Vintermånederne nærmer sig, hvilket betyder glatte veje og også mange mindre påkørsler i trafikken. Men disse umiddelbart små påkørsler er årsag til størstedelen af alle piskesmældsskader, som rammer både den tilskadekomne og samfundet hårdt. Patientforeningen ’PTU – Livet efter ulykken’ vil med kampagnen ”Piskesmæld rammer hårdt!”, sætte fokus på konsekvenserne af piskesmæld.
Hvert år henvender 7.000 personer sig på landets skadestuer med piskesmældsskader oftest som følge af trafikuheld. Piskesmældet opstår, når hovedet kastes tilbage og derefter forover – netop i samme bevægelse som en pisk. Eksperter vurderer dog, at op imod 15.000 personer rammes hvert år, da mange ikke tager kontakt til sundhedsvæsenet straks efter ulykken.
Da piskesmældsskader har store konsekvenser for både den tilskadekomne og samfundet, sætter patientforeningen ’PTU – Livet efter ulykken’ nu fokus på piskesmæld med eventen ”Piskesmæld rammer hårdt!”
Koster samfundet kassen
De nyeste tal, som er baseret på en omfattende undersøgelse blandt PTUs medlemmer og foretaget af sundhedsøkonomerne Helene Schaldemose og Lene Chrestensen, viser, at piskesmældsramte i år 2010 kostede det danske samfund 1,8 milliarder kroner i direkte udgifter til behandling, genoptræning, medicin, hjælpemidler og anden form for hjælp. Medregner man samfundets indirekte udgifter i form af tabt produktion, fordi godt halvdelen af landets piskesmældsramte mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, var den samlede regning på 14 milliarder kroner alene i 2010.
”Tallene viser, at piskesmæld ikke bare er et stort problem for dem, der bliver ramt. Det er også et samfundsmæssigt meget dyrt problem,” siger Helene Schaldemose.
Store menneskelige konsekvenser
Piskesmældsskader rammer ikke kun samfundsøkonomien hårdt. Lidelsen har store konsekvenser for de tusindvis af danskere, der rammes hvert år. 30-40 % af de tilskadekomne får kroniske symptomer som smerter, føleforstyrrelser samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Symptomer, der er så alvorlige, at det påvirker de tilskadekomnes tilknytning til familien og vennerne og hele 17 % oplever, at deres symptomer påvirker deres tilknytning til jobbet. Dertil kommer de fordomme, som piskesmældsramte kæmper imod.
”Man støder ofte på den holdning, at mange piskesmældsramte i virkeligheden godt kunne arbejde, hvis de bare tog sig sammen. Når de ikke gør det, er årsagen sikkert, at de bare vil have penge fra det offentlige. Men økonomisk set er der bestemt heller ingen gevinst ved at pådrage sig en piskesmældsskade. En undersøgelse blandt PTUs medlemmer viser, at en piskesmældsskade koster den tilskadekomne 100.000 kr. om året,” fortæller formand for PTU, Holger Kallehauge.
Forebyggelse af piskesmæld
Det er dog muligt at forebygge og reducere det høje antal piskesmældsskader – og dermed de høje omkostninger for de tilskadekomne og samfundet.
”Hvis antallet af piskesmældsskader skal nedbringes, er det nødvendigt med en ændring i danskernes trafikkultur. Mange piskesmældsskader sker i tæt trafik i byen, hvor mange ikke holder stor nok afstand til de forankørende. Når der så bremses påkøres man bagfra og har stor risiko for at blive udsat for et hårdt smæld med nakken ved sammenstødet. Derfor er der grund til at holde ekstra stor afstand i trafikken, når vejene er glatte” siger kiropraktor og forsker i piskesmældsskader, Lars Uhrenholt.
Fakta om piskesmæld:
- Piskesmæld opstår oftest ved en påkørsel bagfra i trafikken.
- Hvert år henvender 7.000 personer sig på landets skadestuer med piskesmældsskader. Eksperter vurderer dog, at op imod 15.000 personer rammes hvert år, da mange ikke tager kontakt til sundhedsvæsenet straks efter ulykken.
- Piskesmældsskader er svære at påvise, da det er en kompleks tilstand.
- 30-40 % får kroniske symptomer som smerter, føleforstyrrelser samt koncentrations- og hukommelsesbesvær.
- 10 % får invaliderende symptomer som smerter, koncentrations- og hukommelsesbesvær.
- 16 % får problemer, som påvirker deres familieliv og sociale liv.
- 17 % har svært ved at udføre deres normale arbejde.
- I 2010 kostede piskesmældsramte det danske samfund 1,8 milliarder i direkte udgifter.
