I disse byer er folk vildest med online lån

4249b869-53e5-4377-aec5-c8607cf44fd6
Københavnerne er danmarksmestre i at låne online. På Frederiksberg er det stik modsat. I Aalborg, Sønderborg, Svendborg, Silkeborg, Aarhus, Slagelse, Vordingborg og Esbjerg er lånelysten også stor.

Der er stor forskel på, hvor i landet folk bor, når det gælder interessen for at tage et forbrugslån online. Københavnerne er markant mere lånelystne end resten af landet, viser en dugfrisk statistik fra online sammenligningstjenesten Fair-laan.dk. Faktisk er indbyggerne i hovedstaden 169 procent mere tilbøjelige til at tage et online lån end borgerne i byer som Randers eller Vejle, der ligger midt i feltet i denne undersøgelse.

– Det er dyrt at bo i København, og der er en stor diversitet i befolkningsgrupperne. Der er for eksempel et hav af unge studerende med små indtægter. Det afspejler sig tydeligt i deres lånemønster, siger direktør Andreas Linde.

Få kilometer gør en kæmpe forskel

Nederst på listen ligger Frederiksberg, der også er en kommune. Bydelen ligger omkranset af København, men trods det tager en borger på Frederiksberg over 10 gange sjældnere et online lån end hans eller hendes københavnske nabo. Og borgerne her er 75 procent mindre tilbøjelige til at tage et online lån end en borger i en by med en gennemsnitlig lånelyst.

Det er en yderst interessant, at de få kilometer kan gøre en så stor forskel. Men uafhængigt af nærheden har Frederiksberg en helt anden demografisk sammensætning end København. Mange indbyggere her har gode job, indtægter og formuer, hvilket giver et helt andet forbrugsmønster og en mindre lånelyst, siger Andreas Linde.

Byens størrelse har lille indflydelse

At der er stor forskel fra by til by er en tendens, der gælder hele landet. På anden- og tredjepladsen finder man henholdsvis Aalborg og Sønderborg. Aalborgenserne er 89 procent mere tilbøjelige til at tage et online lån end borgerne i en by med en gennemsnitlig lånelyst, og sønderborgenserne ligger 68 procent højere. Herefter følger svendborgenserne med 57, silkeborgenserne med 50, aarhusianerne med 42, slagelseanerne med 41, vordingborgenserne med 40 og esbjergenserne med 33 procent over gennemsnittet.

Flere af disse byer byder på lavere leveomkostninger end andre byer, så det er lidt overraskende. Det viser, at der er mange faktorer, der påvirker danskernes lånelyst. Selv om borgerne i de tre største byer København, Aarhus og Aalborg har en stor lånelyst, så ligger lånelysten i andre store byer som Odense, Randers og Roskilde ret lavt. At danskerne låner penge online er en relativt ny tendens, og markedet skal nok modnes, før vi for alvor kan generalisere omkring lånelysten i forskellige regioner, slutter Andreas Linde.
Rønne på Bornholm har i øvrigt næst færrest online lån pr. borger efter Frederiksberg. Interessen for at låne online på klippe- og solskinsøen ligger 34 procent under landsgennemsnittet.

Be the first to comment on "I disse byer er folk vildest med online lån"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*