Tekst Sussie Munk – Foto Søren Skjødt & arkiv
Business Class’ udsendte aner ikke, om det har nogen som helst psykologisk betydning for lederevner, golftalent eller menneskeligt overskud. Men af en eller anden grund har oplysningen om at Anders er det tredje barn i søskenderækken, og at han er hjemmefødt, hæftet sig i erindringen. Måske er der et eller andet i det der med at være den sidste. Den der frie unge, der ikke er de store forventninger til, så han i ro og mag kan finde sit helt eget drive i evig konkurrence med storebror.
[expand title=”Læs mere…”]
– Min mor var skolelærer og min far har arbejdet som virksomhedsleder, bl.a. på Escon i Esbjerg. På grund af min fars arbejde flyttede vi meget rundt, og jeg blev dygtig til at omstille mig og tilpasse mig. Jeg synes ikke nødvendigvis, det er en dårlig ting at flytte som barn. Jeg tror, at jeg blev meget hurtig til at fornemme styrker og svagheder hos andre mennesker og danne mig et overblik over en gruppe. Jeg er født i Assentoft ved Randers, men jeg har gået i 5 forskellige folkeskoler, bl.a. i 1, klasse på Frejlev Skole ved Aalborg, hvor vi boede i en kort periode, fortæller Anders.
Golf var én stor leg
Udover sin ingeniøruddannelse, har Anders Hedegaard Petersen et Ph.d. studie med i attachemappen. Så rent teoretisk er han mere velfunderet end de fleste andre unge ledere. Den seriøse tilgang til faglighed har Anders lært mest af sin mor, vurderer han selv.
– Det var noget med at sætte sig ned og lave sine lektier. Og hvis der er nogen, der kan sætte kommaer, er det mig. Hun var nemlig dansklærer, griner Anders. Da han var omkring 7-8 år skete der noget, der fik stor betydning for hans fremtid. Han blev nemlig bidt af golf.
– Det var slet ikke nogen trendy sportsgren dengang, men jeg blev tilfældigvis optaget af det, fordi min familie tilbragte nogle dage på et feriecenter i Himmerland, hvor der var adgang til golfbaner. Sammen med min storebror og naboens børn begyndte jeg derefter at spille i Randers Golf Klub. Om jeg konkurrerede med min storebror? Jeg har nærmest ikke lavet andet hele min barndom. Det var heldigt for os, at Randers Golf Klub tilfældigvis udviklede sig meget positivt i netop de år. Vi fik en ambitiøs træner, og klubben fik stor betydning i dansk golf, husker Anders. Golfkøllerne kom til at fylde alt i hans liv.
– Det var virkeligt sjovt, og jeg elskede at træne. Det var ikke hårdt, bare ligesom én stor leg, hvor vi altid spillede os ned igennem banen, stoppede ved et bestemt hul og gik ind til en af mine kammerater, der boede lige ved banen. Så spiste vi en masse toast der, hvorefter vi gik ud og spillede banen færdig.
Det store valg
Gymnasietiden foregik i Esbjerg, hvor Anders blev en del af Team Danmark klassen.
– På et tidspunkt i 2. og 3. G stod jeg foran et valg: Skulle det være golfbanen eller skolen, jeg satsede på. Jeg vidste, at jeg ikke havde lyst til at ende som klub pro, og jeg kunne se på professionelle topspillere som f.eks. Steen Tinning og Anders Sørensen, at man heller ikke kunne tjene så voldsomt mange penge på det. Jeg endte med at vælge skolen, bl.a. fordi jeg pludselig fandt ud af, at der var en gren inden for ingeniøruddannelsen, jeg ikke kendte, nemlig ”international teknologiledelse”. Da jeg gik i gang med det, oplevede jeg – kan jeg se i bakspejlet – både en faglig og menneskelig modning, som var rigtigt god og vigtigt på det tidspunkt. Jeg fulgte studiet op med en Ph.d. afhandling om forandringsledelse, som jeg lavede i samarbejde med Martin Gruppen i Frederikshavn i forbindelse med byggeriet af en ny fabrik. Jeg fik desværre aldrig afsluttet min Ph.d. – jeg mangler at forsvare den – og det kunne jeg godt ha’ tænkt mig at gøre. Men jeg fik job midt i det hele, og alting gik så hurtigt, forklarer Anders.
