Mesters søn

Preben Bang Henriksen – foto: Søren SkjødtPreben Bang Henriksen – foto: Søren Skjødt

Preben Bang Henriksen · foto: Søren Skjødt

5.641 krydser bragte Aalborg-advokaten Preben Bang Henriksen i Folketinget. Læs hans livsbekræftende historie om, hvordan han voksede op i sin fars møbelfabrik i Nørresundby og diskuterede politik med de socialdemokratiske fabriksarbejdere. De skulle nødvendigvis omvendes, mente han – Mesters søn.

Tekst: Sussie Munk · Foto: Søren Skjødt
x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x. Så meget fylder 100 krydser. Så kan man næsten forestille sig, hvor meget 5.641 krydser ville fylde – måske ca. et par sider i Business Class.

– Jeg er taknemmelig og ydmyg over, at så mange har sat deres kryds på liste V og mit navn. Det betyder jo, at de har tænkt på netop mig, derinde i valgboksen, siger Preben Bang Henriksen. Mange nordjyder kender hans politiske engagement og enkle liberale principper. Men de færreste ved garanteret, at hans politiske ”karriere” begyndte med flammende diskussioner med de socialdemokratiske arbejdere på hans fars møbelfabrik, da han var dreng.

[expand title=”Læs mere…”]

 

Jeg forsøgte at omvende dem
Min far havde møbelfabrikken, Nordjysk Møbelfabrik, på Thistedvej i Nørresundby. Vi boede på 2. sal i baggården, lige ovenpå fabrikken. Efter skole tilbragte jeg AL min tid på fabrikken. Jeg elskede at gå rundt og snakke med arbejderne, mens de stod med høvlen, eller hammeren i hånden. Der var alt fra kommunister til socialdemokrater på fabrikken, så jeg forsøgte jo at omvende dem. Jeg var ”mesters søn”, så jeg fik også noget gas fra dem. Det var et pragtfuldt sted at vokse op. Jeg tænkte aldrig over, at min familie havde en anden og mere borgerlig position i lokalsamfundet, end de mange arbejdere omkring os. Vi boede der jo, og langt de fleste i Lindholm arbejdede på DAC (Dansk Andels Cementfabrik). Flere gange ugentlig blev hele området gråt pga. støv fra cementfabrikken. Det lagde sig overalt, selv på indersiden af ruderne. Jeg kan huske, at min mor forgæves forsøgte at gardere sig imod det og regne vindretningen ud, før hun hængte vasketøj ud, husker Preben. Men med så stor en lokal arbejdsgiver, var der ingen klager. I dag står DAC’s karakteristiske vartegn, tvillingesiloen på kajkanten i Lindholm der stadig – nu er den indrettet som luksuslejligheder, og det grå støv er ”blowing in the wind”, fløjet ud over fjorden sammen med den unge Prebens liberale argumenter til socialdemokraterne på møbelfabrikken.

Fabrikken brændte
– De eneste tidspunkter, hvor jeg blev bevidst om min borgerlige baggrund var, når jeg skulle i skole. Ikke på Thistedvejens Skole som de andre, men over broen til Klostermarksskolen. Mine to brødre, Carsten og Flemming gik på ”Realskolen” (nu Solsideskolen, red.), men jeg skulle søndenfjords. Min far havde overtaget fabrikken efter sin far, og min bror Flemming, driver den videre i dag. Så den kører på 3. generation. Min anden bror Carsten er desværre død, men hans kone arbejder på mit kontor og har gjort det i 30 år, fortæller Preben.  Fabrikken var et trygt barndomshjem for de tre drenge.

– Vi væltede os langt fra i penge, og vi kom aldrig ud og bo i et parcelhus et eller andet sted. Jeg kan huske, at min far stod op klokken 4 hver morgen for at sætte varme på finérpressen på fabrikken. Og det var altså ikke noget med at tænde for en kontakt – nej, han skulle skovle træspåner ind i et fyr, forklarer Preben. Begge hans forældre holdt af at diskutere politik og samfundsmæssige spørgsmål. Der blev hørt Radioavisen og TV-avis hver dag.

