Kollegial snak og medieomtale er tilsyneladende de vigtigste informationskilder, når danske lønmodtagere forsøger at tage bestik af krisens konsekvenser og deres egen jobsituation. I mange tilfælde er ledelsen nemlig tavs. Det viser en helt ny undersøgelse fra kommunikationsvirksomheden KommunikationsGruppen as*.
Undersøgelsen, der er gennemført af analyseinstituttet YouGov blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere, viser, at 56 procent af alle lønmodtagere ikke har fået nogen form for orientering fra ledelsen om fremtidsudsigterne for deres arbejdsplads, eller om de behøver at frygte at miste deres job. Medarbejderne er overladt til at danne sig deres egen vurdering via snak med kolleger, sladder, rygter og mediehistorier om krisen, dens omfang og konsekvenser.
– Det er udtryk for ledelsessvigt, som forværrer krisen for virksomhederne, fastslår Lisbeth Wirgowitsch, som er administrerende direktør i kommunikationsvirksomheden KommunikationsGruppen as.
– Medarbejderne bliver jo bombarderet med mediehistorier om krisen og dens konsekvenser. Senest har en række topchefer i det private erhvervsliv fortalt, at de venter nye fyringsrunder i de kommende år. Det er naturligvis et problem i sig selv, men problemet bliver mange gange større, hvis medarbejderne på danske arbejdspladser er overladt til selv at forestille sig, hvilke mulige konsekvenser krisen vil få for deres arbejdsplads og deres job. Den slags skaber utryghed, myter og manglende motivation, siger Lisbeth Wirgowitsch, som undrer sig over ordknapheden blandt virksomhedslederne.
Samspilsramte virksomheder
– Det kan siges meget kort: Dårlig eller mangelfuld kommunikation giver dårligere resultater og smitter af på bundlinjen. Man kan ikke forvente at opretholde en effektiv organisation med høj motivation, lavt sygefravær og høj produktivitet, samtidig med at man holder medarbejderne hen i uvidenhed om krisens forventelige konsekvenser for den enkelte arbejdsplads.
– En virksomhed er som en familie. Der er ting, vi er nødt til at dele med hinanden for at få familien til at trives og fungere. Desværre er der noget, der tyder på, at vi har lidt for mange ’samspilsramte’ virksomheder i Danmark. Og det er stærkt uheldigt i en tid, som kalder på det stik modsatte, siger Lisbeth Wirgowitsch.
Det er dog ikke alle virksomhedsledere, der holder kortene tæt til kroppen. Undersøgelsen viser, at 34 procent af de adspurgte lønmodtagere er blevet orienteret af ledelsen om krisen og dens konsekvenser for virksomheden og medarbejderne. 29 procent er blevet orienteret direkte, enten ved et stormøde eller ved et personligt møde med nærmeste chef. Ni procent er blevet orienteret via intranet, nyhedsbrev eller e-mail.
– Det er budskabet, der bør afgøre, hvilke kanaler ledelsen vælger at kommunikere gennem. Der er jo ingen grund til at indkalde til personlige møder, hvis der blot er tale om en generel orientering. Omvendt vil det være helt malplaceret at sende en fyreseddel pr. e-mail.”
Dårligt nyt bedre end intet nyt
– Det vigtigste er, at ledelsen adresserer virkeligheden direkte, rettidigt og troværdigt. Også selv om der er dårlige nyheder. Den enkelte leder kan spare både menneskelige og økonomiske omkostninger ved at orientere sine medarbejdere om, hvordan det går, og hvad der er i vente. Det giver troværdighed og skaber tillid og tryghed, som er forudsætningen for, at medarbejderne kan yde deres bedste. Præcist de samme positive resultater opnås pudsigt nok, selv om lederen IKKE ved, hvad der er i vente. Så skal han eller hun ’bare’ fortælle det.
– Vores undersøgelse peger på, at kommunikation er en lederkompetence, som over halvdelen af danske lønmodtagere ikke oplever, deres chefer har, og det er uheldigt.
– En stor del af krisens årsager har virksomhedslederne ikke indflydelse på. Netop derfor er det vigtigt at sætte ind, hvor de rent faktisk kan gøre en forskel, fx. på den interne kommunikation til medarbejderne, siger Lisbeth Wirgowitsch og peger samtidig på den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at en tredjedel af danske lønmodtagere går rundt og er bange for at miste deres arbejde.
– Det er jo en frygt, der er helt ude af proportioner med virkeligheden. Ikke desto mindre er det et kæmpe problem for virksomhederne, al den stund at bange medarbejdere næppe er de mest produktive medarbejdere. Den udbredte frygt er efter min bedste overbevisning et meget konkret udtryk for, at danske virksomhedsledere stadig har meget at lære, når det kommer til intern kommunikation, siger Lisbeth Wirgowitsch.
* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1018 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 5. – 7. oktober 2012.
