Små og mellemstore virksomheder oplever særligt i disse år et stort pres mellem at tage hånd om virksomhedens indtjening og samtidig, at tage hånd om de personaleforhold, som altid skal tilgodeses for at skabe et sundt arbejdsmiljø.
Det er for de fleste virksomhedsledere naturligt, at virksomheden har et tæt samarbejde med revisor og advokat for de forhold, som vedrører økonomi og jura, men ikke på samme måde et naturligt forhold i relation til at søge hjælp til arbejdet med personaleforhold. Revisorer og advokater oplever i den sammenhæng en større efterspørgsel på rådgivning om personaleforhold, selv om det ligger udenfor deres kompetencefelt.
[expand title=”Læs mere…”]
De fleste virksomhedsejere forlanger af sig selv, at de skal kunne tage vare på de personalerelaterede forhold, men det er ikke nogen selvfølgelighed. At være en god håndværker, ingeniør eller anden fagperson er ikke det samme som, at være god til at tage de nødvendige samtaler med medarbejderne om samarbejde, teamudvikling og forventninger, konflikter mellem medarbejderne eller ledelsen, stress og overbelastning, om kompetenceudvikling, der sikrer at medarbejderne altid har de kompetencer som virksomheden efterspørger eller at tage de mere private og personlige samtaler om skilsmisse, sygdom, ulykker, dødsfald eller om f.eks. et for stort forbrug af alkohol.
Der er en direkte sammenhæng mellem et godt arbejdsmiljø, en kompetent medarbejdergruppe og den gode udvikling af virksomhedens muligheder, og det har derfor afgørende betydning, at der tages hånd om arbejdsmiljøet både i relation til gruppen af ansatte og i relation til den enkelte medarbejder. Da de små og mellemstore virksomheder ofte ikke har et økonomisk grundlag for ansættelse af en personalechef kan denne opgave med fordel udliciteres, således at der tilknyttes en ekstern personaleansvarlig til virksomheden på linje med, at der laves aftale med revisor om virksomhedens regnskab.
Fremtidens virksomheder vil i stigende omfang komme til at arbejde med udliciterede funktioner, således at virksomhedsejeren kan fokusere, det som han eller hun er god til, nemlig sit fag og på den måde sikre, at både egne kompetence og medarbejdernes kompetencer udvikles og bruges bedst muligt.
Susanne Broeng, ejer af Boreng Consult, se www.broeng.dk og ejer/partner i Kempler Consult, se www.kemplerconsult.dk. Susanne er også partner i ASNET, se www.asnet.dk, susanne@broeng.dk, tlf. 51204185
[/expand]