– En af de begivenheder, min familie aldrig glemmer, er den 10. januar 1990. Der udbrød der nemlig storbrand på fabrikken på Thistedvej. Den brændte ned til grunden, og der måtte opføres en ny på Tagholmen. Mens min fars speciale var fremstilling af formspændt finer, til 50’erne og 60’ernes TV- og radiokabinetter med afrundede hjørner, så har min bror specialiseret virksomheden som inventarsnedkeri bl.a. med en produktion af specialtilpasset kontorinventar.

Schlüter og Don Ø
– En begivenhed, der står meget klart for mig, var engang jeg var 12-13 år, og min mor en dag holdt mig hjemme fra skolen og tog mig med til København, hvor vi kom ind i tilhørerlogen i Folketinget. Det gjorde et stort indtryk på mig, og jeg kan huske at jeg så en meget lille, ung og usikker politiker stille sig på talerstolen og fortælle om arbejdet i ”Radiorådet”. Det var Poul Schlüter, og han lignede ikke nogen, der blev til noget dengang. Efter den oplevelse gik vi videre til Børsen, hvor vi kiggede ind og så de travle fondsbørsvekselerer, der lavede alle de karakteristiske håndtegn og fagter. En af dem var Don Ø., har jeg senere regnet ud, husker Preben. Som 17årig tog Preben et år på high school i New York. Her oplevede han bl.a. et af det republikanske partis valgkampsmøder på tætteste hold. Fordi der var proppet med mennesker til mødet, var han nødt til bare at stille sig i døren, med det resultat at Richard Milhous Nixon passerede lige forbi ham og gav ham et håndtryk på vej ud. Talk about at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Mens han var på high school boede Preben hos en sød familie på Long Island, som han stadig har kontakt til. De var faktisk nogle af de første, jeg kontaktede, da jeg fandt ud at jeg var blevet valgt ind i Folketinget, siger Preben. Lysten til at rejse bragte ham lidt senere i studietiden med rygsæk verden rundt sammen med en håndbold-kammerat. Sammen oplevede de turen med den Transsibiriske Jernbane, en uge på rødbedesuppe, storslået natur og kulturmøder fra Moskva til Vladivostok.

104 tandlæger og én Puch Maxi
Studenterhuen blev sat på hovedet af unge Preben på Nørresundby Gymnasium i 1974, mens Poul Hartling var statsminister.

Karaktergennemsnittet var ikke tårnhøjt, men dog godt nok til at søge ind på jurastudiet i Århus. Det var svært at finde en billig bolig, så løsningen blev Tandlægekollegiet – hvilket skulle vise sig at blive ret så skæbnesvangert. Preben flyttede ind på værelse 88. På værelse 85 boede en sød tandlægestuderende, der hed Anna Marie Høstgaard. De kiggede lidt på hinanden, når de mødtes over the-brevene i kollegiets køkken. Preben slæbte galant hendes Puch Maxi op og ned af kælderskakten. Han mener selv, at det var sidstnævnte anstrengelser, der gjorde udslaget. I hvert fald endte de med at blive kærester – og i dag er de gift og har to børn.

– Jeg boede jo i flere år blandt 104 tandlæger, og det betød en masse bekendtskaber og venskaber, hvoraf flere af dem holder i dag. Så der er mange tandlæger i mit liv. Jeg har fået mange tillykke-mails fra tandlæger rundt omkring i landet i forbindelse med valget. De glemmer nok aldrig den skøre jurastuderende, der læste helt vildt i weekenderne og spillede høj musik i hverdagene, når de skulle arbejde, griner Preben.

