Business Class

Risikable obligationer er igen populære

For at indhente den tabte fortjeneste som følge af den europæiske gældskrise, er flere investorer nu begyndt at sætte deres penge i de mest risikable virksomhedsobligationer de kan finde, såkaldte junk bonds, skriver Borsen.dk i dag.

Den høje rente på de risikable obligationer lokker investorerne, selvom eksperter advarer om, at gevinsten ikke modsvarer risikoen. Det skriver Financial Times.

Almindelige, knap så risikable virksomhedsobligationer har ifølge JPMorgans indeks givet et afkast på 5,8 pct., men de mest risikable obligationer, der har en kreditvurdering på —C, såkaldte junk bonds, har givet et gennemsnitligt afkast på 10,7 pct. foreløbig i 2012, skriver Borsen.dk

Europæiske junk bonds lokker investorer

Særligt europæiske junk bonds har lokket investorerne, selvom de vurderes at være særdeles risikable, da en økonomisk afmatning i eurozonen kan føre til flere konkurser.

“Med renter, der er blevet banket helt i bund og øget tillid til markedet, er investorerne meget villige – alt for villige – til at investere i obligationer med højt afkast,” siger Duncan Sakey, chef for markedsanalyse i Cheyne Capital, til Financial Times.