Vi tror ikke på avisen

Tror du på, hvad du læser i avisen? Nej, lyder svaret fra halvdelen af danskerne i en ny analyse af journalister og mediers troværdighed. Sensationsjournalistikken med masser af chok, skandaler og afsløringer fylder for meget i mediebilledet, er dommen fra danskerne.

Velkommen på forsiden! Med store overskrifter og lokkeord som ”skandale”, ”chok” og ”afsløring” forsøger nyhedsmedierne at kapre læsere. Men noget tyder på, at danskerne synes, skandalejagten er gået for vidt.

Hele otte ud af ti danskere synes, at journalister er for optagede af sensationshistorier. Og syv ud af ti danskere mener, at der er for meget fokus på negative historier og konflikter i medierne. Det viser en ny analyse af journalister og mediers troværdighed.

Analysen, der er foretaget af Epinion blandt godt 1.000 danskere på vegne af Radius Kommunikation, viser desuden, at danskerne generelt ikke har tillid til medierne. Kun 14 procent af danskerne tror på, at det, der gengives i medierne, er korrekt. Halvdelen af danskerne (48 procent) er direkte uenige i, at medierne gengiver den korrekte historie.

Sensationsjournalistik koster troværdighed

Nicolaj Taudorf Andersen, der er administrerende direktør i Radius Kommunikation, peger på, at en øget tabloidisering af journalistikken koster på troværdigheden:

– Den tabloide nyhedsjournalistik, hvor sensationer, konflikt og skandaler vejer tungere end væsentlighed, har kostet troværdighed både hos medier og journalister. Analysen viser tydeligt, at befolkningen har nået et mætningspunkt, hvad angår mediesensationer og skandaler. Medierne er ganske enkelt ude af trit med danskernes ønsker.

Danskerne har i det hele taget ikke meget tiltro til journaliststanden, viser Radius Kommunikations årlige troværdighedsanalyse. På en rangliste over 21 faggruppers troværdighed ligger journalister blandt de faggrupper, som danskerne stoler mindst på. Kun bilforhandlere, politikere og spindoktorer har en lavere troværdighed end journalisterne.

– Danskerne har et klart ønske om en mere kritisk journalistik og en journalistik, der går et spadestik dybere end de daglige sensationer. Vi har lavet kvalitative undersøgelser, der peger på det samme. Meget nyhedsjournalistik foregår i dag på underholdningens præmisser, men danskerne efterspørger mere relevans og substans. Spørgsmålet er nu, hvordan medierne vil håndtere det skisma, siger Nicolaj Taudorf Andersen.

Journalistforbundet: Vi skal sikre selvjustitsen

I Dansk Journalistforbund, der organiserer 15.000 journalister og kommunikationsmedarbejdere, mener formand Mogens Blicher Bjerregård, at kritikken skal tages alvorligt.

– Journalisterne skal naturligvis tage det alvorligt, hvis danskerne ikke i tilstrækkelig grad tror på det arbejde, de udfører. Omvendt ved jeg også, at ganske få problematiske historier og etiske gråzoner kan vælte læsset for en hel branche. Det skal vi være opmærksomme på, for det kan skygge for alt den gode journalistik, der produceres dagligt,” siger han og fortsætter:

– Jeg oplever, at det meste af branchen tager kritikken alvorligt og tager udfordringen op. Det sker for eksempel gennem særlige medieprogrammer og tillæg samt debatter både internt og eksternt. Jeg tror den megen fokus på etiske problemstillinger i journalistik, er med til at skærpe opmærksomheden hos de, der træffer de redaktionelle beslutninger. Vi skal i det hele taget uanset undersøgelser blive ved med at sikre en høj grad af selvjustits.