Stillestående boligmarked rykker på sig

Dansk Ejendomsmæglerforening forudser en stigende efterspørgsel på det hidtil stillestående boligmarked i 2012

I andet halvår af 2012 kommer der endelig gang i boligmarkedet igen. I hvert fald forventer Dansk Ejendomsmæglerforening en stigning i efterspørgslen på boliger, skriver Nordjyske i dag..

[expand title=”Læs mere…”]

– Der vil være flere købere på markedet, end der har været tidligere, siger formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, og fortsætter:

– Det baserer vi på en række undersøgelser. Der er gode økonomiske takter med en spirende optimisme, og det vil smitte af på boligmarkedet.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Boligsiden.dk venter hver tredje dansker i øjeblikket med at købe ny bolig, til den gamle er solgt. Det sker, selvom boligpriserne er de laveste i flere år. Samtidig er der historisk lave renter og et stort udbud af boliger.

Ifølge undersøgelsen er der fortsat mange boligkøbere, der vil se tiden an, før de slår til på boligmarkedet.

Faktisk viser undersøgelsen ifølge Nordjyske, at mere end hver femte venter med at købe, til boligpriserne falder yderligere. Men de kan komme til at vente forgæves, for der er tegn på, at salgspriserne efterhånden har nået bunden.

[/expand]