Business Class

Fremtidens Plejehjem

Den 30. marts 2012 kl. 12.00 blev første spadestik taget til Fremtidens Plejehjem.

Fremtidens Plejehjem kommer til at ligge centralt på havnefronten

Beliggenheden ved havnefronten mellem broerne i Nørresundby giver plejehjemmet en meget attraktiv og central placering. Plejehjemmet får 75 2-rums boliger med tilhørende fællesfaciliteter samt et aktivitetscenter med bl.a. fitness-center, sundhedsrum og offentlig åben restaurant.

Byggeriet bliver på godt 7800 kvm. og vil koste omkring 139 mio.kr. at opføre.

Fremtidens Plejehjem vil bruge de nyeste teknologier, der understøtter de ældres livsglæde og livskvalitet og samtidig frigør medarbejderressourcer.

Med Fremtidens Plejehjem vil Aalborg Kommune tilbyde den bedst mulige service til ældre plejekrævende borgere, ved at skabe en fremtidsorienteret arbejdsplads, hvor rutineprægede ressourcer frigøres, så der i højere grad kan arbejdes med trivselsfremmende opgaver og sikres en tilstrækkelig personalerekruttering.

Plejehjemmet forventes taget i brug oktober/november 2013.