Business Class

Intet afslag i hver ottende bolighandel

Boligmarkedet er købers marked, og sælgerne er til at forhandle med. Alligevel viser ny gennemgang af næsten 4.000 handler, at mere end hver ottende boligkøber slet ikke får et afslag i prisen og 4 ud af 10 får kun et lille afslag, skriver kanalfrederikshavn.dk.

– Det er generelt lidt sværere for køberne her i Nordjylland at opnå et prisafslag. Der er 14,1 procent af køberne, der har købt uden afslag her i regionen, hvor det for hele landets vedkommende er godt 13 procent af køberne, oplyser statsautoriseret ejendomsmægler, MDE Gitte Søgaard Ravn fra EDC Frederikshavn.

På landsplan har 28 procent kun opnået et lille afslag, dvs. max. 5 procent af kontantprisen. I den modsatte ende af skalaen er der knap 12 procent af køberne, der i den afsluttende forhandling får presset en rabat på mere end 15 procent igennem.

– Tallene viser, at sælgerne oftest er villige til at give sig i en prisforhandling, men de er også et billede på, at afslagets størrelse i mange handler ikke ligger meget udover det, sælger hele tiden har kalkuleret med at måtte give. Dermed står sælgerne stærkere, end man umiddelbart kan have indtryk af, siger Gitte Søgaard Ravn ifølge kanalfrederikshavn.dk.