Business Class

Privathospitalet Artros skifter navn til Teres Hospitalet Aalborg

artros2Den norsk-ejede Teres Medical Group med fire danske privathospitaler ønsker ikke at være sundheds-supermarkeder. I stedet fokuserer de på et antal specialer, hvor de er bedst. Koncernens danske hospitaler skifter nu navn. Fremover vil alle hedde Teres.

Teres privathospitaler forventer at vokse med 20 pct. i 2013

Norges største kæde af privathospitaler har efter visse omstruktureringer vind i sejlene på det danske marked. Teres Medical Group regner således med at øge sin omsætning på sine fire danske hospitaler med 20 pct. i 2013.

Væksten hentes på en strategi om at være markedets bedste på nogle få udvalgte områder – først og fremmest ortopædkirurgi og plastikkirurgi, hvor Teres i forvejen står med stærke kort på det danske marked.

Teres har været på det danske marked siden 2010 og har i dag fire privathospitaler i København, Brøndby, Aarhus og Aalborg.

Fremover skifter de navn og kommer til at hedde Teres Hospitalet Aarhus (det tidligere Grymer), Teres Hospitalet Parken (tidligere Parkens Privathospital), Teres Hospitalet København (i Brøndby) samt Teres Hospitalet Aalborg (tidligere Artros).

Ifølge adm. direktør Michael Gram Kirkegaard fra Teres Medical Danmark er navneskiftet en del af vækststrategien i Danmark. Det skal være mere tydeligt, at de enkelte hospitaler hører til samme familie:

”Da vi kom ind på det danske marked for godt tre år siden, gik vi efter landets bedste privathospitaler med de dygtigste kirurger. Dem har vi i dag. Dygtighed gør en forskel i vores marked. Hvis folk har en mulighed, risikerer de ikke noget i vores felt. Blandt andet derfor mærker vi en solid vækst,” fortæller Michael Gram Kirkegaard.

Teres-direktøren understreger samtidig, at koncernen ikke har aktuelle planer om nye opkøb på det danske marked, hvor Teres i dag har over 150 medarbejdere. På den anden side vil han dog ikke afvise, at Teres vil slå til, hvis koncernen fik et godt tilbud.

Specialer – ikke supermarkeder

Teres hospitalerne er særlig kendt for deres dygtighed inden for områder som ortopædkirurgi og plastickirurgi. Sådan vil det også være fremover:

”Vi bliver aldrig et sundheds-supermarked med en middelmådig kvalitet i bredden. Vi vil være Danmarks bedste på de områder, vi vælger at arbejde i,” siger Michael Gram Kirkegaard.

Med sit særlige speciale i ortopædkirurgi har Teres mange patienter blandt både kendte og nye sportsfolk, idrætsudøvere og fitness-folket. To af koncernens privathospitaler er derfor placeret naturligt ved siden af kendte sportsarenaer som Parken i København og Brøndby Stadion.

I Norge sidder Teres på mere end 50 pct. af de plastikkirurgiske operationer, der udføres på privathospitaler. Markedsandelen på ortopædkirurgi er mellem 30 og 40 pct.

De tilsvarende andele på det danske marked er ikke opgjort, men Teres sigter efter at have nogenlunde samme position i Danmark, som man har på det norske marked.

”Vi har størst fremgang i ortopædkirurgi, men vi kan godt mærke, at markedet for plastikkirurgi vokser kraftigt i disse år. Vi er eksperter på feltet og kan se en markant stigende efterspørgsel. Her ligger et kæmpe potentiale, som vi naturligvis går efter. Områder som kosmetiske behandlinger med Botox og Restylane vokser i øjeblikket kraftigt i Danmark,” forklarer Michael Gram Kirkegaard.

Størst i Norge

Teres Medical Group er en af Skandinaviens største sammenslutninger af førende kirurgiske klinikker og privathospitaler.

På hjemmemarkedet i Norge er Teres den klart største operatør med 11 privathospitaler fra Kristiansand i syd til Tromsø i nord. I Sverige har Teres på nuværende tidspunkt tre privathospitaler og i Danmark fire.

Over 60 kirurger – langt de fleste fastansatte – arbejder i dag i Teres Medical Group. Kirurgerne, der gennemsnitligt har 16 års erfaring, flytter rundt mellem koncernens forskellige hospitaler – alt efter hvor deres særlige ekspertise er efterlyst.

Michael Gram Kirkegaard fortæller, at Teres’ struktur, høje faglige niveau og driftsmetoder hurtigt er blevet populære blandt lægerne:

”Hos os kan kirurgerne fokusere på det, de er bedst til – og helst vil. Det er at diagnosticere og behandle patienterne. De skal ikke tænke i administration, økonomi, personale og drift.”

Yderligere oplysninger fås hos:

Adm. direktør Michael Gram Kirkegaard, Teres Medical Danmark, tlf. 3062 0352, e-mail mgk@teres.dk

Læs mere om Teres Medical Group på www.teres.dk