Hvornår opdager virksomhederne, hvor høj prisen er?

hDer er finanskrise, og virksomhederne poster ikke bare penge ud til højre og venstre. Meget fornuftigt, men midt i spareiveren glemmer de at vedligeholde deres dyreste aktiver, nemlig medarbejderne.

Sparekrav, omstruktureringer, fyringsrunder, indskrænkning og sammenlægning at fysiske faciliteter, løntilbageholdenhed mv. florerer rundt omkring på arbejdspladserne. Selv de steder, hvor krisen ikke kradser så voldsomt, tales der om disse ting. Og det giver utryghed samtidig med, at det lægger ekstra pres på medarbejderne, der skal omstille sig, får ændret på sine arbejdsopgaver, skal lære nye ting, se kolleger forsvinde og måske også selv føler sig truet. Et perfekt grundlag for stress at florere på. Og det gør den. Men mange steder gør virksomhederne ikke noget eller nok for at afhjælpe det. De lader langt hen af vejen deres medarbejdere i stikken ved ikke at tage stressen alvorligt og afhjælpe og hjælpe med at få styr på den.

Det koster mange penge

Medarbejderne er i langt de flest tilfælde det vigtigste aktiv en virksomhed har. De sidder inde med den viden og de kompetencer, som virksomheden har brug for, når de skal kunne levere en ordentlig vare til sine kunder. Det gælder uanset, om det er en fysisk vare eller en serviceydelse. Uden gode og kompetente medarbejdere ville virksomhederne ikke kunne eksistere. Og det har stor betydning for virksomhedernes resultater, at medarbejderne kan arbejde så effektivt og godt som muligt.

”Derfor undrer det mig, at så mange virksomheder lader stå til, når deres medarbejdere ikke trives ordentligt. Havde det været en kopimaskine eller en produktionsmaskine, vil virksomheden sørge for, at den blev repareret, så produktionen kunne fortsætte på samme høje niveau. Men når det handler om en stresset medarbejder, eller at stemningen på arbejdspladsen halter, så kniber det med at villigheden til at betale for at få det repareret”, siger stresscoach Tine Tangdal fra Balancepartner og fortsætter: ”Det koster let en mindre formue at have en sygemeldt medarbejder samtidig med, at der ofte sker ekstra slid på de andre medarbejdere, der pludselig skal løfte ekstra opgaver. Og jo mere slid, jo større risiko for flere nedbrud. Det vil som regel kun koste en brøkdel, at afhjælpe stressen inden det går galt.”

Ikke kun virksomhedens ansvar

Er der stress på arbejdspladsen er det dog ikke kun virksomhedens ansvar. Medarbejderne har deres andel. Ofte vil det være en kollega, der vil lægge mærke til de ændringer hos en person, som kan være tegn på at stressen er på vej op. Gribes der allerede ind på dette tidspunkt med den rette hjælp og støtte, så vil stressen kunne bremses i opløbet. Men det kræver, at virksomheden er åben for og har nogle retningslinjer for, hvordan de håndterer stress.

”Min erfaring er, at kan der tales om stress og gives der hjælp tidligt, så kan en sygemelding ofte helt undgås eller i hvert fald være kortvarig. Men det allerbedste er jo, hvis ledere og medarbejdere klædes på til helt at undgå at havne i stress” siger Tine Tangdal.

Tre ting virksomheden kan gøre:

• Sikre jer at både ledere og medarbejdere har viden om stress
• Hav et godt tilbud om hjælp til stressramte medarbejdere. Jo tidligere og mere præcis hjælp, jo hurtigere vil medarbejderen være frisk igen. Vær opmærksom på, at det kan være forskellige ting, forskellige medarbejdere har brug for.
• Vær opmærksom på at stressede medarbejdere er en god ressource, der sidder inde med vigtig viden

Fakta:

500.000 føler sig udbrændt på jobbet

140.000 fuldtidsstillinger rammes hvert år i DK af arbejdsbetinget stress

Det koster op mod en million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder og fire millioner kroner at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kroners klassen, viser tal fra Teknologirådet og Statens Institut for Folkesundhed.