Jeg er bedre til at vinde, end til at tabe
Træning er vigtigt, hvis man skal være blandt de bedste. Det gælder, mener Gabriel-direktøren, uanset om det handler om tekstil, golf eller skisport.
– Jeg kan huske at Ingemar Stenmark altid vandt med 1 eller 2 hundrededele, og så blev han på et tidspunkt spurgt af en sportsjournalist, om han følte sig heldig. Svaret var et eller andet i retningen af: ”Jo, jeg er heldig. Men det mærkelige er, at jo mere jeg træner, jo heldigere er jeg.” Jeg går helt klart altid efter at vinde. Jeg har øvet mig i at blive en bedre taber, end jeg er fra naturens side. Men jeg er altså stadig en bedre vinder, griner Anders. Golfspillet har han i en periode lagt helt på hylden. Indtil han begyndte at træne lidt sammen med sin kone i Ørnehøj Golfklub i Gistrup.
– Det var svært at komme i gang i gang, og jeg blev meget hidsig på mig selv. Jeg havde et par år, hvor jeg smed en masse bolde væk, siger Anders – tydeligt utilfreds med tanken. Han tilføjer, at golf handler om koncentration og mindre om fysik.
Idéstrømmen er stor
– I dag spiller jeg i Brønderslev Golfklub og det betyder noget helt andet, end det har gjort. Jeg mødes indimellem på golfbanen med Gabriels bestyrelsesformand og tidligere direktør Jørgen Kjær Jacobsen. En golfbane er et perfekt møderum, fordi samtalen der får en anden lethed. Man kan afbryde emner, skifte spor og smide ideer op i luften. Vi kan bedre diskutere ting, der måske ligger i randområderne derude, golfspillet åbner ligesom op, og det er meget relationsskabende. Omvendt er der altså også nogle gange, at man efterfølgende siger til hinanden – ”de ideer vi fik derude i går, de var nok lidt for vilde…”, forklarer Anders. Hans golftaktik er, fortæller han, blevet lidt mindre risikovillig i takt med at han er blevet ældre, mere moden og har fået mere ansvar.
– Den velovervejede taktik gælder også Gabriel, som vi driver meget analytisk og på en solid basis af tryghed i de beslutninger, vi træffer. Jeg har en business manager gruppe på 12-13 personer samlet omkring mig. Og vi er meget bevidste om, at idéstrømmen er meget stor, men at det ikke er alle ideer, der skal føres ud i livet nu.
Headhuntet til Gabriel
Første trin på Anders’ karrierestige efter studie og Ph.d. var et job som konsulent for Center for Virksomhedsudvikling i 2004.
– Jeg havde tænkt, at det job skulle give mig noget mere bredde, fordi jeg jo havde beskæftiget mig ret snævert med meget få virksomheder under min uddannelse. Jeg nåede kun at være der i 4-5 måneder, før jeg blev kontaktet af en headhunter, der spurgte om jeg var interesseret i en stilling som chef for logistik-, indkøb og IT på Gabriel. Jeg svarede, at det ville jeg da lige kigge på, om jeg var. Selvom jobbet lød meget spændende var jeg i tvivl, fordi jeg havde haft jobbet som konsulent så kort tid, og hvordan ville det ikke se ud på mit CV, tænkte jeg. Omvendt havde jeg tit cyklet forbi Gabriel og tænkt, at det så spændende ud derinde. Det føltes som en stor mulighed, der bare lå og blinkede intenst. Her var en mulighed for at få stor indflydelse, fordi det var logistikken og IT- styringen, der var tandhjul på virksomheden.
Ikke høker-metoder
Det endte som bekendt med et ja til den gamle tekstilvirksomhed. Anders Hedegaard Petersen var da lige fyldt 28 år, og resten af ledergruppen på 7-8 mennesker var erfarne folk med mange år i virksomheden.
