Forkælelsens kunst

Fem-stjernet wellness og to-stjernet Michelin-restaurant kun tre timers kørsel fra Aalborg. Jeg har været en tur i drømmeland og tilbage igen. Et døgn, hvor alt kun drejede sig om mig, mig og mig. Fjernt fra den jævne, grå hverdag til et paradis af nydelse, oplevelse og velvære. En oase af forkælelse lige på den anden side af den dansk-tyske grænse.

Tekst Kim Konnerup – Foto Presse 

Den røde løber er ude, da jeg ankommer til Alter Meierhof Vital Hotel. I hotellets lobby ender den røde løber ved en smuk hjerteformet rosenopsats, og skønt det er til ære for et ungt par, der holder bryllupsreception på hotellet, er det en perfekt start på et døgn i sansernes vold.

Selvom hotellet er kåret til Tysklands tredjebedste, hersker der en afslappet og uformel stemning i den hyggelige lobby, hvor højryggede lænestole putter sig om ryggen på de gæster, der lige skal nyde en kop kaffe og dagens avis foran pejsen. Conciergen byder hjertelig velkommen og forklarer imødekommende om planerne for opholdet, inden endnu en venlig ansat slæber af sted med bagagen og viser vej til værelset.

[expand title=”Læs mere…”]

Værelset er en lille oase i sig selv. Et flot opsat fad med frisk frugt og en lille tallerken med chokoladekonfekt fra hotellets køkken byder velkommen. Opholdsstue og badeværelse er ikke adskilt af vægge, og fra spabadet kan man netop ane den storslåede udsigt over Flensborg Fjord med den danske kyst på den anden side.

En magisk verden af velvære

På badeværelset finder jeg badekåbe og -tøfler. Iført denne mundering sniger jeg mig ud på gangen og hen mod elevatoren. Der er nu ingen grund til at frygte andre gæsters mistænksomme blikke, for de er med stor sandsynlighed klædt på samme måde, finder jeg snart ud af.

Elevatoren fører helt ned til kælderetagen, hvor hotellets magiske verden af velvære åbner sig. 1.400 kvadratmeter ’Hof-Therme’ med alt man kan drømme om af wellness. Saunaer, dampbade, massage, skønhedsbehandlinger, bassin der fører ud til et udendørs ditto med 30 grader varmt vand året rundt. Flankeret af liggestole, rislende vand, beroligende musik og en lille hyggelig bar, der betjenes af en kombineret tjener og bademester.

Jeg skal møde min behandler i skønhedssalonens lille te-hjørne, hvor en stor samovar sprutter af kogende vand til en afslappende kop te, mens jeg venter spændt og anspændt. Spændt fordi jeg ikke har fået professionel massage, siden jeg forvildede mig med til en firmafodboldturnering for år tilbage. Anspændt fordi jeg har arbejdet som en hest i ugen op til denne tur.

Guddommelig lavastensmassage

En times tid senere har jeg glemt alt om arbejde, ømme muskler og træge led. Dette er altså noget helt andet end den russiske kuglestødskæmperklon, der tampede mig under en fodboldturnering.

Hernede er smukke, spinkle Fraülein Janine uendelig blid, da hun tager fat på min Carita Stone Energy Massage, en af Alter Meierhofs utallige eksotiske massageformer. Andre af massagerne har endog endnu mere eksotiske navne som Pantai Luar, Mukabhyangalepa og Pizzichilli Kongeskyl.

Efter en række faste, men blide tryk på en række kropspunkter, fedtes jeg ind i dejlig varm massageolie. Og så kommer det guddommelige. Et par 50° varme vulkansten placeres øverst på min ryg. Varmen trænger langsomt dybt, dybt ind i ryggens muskulatur, og der undslipper vist nok et sagte suk fra mig.

Janine masserer nu min ryg med de varme sten i sirlige mønstre, mens stenene langsomt køler af og giver varme til mine ømme rygmuskler. Til sidst lemper hun de glatte sten af i mine opadvendte håndflader. Så fisker hun et par nye, varme sten frem og begynder et nyt mønster, denne gang startende i lænden. Og sådan bliver hun ved. Og ved og ved og ved.

Jeg ønsker det aldrig holder op. Der er ikke andet i hele verden end følelsen af varme sten, der blidt glider over min ryg og løsner et helt livs myoser og sammenfiltrede muskeltråde.

Salige udtryk i det udendørs bassin

Men selvfølgelig slutter det. Med et øv-udtryk forsøger jeg at rejse mig, men må tumlende vælte ned på briksen igen, da jeg opdager verden snurrer svimlende rundt for mine øjne. Med et lille grin forsikrer Janine mig om, at det er helt normalt oven på sådan en behandling, og beder mig slappe af et par minutter.

Lidt senere pjasker jeg rundt i det opvarmede bassin og konkurrerer med de andre gæster om at fremvise det mest salige ansigtsudtryk. Her kan man også få alverdens velgørende bade, peelings og den helt store Hamam-ceremoni med blid sæbeskumsmassage. Den vil jeg altså prøve næste gang.

I dag nøjes vi med et par baner i bassinet, der via glasskydedøre i vandet fortsætter udendørs. Det 30° varme vand sender små skyer af damp ud i den kølige vinteraften, mens vi ser solens sidste stråler ramme den danske kyst på modsatte side af fjorden.

Der er lige tid til et hurtigt karbad på værelset, med et glas sekt fra minibaren på kanten af spabadet, inden det er tid til turens gastronomiske forkælelse.

