Business Class

Betaler du for meget for dit mobilabonnement?

zenji

Tusindvis af danskere – både private og erhvervsdrivende – betaler alt for meget for deres mobilabonnement i forhold til, hvad deres behov reelt set er. Derfor har du god grund til at tjekke dit abonnement godt og grundigt igennem med henblik på at finde ud af om du egentlig har behov for alle de GB, opkaldsminutter eller hvad du ellers har valgt i sin tid hos udbyderen.

Hvordan finder du ud af om du betaler for meget?
Dette spørgsmål er selvfølgelig meget aktuelt. For hvordan skal du egentlig bære dig ad? En af de bedste måder at finde ud af om du betaler for meget på er ved hjælp af sammenligninger.

Du kan meget hurtigt sammenligne de forskellige selskaber ved at benytte dig af nogle sammenligningstjenester. På disse sider kan du for eksempel krydse af, at du bruger så og så mange GB, ringer så og så mange timer om måneden osv. Når alle dine ”behov” er krydset af, får du typisk en liste over, hvilke selskaber, der matcher.

Denne liste kan du så bruge til at finde ud af, hvad de forskellige selskaber har af priser – og på den måde finde ud af om du egentlig betaler alt for meget for dit mobilabonnement.

Hvad skal du gøre, hvis du betaler for meget?
Selvom du måske betaler for meget for dit mobilabonnement, så er det ikke sikkert, at du ønsker at finde et nyt selskab. Det kan for eksempel være, at du er meget tilfreds med den nuværende kundeservice eller måske får nogle ekstra goder som for eksempel mobilselskabet Zenji sørger for at give deres kunder.

Dog er det oplagt at skifte udbyder, hvis prisforskellen er over 50 kr. I løbet af et år vil det være en besparelse på 600 kr., hvilket er et beløb som uden tvivl er værd at tage med, hvis du for eksempel har en i forvejen presset økonomi.