Preben Bang Henriksen · foto: Søren SkjødtMidt imellem Maxim Bar og Casino’et
– Jeg fik min embedseksamen i 1979 og holdt gilde i køkkenet på Tandlægekollegiet. Midt i det hele ringede en af Aalborgs kendte sagførere, Bent Kinnerup og spurgte, om jeg ville ansættes som advokatfuldmægtig hos ham i hans kontor på Rutebilsstationen. Jeg havde overvejet at studere videre og havde været så heldig at få et scolarship på Yale, men sagde alligevel ja tak til jobbet – der var stor arbejdsløshed blandt jurister, så det var den sikre løsning, og sådan begyndte min karriere som advokat i Aalborg. Desværre døde Bent Kinnerup af et slagtilfælde i 1980, så den 1. januar 1983 åbnede jeg min egen advokatpraksis på slotspladsen i Aalborg. Min kone var selvfølgelig fulgt med til Aalborg, og hun åbnede egen tandlægepraksis i 1984, så det blev nogle meget travle år, hvor vi også fik vores to børn, Svend, der for resten blev nanoingeniør på AAU et kvarter før jeg blev valgt til Folketinget, og Margrethe, der er halvvejs gennem medicinstudiet i Århus, fortæller Preben. I dag har han sin advokatpraksis i samarbejde med kompagnonen, Stefan Muurholm og 8 advokatsekretærer. Specialerne er selskabsret, ejendomshandel og erhvervslejeret.

– Jeg har en masse at gøre med bl.a. boligforeninger, og har et fortrinligt samarbejde med boligbevægelsen selvom vi måske ikke altid er politisk enige, siger Preben med et smil. Advokatkontoret ligger i hjertet af Aalborg – lige imellem Maxim Bar og Casino’et – som Preben beskriver det.

Kun 9 selvstændige erhvervsdrivende i Folketinget
Prebens politiske forbilleder er Obama og Anders Fogh Rasmussen.

– Men jeg har ikke været medlem af et parti, før Anders Fogh Rasmussen viste sig som et rigtigt mandfolk under Muhammed-krisen. Jeg syntes, at det var alt for dårligt, at han ikke fik opbakning af en helt enig opposition. Pludselig var jeg glad for USA – ingen anede jo, hvad den krise ville ende med. Hvorfor er jeg ikke er gået ind i politik før? Jamen, det skyldes ganske enkelt, at jeg ville ha’ to ting på plads først: Mine børn skulle være store, og så skulle min virksomhed kunne holde til det. Jeg kan se, at der er mange, der går ind i politik som 25årige, og herefter tilbringer 3-4 dage om ugen i København, samtidig med, at de proklamerer, at deres børns fødsel er det største, de har oplevet… Det hænger jo ikke sammen, mener Preben. Han er glad for, at han kan både repræsenterer nordjyder og de selvstændige erhvervsdrivende i Folketinget.

– Vi er kun 9 selvstændige erhvervsdrivende. I det tidligere Folketing var der 20. Det er dybt betænkeligt specielt taget i betragtning, at det samme folketing konstant taler om vækst gennem erhvervslivet.

Limfjordsforbindelse og turisme
– Jeg kan allerede nu se, at det bliver enormt tidskrævende at være folketingspolitiker. Jeg får nok 100 mails om dagen, og det er rædselsfuldt, for imellem alt det uvæsentlige er der jo ind imellem en meget vigtig én. Jeg ville ønske man ville reducere informationsmængderne, siger Preben. Han har en række nordjyske emner, han vil kæmpe for i Folketinget.