Michelin-forkælelse 300 km fra Aalbrog 

Alter Meierhof har to restauranter, Le Brasserie og Meierei Dirk Luther. Begge restauranter er under opsyn af køkkenchefen, den tyske stjernekok Dirk Luther. I aften spiser vi på hotellets gourmet-restaurant, der bærer Dirk Luthers navn og to af de eftertragtede Michelin-stjerner.

To Michelinstjerner kun 300 km fra Aalborg? Hvorfor så tage turen til København, fristes man til at tænke. Og sjældent er jeg da blevet så godt beværtet. Skrev jeg ’sjældent’? Jeg mente ’aldrig’!

De næste tre timer flyder guderetter, himmerigsmundfulde af velsmag og eksplosioner af gastronomisk nydelse i en lind og velkoreograferet strøm fra de to-tre-fire tjenere, der dækker, serverer og tager af i velinstuderede, synkrone bevægelser, der ville få de store karakterskilte frem hos enhver vild-med-dans-dommer.

Vi har valgt en seks-retters gourmetmenu med tilhørende vin-menu. Heri er ikke medregnet en strøm af starters, compliments, appetizers og petit fours, der også lige skal kæle for smagsløgene.

Smukt og ekstremt blæret

De enkelte tallerkener er stramt og næsten minimalistisk anrettet. Detaljerne er enkle, smukke og næsten så diskrete, at det i sig selv råber mod himlen. Tre bittesmå tern af rødbede med et enkelt kaviar-æg på toppen opstillet i en snorlige række. Et sirligt mønster af knappenåls-store dråber af en rød glace. Bare for at vise, at der i køkkenet er overskud til at gøre det og gøre det fuldt ud. Det er skarpt, det er smukt og det er ekstremt blæret.

Retterne er en velkomponeret symfoni af Langusterhale med Troldkrabbe-tatar, Sanktpetersfisk med Bouchot-muslinger, Pighvarfilet med Forårsløgs-puré, Citrongræs-sorbet med Ingerfærskum (en dejlig rensende mellem-dessert efter fiskeretterne) og den møreste rådyr-filet, der endnu er smeltet på min tunge.

De små oaser af saucer og tilbehør, der ledsager retterne, fuldender harmonien og pirrer med overraskende effekter det samlede smagsindtryk. Hver enkelt mundfuld er en ny nydelse.

Afslutningsvis en dessert af æbler, champagne og muscovado serveret med hvid nougat-is. Jeg vågner stadig om natten med velsmagen i ganen!

Vinkortet er en kæmpebog
på halvandet kilo

Vinene på Meierei Dirk Luther er næsten et kapitel for sig. Selv om jeg valgte vin-menuen, der er specielt sammensat til maden, kunne jeg ikke dy mig for et kig i vinkortet. Eller det vil nærmere sige vin-bogen. Tjeneren placerer først et lille sidebord med hvid dug ved siden af min stol. Derefter kommer han ind og placerer en moppedreng på halvandet kilo på bordet. 650 vine omfatter bogen … og dermed hotellets vinkælder.

En stor del af vinene kan slet ikke fås i almindelig handel mere. Den er omfattende. Meget omfattende.

Senere erkender den sympatiske sommelier da også, at det er i overkanten. Han arbejder hårdt på at reducere antallet betragteligt for at få ’et mere levende vinkort’, som han udtrykker det.

Men tilbage til menuen. De vine, sommelieren har udvalgt til maden, præsenteres alle med en lille forklaring og historie, der uddyber oplevelsen. Eftersom vi er i Tyskland, er det overvejende nationale valg, der præger menuen. Og heldigvis for det, for de elegante tyske vine klæder og komplimenterer hver især de ledsagende retter, i en sart, skrøbelig og fuldstændig perfekt balance.

Euforisk og mæt

Jeg er mæt. Mere end mæt. Jeg er fyldt til bristepunktet, da jeg afviser at afslutte måltidet med en kop kaffe. Men mit madhjerte smelter, da tjeneren med et såret blik fortæller, at hun lige havde lidt mere, vi altså bare skulle smage.

Og godt for det, for de hjemmelavede dessertchokolader er en oplevelse værd i sig selv. Et stort fad med en lang række varianter linet op side ved side præsenteres og beskrives malende for os. Det er fristende at vælge alle, men vi udpeger tre-fire stykker hver, der efterfølgende bringes til os på en lille tallerken. Gud i himlen, at det kan lade sig gøre at fylde så meget euforisk mundhulebalsam i et enkelt stykke chokolade.

Farvel til paradiset … og på gensyn

Da jeg næste eftermiddag forlader Alter Meierhof, er det med stort besvær. Det er temmelig svært at holde bilen på vejen, når man samtidig skal kaste længselsfulde blikke bagud. Jeg vil ikke hjem herfra.

Den overdådige Gourmet-Morgenmads-Buffet ligger stadig behageligt i maven, og kinderne kan stadig mærke varmen fra formiddagens ansigtsbehandling … i øvrigt mit livs første og bestemt ikke sidste. En lille times ultimativ forkælelse, der blev afsluttet med et forskrækket grynt over at være faldet i søvn, mens min behandler blidt masserede mit ansigt.

Jeg får næsten lyst til at knibe en tåre frem under mine nytilrettede øjenbryn og lade den trille ned over min babybløde ansigtshud, så godt har det været at lade sig forkæle, forføre og betjene i dette lille, nordtyske paradis.

[/expand]