Spacecom vært for eksportdag

SpaceCom er vært ved den årligt tilbagevendende begivenhed: Dansk Eksportdag for virksomheder i Hobro-området den 17. november fra kl. 8.30-15.30. Dagens sætter fokus på, hvordan små og mellemstore virksomheder bedst opnår internationalisering og optimerer deres muligheder for vækst. Tidligere har Dansk Eksportdag besøgt store internationale virksomheder som Tulip og Lego, og i år er det så SpaceCom, der står for arrangementet. SpaceCom er da også en oplagt rollemodel for andre små og mellemstore virksomheder, der vil sætte fokus på nye vækstmarkeder. I løbet af få år har SpaceCom nemlig arbejdet sig frem til en fin position med produktion og salg af mekanisk styrbare antenner af høj kvalitet til satellit kommunikation over hele kloden. Eksportdagen byder på muligheden for at møde rådgivere fra bl.a. internationale handelskontorer samt skabe netværk med andre af de 150 deltagende danske virksomheder.