tælle sig frem til i hvert fald seks forskellige, kendte klassiske, danske designere. Men BUSINESS CLASS’ udsendte kender ikke helt præcist navnene på dem alle sammen.
– Det er altså ikke vigtigt for mig bare at eje designermøbler, fordi de giver en eller anden bling bling effekt eller prestige. Det er møblernes enkelhed og funktion, jeg sætter pris på, understreger Per Færch Thomsen. Familien købte landejendommen for to år siden, fordi en bolig på landet med god plads inde og ude gav mulighed for at få familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Tidligere boede familien i et traditionelt parcelhus i Hjallerup.
– Vi har lange arbejdsdage, og det har hjulpet meget på hverdagen, at vi nu har placeret en del af virksomhedens administration herhjemme. Bl.a. har min kone, Tina kontor her – hvor hun laver vores bogholderi. Samtidig har min yngste datter, Josefine og jeg fået fantastiske muligheder for at udleve vores fælles hobby, ridning, fortæller Per Færch Thomsen. De 378 kvadratmeter bolig er totalrestaureret og de 45 hektar bruges – udover ridning – også til jagt.
– Vi havde jo forestillet os en funkisvilla, men pga. beliggenheden blev det altså huset her fra 1990 med fritlagte bjælker og de småsprossede vinduer i stedet for, og vi er meget glade for det.

Landmandssøn fra Ørum
Højt til himlen er der på den jyske ås. Og det var der også i Per Færch Thomsens barndomshjem på kvæggården, Vestergaard, i Ørum, hvor han voksede op med sine forældre og sin søster.
– Min far har aldrig presset mig til at blive landmand og overtage gården. Han har altid sagt, at jeg skulle finde min passion. Han sagde også, at livet som selvstændig kræver meget arbejdet, så det er lysten, der skal drive værket, og det lever jeg efter i dag. Mine forældre har arbejdet hårdt, selvom jeg også havde opfattelsen af, at de altid var hjemme og i nærheden, da jeg var barn. Efter folkeskolen fortsatte jeg på Brønderslev Gymnasium, derefter blev jeg garder husar pga. min interesse for heste. Da værnepligten var afsluttet begyndte jeg på en uddannelse som eksport tekniker, fortæller Per. Sjovt nok var det denne uddannelse, der førte ham i armene på de møbler, der siden skulle vise sig at blive hans livs passion. Han så nemlig i avisen, at Haungaard Møbler søgte en elev til eksport, og så kom han til samtale og endte med at afbryde sin uddannelse, for i stedet at begynde der – selvom det faktisk handlede meget mere om møbler end om eksport. Et tilfældigt skæbnespil, der endte med et perfekt match mellem mand og møbler.

Indre glæde
– Når jeg tænker over det, er jeg blevet stærkt inspireret af min farmor og farfar, der boede lige i nærheden, og som jeg tit besøgte efter skole. De interesserede sig for møbler og kunst og tog mig med på udstillinger rundt omkring i Danmark. Min farfar var murermester, og han lagde vægt på at ting var smukke, f.eks. byggede han og jeg et legehus, der skulle være flot og fint, husker Per. Undervejs i sit liv har Per lært en masse om dansk møbeldesign.
– Det, der fascinerer mig ved dansk møbeldesign er enkelheden og funktionaliteten – at et møbel bare stadig kan virke, selvom der måske er gået 100 år. Jeg kan føle en stor indre glæde ved gennemtænkte og smukke ting, møbler, arkitektur og kunst. Det gælder f.eks. Arne Jacobsens stol: ”Ægget”. Det gælder enkelheden i Poul Kjærholms sofaer. Det gælder Hans J. Wegners mange lænestole. Men det er ikke så meget det enkelte møbel, mere helheden og harmonien i indretninger, jeg er interesseret i. Jeg går efter fuldendte løsninger, der holder på den lange bane og som brugeren føler sig hjemme i – frem for bare statussymboler.

