Uklar lovgivning og skeptiske investorer hæmmer udviklingen af deleøkonomien i Danmark. Og selvom der kan være mange penge at spare, ved danskerne for lidt om de mange former for deleøkonomi. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny analyse fra Erhvervsstyrelsen.

Interessen fra både iværksættere og forbrugere er voksende, når det kommer til at dele, leje og låne hos andre. Men selvom deleøkonomien omkring os vokser eksplosivt, kniber det i Danmark med at omsætte nye idéer til virkelighed. Udviklingen af de deleøkonomiske virksomheder herhjemme støder nemlig på barrierer, hedder det i analysen lavet for Erhvervsstyrelsen.

I analysen peger virksomhederne især på, at de oplever, at lovgivningen ikke har fulgt med udviklingen, at reglerne er svære at gennemskue og sagsbehandlingen hos offentlige myndigheder er langsom. Virksomhederne oplever samtidig, at bankerne og de private investorer er skeptiske overfor de nye forretningsmodeller.

I forlængelse af analysen arbejder Erhvervsstyrelsen med, hvordan man bedst muligt kan understøtte, at danske iværksættere og virksomheder i højere grad griber de forretningspotentialer, som deleøkonomien rummer.

Majken Caroline Jacobsen, specialkonsulent og teamleder i Erhvervsstyrelsen:

Jeg er glad for, at der nu for første gang er lavet en analyse, der peger på både udfordringerne og mulighederne for de virksomheder, der har mod på deleøkonomi som forretningsmodel. Det kan være med til at sætte yderligere skub i en udvikling, der globalt er i hastig vækst, og som der også herhjemme er store forventninger til.

Analysen peger samtidig på en række tiltag, der kan være med til at fremme deleøkonomien og gøre det lettere for virksomhederne at udvikle nye idéer og motivere borgerne til at være med i deleøkonomiens mange nye tilbud.

Indlægget Uklare regler og mangel på viden bremser deleøkonomien i Danmark blev først udgivet på Business Class.

Som det første land i Europa har Danmark fået godkendt den såkaldte partnerskabsaftale af EU-Kommissionen. Partnerskabsaftalen beskriver, hvordan i alt 553 mio. EUR fra Regionalfonden og Socialfonden, og 629 mio. EUR fra Landdistriktsfonden skal anvendes i Danmark i perioden 2014-2020. Bidraget fra Hav- og Fiskerifonden fastlægges senere.

Hos Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, der har samarbejdet om den danske version af aftalen, er der glæde over, at aftalen nu er godkendt.

Regionalchef i Erhvervsstyrelsen, Preben Gregersen:

-”Partnerskabsaftalen er et stort skridt på vejen til, at vi kan få strukturfondenes milliardinvesteringer i Danmark ud at arbejde. Vi er det første land med en godkendt aftale, og det vigtigt, fordi aftalen baner vejen for, at vi kan komme hurtigt i gang med målrettede investeringer i blandt andet små og mellemstore virksomheder, iværksætteri og uddannelse – og på den måde gøre en forskel for vækst og beskæftigelse i hele landet”, forklarer Regionalchef i Erhvervsstyrelsen, Preben Gregersen.

Enhedschef i NaturErhvervstyrelsen, Marie Guldborg:

-“Med partnerskabsaftalen og de kommende programmer har vi et godt grundlag for at fremme en miljømæssigt bæredygtig og ressourceeffektiv produktion i primærerhvervene – og samtidig styrke landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultursektorens konkurrenceevne”, siger Marie Guldborg, enhedschef i NaturErhvervstyrelsen.

Et tæt samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har været en forudsætning for at nå et godt resultat og komme tidligt i mål.

-”Det er en god dialog med EU-Kommissionen, det hjemlige partnerskab samt et godt samarbejde mellem styrelserne der gør, at vi i dag står som det første medlemsland med en godkendt partnerskabsaftale. Det er et resultat, vi godt kan være stolte af”, lyder det samstemmende fra Marie Guldborg og Preben Gregersen.