– De tog utroligt åbent imod mig og alle mine nye inputs. Mange af dem havde lang anciennitet, men i stedet for at sige ”det der har vi prøvet i 1952 og igen i 1966, og det virker ikke…”, så tog de imod mig og min ungdommelige naivitet og frembrusende personlighed og accepterede, at de havde brug for den teoretiske ballast, jeg kunne tilføre fra mine ni år på universitetet. For dem har det været opgaven, der har været i centrum, og jeg kan huske at jeg blev ret imponeret over, at de var sindssygt hårdarbejdende, siger Anders og tilføjer:
– Gabriel er en virksomhed, hvor der er respekt for hinanden og for hinandens styrker. Det er min klare opfattelse, at Jørgen Kjær Jacobsen, som har været direktør her i mange år, også har været teoretisk meget funderet i de valg, han har truffet. Det har aldrig været høker-metoder, der er blevet brugt her. På den måde passer jeg godt ind her.
Direktør i 2011
1. januar 2011 indtog Anders direktør-stolen i Gabriel. Jørgen Kjær Jacobsen trak sig i den forbindelse tilbage og varetager nu posten som bestyrelsesformand. Vagtskiftet hos Gabriel var nøje planlagt. Det samme var et turn around til en langt mere salgsorienteret virksomhed, outsourcing af produktionen til Litauen og Kina og mere fokus på produktudvikling og nye forretningsområder. Der blev outsourcet, der blev ansat en salgsdirektør, og der blev implementeret et nyt ERP- og BI-system i hele organisationen
– Ledelse er en svær disciplin, fordi man sidder med ansvar for mennesker og kapital. Jeg har da også lavet fejl, som f.eks. at sætte en produktion i gang for tidligt, før kunden har sagt endeligt ok. Det sker, fordi min jagt på potentialer og muligheder ind imellem overskygger frygten for at tabe. Der er stor forskel på at tænke og lede efter et princip, der hedder: Nu skal jeg for alt i verden ikke tabe. I forhold til: Nu vil jeg gøre, alt hvad jeg kan for at vinde, siger Anders. Han tror selv, at hans medarbejdere oplever ham som dialogsøgende og støttende. Men også som ret barsk indimellem, hvis der skal træffes svære beslutninger eller virksomheden skal føres igennem oprørt hav. Som f.eks. finanskrisen har været.
Vi klarede det
Jeg er ganske u-nordjysk meget stolt af, at have været del i Gabriels vej gennem krisen, uden røde tal på bundlinjen, selvom vi mistede store dele af vores omsætning lige pludselig. Fra at runde de 280 millioner kroner i omsætning, faldt vi pludselig ned til 204 millioner kroner. Vi klarede det kun, fordi vi var dygtigere end mange andre til at afkode signalerne i markedet og hurtigere til at reagere med tilpasninger. En stor del af den hurtige reaktion skyldes Jørgen Kjær Jacobsens store erfaring og viden. Vi skar virkelig ind til benet, og vi gjorde det før krisen blev tydelig. Mange har siden spurgt os om, hvordan vi kunne se det så tidligt. 2008 var min allerhårdeste tid som leder. Jeg havde jo kun prøvet en masse medvind, og pludselig skulle jeg være med til at fyre folk, der havde arbejdet her i mange år. Den proces modnede mig rigtigt meget, og jeg er faktisk glad for, at jeg havde det så dårligt med det, siger Anders. Han tilføjer, at han tror på vækst igen.
– Sidste regnskabsår (2010/11) forventer vi en omsætning på 240 millioner kroner, så vi er da på vej siger direktøren og slutter:
– Kriser kan ha’ den positive sideeffekt, at de tvinger mennesker til at være kreative. Det er sket hos Gabriel, der har udviklet nye meget lovende forretningsområder, bl.a. inden for intelligente polstringer, lyd- og brandisolering. Eksempelvis er det Gabriel, der har udviklet teknologien
i særlige røghæmmende tekstiler til IC4 tog. Fremtiden
byder også på tekstiler, der kan oplade f.eks. mobiltelefoner, tekstiler med DNA, så man kan spore historikken
og meget andet.
[/expand]
