foto: cspot.dk

JCD A/S viderefører Cspot-skærme

foto: cspot.dk
Cspot.dk

Aalborgvirksomheden Cspot, der udbyder et landsdækkende netværk af store multimedieskærme, gik i juli konkurs, men aktiviteterne føres videre af JCD A/S, der har overtaget både skærmene og alle kontrakter og forpligtelser på skærmene.

– Cspot kunne af flere årsager desværre ikke overleve. JCD A/S er en it-virksomhed i Aalborg. Vi leverer, supporterer og udvikler it-systemer. JCD A/S har udviklet Cspot-systemet, og fra start haft ejerskab i virksomheden Cspot. Det var derfor naturligt at JCD A/S pr. 17.07 2012 købte skærmene, skriver virksomheden i et brev til de virksomheder, der har en Cspot-skærm stående.

For ‘skærmværterne’ har overtagelsen ingen betydning, og Cspot-konceptet fungerer som det plejer, blot i JCD-regi under direktør Jørgen Bønsdorffs ledelse. Intet af Cspots personale er fulgt med over i JCD A/S.