Manstrup ny adm. direktør hos Søren Enggaard A/S

Statsautoriseret ejendomsmægler Mattias Manstrup fratræder sin stilling hos Nybolig Erhverv Aalborg og ansættes som ny administrerende direktør i Søren Enggaard A/S.

Mattias Manstrup
Presse

Mattias Manstrup har pr. 30.06.2012 valgt at opsige sit ansættelsesforhold hos Nybolig Erhverv Aalborg for at tiltræde som administrerende direktør hos Søren Enggaard A/S. Det skriver ejendoms- og udviklingsselskabet i en pressemeddelelse.

– Efter syv års succesfuld ansættelse kan vi glæde os over at Mattias Manstrup skal fortsætte sit virke i en af branchens absolut mest spændende virksomheder og vi takker Mattias for den store indsats for vores virksomhed, udtaler partner Kim Jacobsen fra Nybolig Erhverv Aalborg.

Ansættelse af Mattias Manstrup i Søren Enggaard A/S koncernen sker som et led i et generationsskifte, hvor Søren Enggaard pr. 1 juli vil hellige sig jobbet som bestyrelsesformand og bruge mere tid på familien og sine interesser i øvrigt.