– Punkt 1 er en 3. Limfjordsforbindelse. Vi skal ha’ afsat endelige midler til den i anlægsloven, og det kræver altså, at vi fremstår enige i Nordjylland og ikke bliver ved med at gå og diskutere, om det skal være en øst eller vest-forbindelse. Hvis vi bliver ved med det, risikerer vi udsættelse, og det er vigtigt, at det ikke sker. Vi har brug for at spaden kommer i jorden i 2012 – og ikke først i 2014. Vi har brug for alt det arbejde, det vil give til lokale firmaer. Der er jo tale om et gigantisk byggeprojekt. Desuden betyder infrastrukturen en masse for omsætningen i de eksisterende virksomheder og for om virksomheder vælger at etablere sig her. Et andet område er turismen i Nordjylland. Der skal mere beslutningskraft bag, så man undgår sager som den i Blokhus, hvor man i fem år har diskuteret, hvorvidt man måtte rive en gammel gasbetontoiletbygning ned og bygge en ny. Der kommer en million mennesker årligt på den strand! Selvfølgelig skal toiletforholdene være i orden. Et andet eksempel er Fårup Sommerland, som har kæmpet i fire år for allernådigst at få lov til at bygge hotel i forbindelse med Parken, helt ude på ”Lars Tyndskids Mark”, hvor man ikke generer nogen. I stedet for at give parkens direktør al den modstand, burde man jo bære ham i guldstol og give ham blomster for at skabe arbejdspladser og vækst i Nordjylland.

Skar løgringe med Birthe Rønn Hornbech
Nordjyske Prebens første møder med landspolitik har allerede givet ham store oplevelser. En meget tålmodig IT-mand fra Folketinget forsøger at lære ham at anvende IT og iPhone i større udstrækning. Han har haft Tina Nedergaard som mentor og rundviser. Hun reddede ham bl.a. for at begå en stor fadæse og sætte sig i Birthe Rønn Hornbechs stol. Han har også deltaget i ryst-sammen-arrangementer. F.eks. har han skåret løgringe med Birthe Rønn Hornbech og Bertel Haarder.

– Birte Rønn Hornbæks løgringe er nøjagtigt skåret og lige tykke, og Bertel Haarder er ikke altid hidsig, konstaterer Preben. Men brugen af iPhones forarger ham meget:

– Der er ingen disciplin med dem. Folk sidder og glor i dem under alle møder. Jeg håber ikke, at det sker ikke for mig. Mine fødder er solidt plantet i nordjysk muld, jeg er usnoppet og vant til at sove på luftmadrasser til stævnerne i håndboldklubben, og det vil jeg tage med mig. Min svaghed er nok, at jeg kan være for hurtig på aftrækkeren og synes at man spilder tiden med for meget snak, når jeg alligevel kan se, at det ikke vil ændre ved slutresultatet.

 

 

Preben Bang Henriksen · foto: Søren Skjødt

SEKS X-TRA

De bøger ligger på mit natbord:
USA’s historie og en biografi af Dalai Lama.

3 ting jeg ville tage med på en øde ø:
Øøøh… Jo, en bog om Danmarks historie, mine kone og nogle frikadeller fra fryseren.

Min bil er:
Ikke nogen pralende scorebil: Det er en 11 år gammel Volvo V70, som har kørt 414.000 km.

Rejser interesserer mig fordi:
Jeg får et kick af at mærke, hvordan andre lever.

Min hund:
Er lige død, 15 år gammel. Du må ikke snakke om det! Han hed Lucky og var det mest pragtfulde dyr, jeg har kendt. Han dansede på bagbenene, når jeg kom hjem.

Sport:
Interesserer mig. Jeg har været medlem af Vadum Idrætsforening i 45 år og har den imponerende rolle som fast reservespiller på klubbens serie 4-hold, og så er jeg med i veteranholdet, der også er en tipsklub. Jeg har planer om at tage tipsklubben med en tur i Snapstinget. Men det skal være i det aflukkede sidelokale….

 

 

FAKTA:

Navn:
Preben Bang Henriksen

Fødselsdato:
11. februar i 1954

Fødeby:
Nørresundby

Civilstand:
Gift med Anna Marie Høstgaard

Børn:
To børn – i 1986 og 1987

Karriere:
Studieophold i New York 1972 – 1973
Student fra Nørresundby Gymnasium 1974
Juridisk embedseksamen, Århus

[/expand]