Mere end hver femte dansker arbejder i ferien, men nordjyderne er bedst til at slippe jobbet
Når danskerne lige om lidt kommer hjem fra årets sommerferie, vil mange sikkert have tilbragt en del af ferien med at arbejde. Mere end hver femte (23 pct.) dansker tager nemlig jobbet med på ferien, og de arbejder i gennemsnit 5 timer i løbet af en uges ferie. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit bruger 1 time af deres ferie på arbejdsopgaver. Blandt nordjyderne er det dog blot 16 pct., der tager arbejdet med på ferie. De nordjyder, der arbejder i ferien, lægger dog flere timer end landsgennemsnittet. Det viser en undersøgelse af danskernes ferievaner foretaget af hoteleksperten Hotels.com.
Nordjyderne er gode til at lade ferie være ferie. De er nemlig det folkefærd, der oftest lader arbejdsopgaverne blive hjemme, når de drager af sted ud i verden eller det danske sommerland for at holde velfortjent ferie.
For mens mere end hver femte dansker (23 pct.) arbejder, når de er på ferie, så gælder dette blot hver sjette nordjyde (16 pct.).
Det viser en undersøgelse af danskernes ferievaner foretaget af hotelbookingportalen Hotels.com blandt 1.193 danskere fra hele landet.
Færre arbejder mere
I gennemsnit arbejder hver dansker 1 time af deres ferie væk, idet de 23 pct., der angiver, at de arbejder i ferien, hver i sær bruger 5 timer af deres ferie på arbejde.
Men selvom færre nordjyder altså tager ferien med på jobbet, så arbejder de 16 pct., der gør det, intet mindre end 7 timer i løbet af en uges ferie.
Det gør de primært af praktiske årsager, idet 6 ud af to (61 pct.) svarer, at de vil undgå, at deres mailboks bliver overfyldt, mens de er på ferien. Og 40 pct. af nordjyderne tager jobbet med på ferie, fordi de ganske enkelt ikke kan lade være.
Til de nordjyder, der vælger at arbejde i ferien lyder rådet fra Hotels.com:
”Ligesom det så ofte bliver fortalt, at det er vigtigt at holde ferie, så er det også enormt vigtigt rent faktisk at slappe af og få ladet batterierne op, når man så endelig er på ferie. Det er de få uger om året, hvor man holder ferie, at man kan lade op til resten af året, og så går det ikke at bruge, hvad der svarer til næsten en hel arbejdsdag af ferien på reelt at være på job. Nyd ferien og sluk mobilen og computeren,” lyder det fra Yvonne Bonanati fra Hotels.com.