Møbler og mennesker
– Min egen smag er meget bred, inden for f.eks. musik hører jeg alt fra country til opera, siger Per og tilføjer, at det er fordi, han er vokset op på landet, hvor man ikke var for fine til at komme i forsamlingshuset.
– Jeg er ligeglad med om mine venner er pædagoger eller direktører. Med møbler er det design, der tæller. Med venner, er det det indre, siger Per. Han minder om en af de smukke Kjærholm sofaer, han har i sin butik. Den udstråler kvalitet, uden på nogen måde at være pralende. Selv siger han om sig selv, at ”han jo er født i stjernetegnet Tyren, og at en tyr er kendetegnet ved at være jordbunden og tiltrukket af livets gode ting.”
– For mig er hverdagen vigtigst, og jeg er glad, hvis jeg har haft en god dag med stor adspredelse. Jeg synes, det var en fantastisk oplevelse, da vi besøgte Uganda i 2011 for at besøge vores sponsorbarn dernede. Selvom folk er frygteligt fattige, var de bare så glade og taknemmelige over den hjælp, de fik. Det var en kæmpestor oplevelse.

Boligindretning handler om psykologi
Ligeså let det er at få Per Færch Thomsen til at fortælle om de ting, møbler og værdier i livet, han holder af. Ligeså svært er det at få ham til at nævne de ting, han slet ikke bryder sig om. De fylder tydeligvis ikke alverden for ham. Heldigvis kan hans datter supplere henne fra køkkenbordet:
– Han synes X-faktor er frygteligt. Hans liv har for meget indhold til, at han gider se det. Det siger han altid, griner hun.
– Ja, og techno-musik har jeg også svært ved at holde ud, og så når nogen ødelægger et ellers flot hus med forkert indretning eller forkert materialevalg. Det giver stor uro indeni, tilføjer Per. Han har selvsagt været på besøg i mange nordjyske hjem.
– Folk undrer sig nogle gange over alt det, jeg spørger om, når jeg skal hjælpe med en indretning. Men det er vigtigt at kende folks hverdag og vaner for at lave den helt rigtige indretning til netop dem. Derfor beder jeg også folk om at undlade at rydde op, før jeg kommer. Så kan jeg nemlig se, hvordan de RIGTIGT bor. Der er rigtigt meget psykologi og menneskeforståelse i boligindretning.


Den forsvundne fuldmægtig
I 1997 blev Per Færch Thomsen tilbudt en stilling i Hjallerup Møbelforretning.
– Det passede jo rigtigt godt. Vi havde fået to børn, havde købt hus i Hjallerup og jeg kunne cykle på arbejde, forklarer Per. Han havde dog ikke forudset, at udfordringerne blev af en lidt anden karakter i den lille by, og, at han kom til at føle sig lidt ligesom i Hans Scherfig romanen ”Den forsvundne Fuldmægtig”, hvor fuldmægtig Teodor Amsted desperat forsøger på at undslippe det dræbende, faste og regelbundne liv, han har skabt sig.
– Det var rigtigt hyggeligt og godt alt sammen. Men jeg fik det helt dårligt over at møde nøjagtigt de samme mennesker på vej på arbejde hver eneste dag. Det var rigtigt svært at komme derfra igen, for mine arbejdsgivere var de sødeste mennesker, forklarer Per, der var ansat i møbelforretningen i Hjallerup i et år, hvorefter han sagde ja tak til nye udfordringer i Vodskov Bolighus.
– Jeg blev faktisk kontaktet af den daværende indehaver, Frode Svanekærs datter Birgitte, der var udset som den der skulle overtage butikken. Vi aftalte, at jeg skulle begynde der, men det blev i sidste øjeblik forhindret af, at jeg kom igennem nåleøjet som assurandøraspirant i Tryg Baltica, fortæller Per Færch Thomsen.

