Specielle sygeplejersker skal lette ventetiden på skadestuen på Sygehus Syd.
– Det vil vi, fordi vi forventer, at sygeplejerskerne vil kunne klare mange af de lette skader, som en del patienter kommer med. På den måde kan vi nedbringe ventetiden. Samtidig kan de patienter med svære skader hurtigere komme under behandling, fordi lægerne kan koncentrere sig om dem, forklarer regionsrådsformand Ulla Astman.
Hun forsikrer at patienterne kan være trygge ved den nye ordning, selvom de bliver behandlet af en sygeplejerske i stedet for en læge.
Samtidig udtaler Ulla Astman til Nordjyllands Radio, at det endnu ikke er bestemt, hvor mange sygeplejersker, der bliver brug for.