Programmer på vej

Med partnerskabsaftalens godkendelse, kan programmerne for de respektive fonde forhandles færdig med EU-Kommissionen. Programmerne fastlægger mere konkret, hvordan midlerne skal anvendes.

Programmerne for Regionalfonden og Socialfonden forventes godkendt af EU-Kommissionen til sommer.

Forslag til landdistriktsprogram er fremsendt til EU-Kommissionen i april, og programmet forventes godkendt i efteråret 2014. Forslag til fiskeriudviklingsprogram vil blive fremsendt til EU-Kommissionen efter sommerferien.

Om partnerskabsaftalen

I december 2013 vedtog EU for første gang fælles regler for fondene. Formålet er at sikre en mere strategisk, forenklet og gensidigt understøttende anvendelse af fondene i årene 2014-2020. Målet er at få den største virkning på beskæftigelse og vækst samt fremme udviklingen i landbruget og i fiskeri- og akvakultursektoren.

Partnerskabsaftalerne mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen fastlægger investerings- og gennemførelsesplaner, der omfatter følgende fonde:

• Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
• Den Europæiske Socialfond
• Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
• Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

EU-investeringerne vil støtte innovation, lavemissionsøkonomi og uddannelse, bevare og beskytte miljøet og fremme ressourceeffektivitet, fremme tilpasningen til klimaforandringer samt fremme iværksætteri og bekæmpe social udstødelse. Derigennem skulle konkurrenceevnen gerne styrkes, arbejdsløsheden mindskes og væksten fremmes.

Indlægget Dansk aftale om milliardinvesteringer fra EU på plads blev først udgivet på Business Class.

Erhvervsstyrelsens bredbåndsmåler, hvor brugerne kan måle deres bredbåndshastighed, er blevet udvidet med nye funktioner.

På et interaktivt kort kan brugerne se egne og andres internethastighed, udbyder og teknologi. Informationen kan bruges til at overveje ens valg af udbyder.

Kontorchef Brian Adrian Wessel udtaler: “Erhvervsstyrelsen lægger vægt på, at bredbåndsmarkedet skal være gennemsigtigt for forbrugerne. De nye muligheder for brugerinddragelse og de nye funktioner på bredbåndsmåleren skaber mulighed for et bedre overblik over de faktisk målte hastigheder både i lokalområdet, på regionalt niveau og på landsplan”.

Et bedre overblik giver forbrugerne bedre mulighed for at træffe et oplyst valg om deres bredbåndsabonnement.

Kortet viser målinger på fast- og mobilt bredbånd helt ned på adresseniveau. Et bedre overblik medvirker til at øge gennemsigtigheden og konkurrencen på bredbåndsmarkedet.

Fakta om den nye bredbåndsmåler

• Forbrugerne har i en årrække kunnet måle deres bredbåndshastig-hed med Erhvervsstyrelsens bredbåndsmåler.
• Med en ny kortvisningsfunktion kan man nu se både ens egne og andres målinger på et interaktivt kort.
• Med den nye funktionalitet på bredbåndsmåleren får brugerne nu mulighed for at:
  • Indtaste brugeroplysninger til brug for en mere systema-tisk kortlægning af de faktisk målte hastigheder.
  • Se egne tidligere målinger, som gemmes under din profil.
  • Se gennemsnitshastigheder på lands-, kommune- eller postnummerniveau.
  • Se målinger på adresseniveau.
  • Se målte hastigheder fordelt på udbyder og teknologi.
  • Se hvilke målinger andre har foretaget i området på et interaktivt kort.
  • Se om andre i område har målt højere hastigheder og om skift af udbyder skal overvejes.
  • Medvirke til at gennemsigtigheden og konkurrencen på bredbåndsmarkedet øges.
• Bredbåndsmåleren – mål din hastighed.
• Der bliver dagligt foretaget ca. 4.000 målinger.

Indlægget Ny og bedre bredbåndsmåler blev først udgivet på Business Class.