Business Class

Analyse: Landkommuner løber tør for arbejdskraft

Det danske arbejdsmarked vil i de kommende år for alvor stramme til, og især i landkommuner bliver det stort set umuligt at skaffe arbejdskraft, viser en analyse fra Dansk Erhverv. Bekymrende, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Arbejdsmarkedet bliver meget stramt i nogle områder, da de har meget lav ledighed og antallet af indbyggere i de erhvervsaktive aldre forventes at falde. Det er konklusionen i en analyse fra Dansk Erhverv, som peger på, at arbejdsmarkedet om blot tre år – i 2020 – bliver presset i 62 ud af 98 kommuner.

Det er særligt i Vestjylland, på Vestfyn og i Sønderjylland, at det bliver vanskeligt for virksomhederne at finde nye medarbejdere. Her risikerer man at stå over for en ledighed på under tre procent, mens ti konkrete kommuner risikerer helt at blive tømt for ledige.

Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at udviklingen kan skade væksten i den samlede danske økonomi, såfremt der ikke bliver mere arbejdskraft til rådighed for virksomhederne på landet.

– Kommunerne skal gå sammen med virksomhederne og arbejde hårdt på at tiltrække flere borgere. I de her kommuner er der den store fordel, at der rent faktisk er jobgaranti. Men hvis de virksomheder, som gerne vil udvikle sig, ikke kan gøre det, fordi de ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, er det et problem for hele landet, siger formand Steffen Damsgaard til Berlingske Business og fortsætter:

– Virksomhederne vil holde igen og få en lavere vækst, end de ellers vil kunne have fået. Den manglende vækst, der vil være i landkommunerne, vil ikke blive modsvaret af en tilsvarende større vækst i storbykommunerne.

Bedre rammebetingelser for erhvervslivet

Ud over en ihærdig indsats fra kommunerne, mener han, at regeringen skal på banen og fortsætte med udflytningen af statslige arbejdspladser og igangsætte yderligere initiativer for at skabe vækst og udvikling.

– Vi har en fælles ambition om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Derfor mener vi, det er afgørende, at styrke mulighederne for at bo, leve og drive virksomhed uden for de største byer, siger Steffen Damsgaard og tilføjer, at han håber, at regeringen vil søsætte flere nye vækstinitiativer, som Landdistrikternes Fællesråd har foreslået.

Han peger blandt andet på, at det er afgørende med bedre rammebetingelser for de erhverv med økonomisk betydning i land- og yderkommuner og nævner landbrugs- og fødevareproduktion, Det Blå Danmark, industri og produktion samt ikke mindst turisme.

Sreffen Damsgaard håber, at regeringen vil finde inspiration i Landdistrikternes Fællesråds fempunkts-plan. De fem punkter omhandler “sundhed og tryghed”, “fysisk bosætning”, “infrastruktur”, “uddannelse” og “erhverv og beskæftigelse”.

Uddannelse sikrer bosætning 

Anlysen peger på, at den aldrende befolkning og flytningen mod de større byer vil betyde, at ledigheden vil være faldet drastisk.

Derfor skal flere uddannelsesinstitutionerne ud i landet. Specielt når det gælder de faglærte uddannelse, mener Landdistrikternes Fællesråd.

– En nøgle til at fastholde de unge i landkommunerne er, at de kan uddanne sig lokalt. Når unge mennesker er nødt til at flytte ind til de større byer, er det, fordi det er der, mulighederne er, når de skal videreuddanne sig, siger formand Steffen Damsgaard.

Damsgaard understreger, at der også er behov for en bred vifte af lange og mellemlange uddannelser, hvis flere unge skal vælge det gode liv på landet.