KYMI RENS i front med ny miljøvenlig renseteknologi

KYMI_Rens

Dagbladet POLITIKEN skrev i foråret om renserierne, som bruger miljøskadelige stoffer. Ministeren gik endda ind i sagen og fremhævede et enkelt renseri, som brugte en miljørigtig teknologi. Af artiklen så det ud som om, at dette renseri var det eneste miljørigtige – og brancheforeningen gik derfor i rette med både dagblad og minister. I Aalborg sad også en virksomhed og ærgrede sig over historien, især da de faktisk var først med den miljørigtige teknologi – og endda har undervist de folk, der blev fremhævet som de eneste i Danmark. KYMI RENS har for længst skiftet til det nye patentanmeldte rengøringssystem SYSTEMK4, og har dermed forbedret virksomhedens miljøvenlige profil. SYSTEMK4 er en miljøvenlig og helt sikkert renseproces. Det grundlæggende komponent i SYSTEMK4 er en halogenfri væske, der er konstrueret på en sådan måde, at når den anvendes korrekt, udgør den ingen risiko for luft, vand, mennesker eller jord. Fordelene ved det nye system er det biologisk nedbrydelige opløsningsmiddel, der er miljøvenligt og bevarer naturen på en bæredygtig måde. Det opfylder alle juridiske, miljømæssige og arbejdsplads forskrifter og repræsenterer samtidigt en skånsom rensning af tekstiler, læder og pelsværk. Så man skal ikke altid tage pressen eller politikernes ord for gode varer.