Overtog butikken i 2002
Karrieren som assurandør så lovende ud. Per fik samlet sig en god lille kundekreds af mindre erhvervsdrivende, VVS-firmaer, butikker, tømrerfirmaer og den slags.
– Jeg drønede derudad med dem og fyldte op med besøg hos private om eftermiddagen. Men så skete der det, at afdelingen fik ny direktør, der besluttede, at aspirater kun måtte opsøge private kunder. Det ødelagde totalt den kundekreds, jeg havde bygget op, og så måtte vores veje skilles, forklarer Per. Han fik kontakt med Birgitte Svanekjær igen, der fortalte ham, at hun faktisk ledte efter én, der ville overtage butikken efter Frode sammen med hende.
– Så jeg startede 1. maj 1999 med henblik på, at vi skulle overtage sammen. Men ret hurtigt sagde Birgitte op. I første omgang så jeg det som et problem, men fandt så roen i at kunne blive herre i eget hus. Så ville jeg kun stå mål med mig selv, og jeg ville selv kunne drive forretningen frem. Desuden havde jeg også set en masse bøvl og uvenskab omkring kompagniskaber i min farfars familie, hvor der var flere selvstændige. Så det endte med, at Frode fik sin ”aldersrente”, som han sagde, i 2002, og jeg overtog butikken.

En bonderøv – men autentisk
I årene der fulgte arbejdede Per Færch Thomsen hårdt og nogle gange med lange arbejdsuger på 80 timer. Men sliddet har betalt sig. Vodskov Bolighus har udviklet sig fra et lidt konservativt sted, kendt for otium- og engelske stilmøbler, til et af Nordjyllands foretrukne indretningseksperter og det sted, man tager hen, når man skal købe møbelklassikere til moderne hjem. Kundegruppen har stille og roligt udviklet sig til at være bredere og yngre.
– Den sidste generation af ”gamle mennesker” i Danmark er døde. Folk i dag lever til de dør og får ikke nødvendigvis en kedelig smag, selvom de er oppe i alderen. Jeg har indrettet mange boliger for seniorer rundt omkring i Nordjylland, bl.a. på den fantastiske havnefront for seniorer, der er 75-80 år. De tænker ikke som gamle mennesker. De vil have indretninger, der passer til byggeriet, og de er med på moderne møbler osv.
– I de første år følte jeg mig nogle gange som en bonderøv, når jeg kom rundt til de andre butikker og så de flotte butiksbygninger med granit og glas og alt det andet, man byggede med i 2003-04. Vores butik fremstod jo, som det den var – en bygning fra 60´erne. Men alligevel holdt jeg fast i den mere grundlæggende passion omkring møbler og god rådgivning, og det har heldigvis vist sig at være vigtigere i længden med autenticitet. I hvert fald er vi her stadig trods finanskrisen, mens flere kolleger er væk. Selvfølgelig mærker vi finanskrisen, men vi har haft sorte tal på bundlinjen alle årene og er blevet båret oppe af en kundegruppe, der er økonomisk privilegerede og derfor lever upåvirkede af krisen, slutter Per Færch Thomsen.


Stolen
– Min sorte Cirkelstol, som står på 1. sal. Jeg købte Cirkelstolene fra COP 15 mødet i 2009 i København, og solgte dem til kunder, der gerne ville have en stol med denne særlige historie. Jeg plejer at joke med, at min er den, Obama sad i.
Fakta om stolen: Cirkelstolen er skabt af den danske møbeldesigner Hans J. Wegner i 1985, da han var 71 år. Ideen var at skabe en stol, der primært bestod af et gitter af flagline, spændt ud over et cirkelformet stativ. Efter mange hovedbrud og mislykkede forsøg lykkedes det, og den blev sat i produktion i 1986. I dag er Cirkelstolen en af Wegners absolutte klassikere. Den vejledende pris ligger mellem 35-43.000 kroner afhængig af træsort og overfladebehandling. I 2007 blev det muligt at købe stolen i ask med sort flagline, og i 2009 blev Cirkelstolen introduceret i en sort udgave.