Vandsheiken fra Nørresundby

Allan_Feldt_001_foto_Soren_Skjodt

Allan Feldt er en af Nordjyllands erhvervshelte. Nørresundbynitten fik os tilbage i firserne, ved hjælp af et skudsikkert salgsargument og glimt i øjet til at drikke vand – på flasker.

 Tekst: Dadi Halldorsson

BUSINESS CLASS møder Allan Feldt på hans kontor i en af byens dyreste erhvervslokaler i Hasseris. Han ligner en succesrig mand. Velklædt, velformuleret og velovervejet. Til daglig bor han i København, men gæster Aalborg på grund af et foredrag om succes i Skagen. Og succeser har han haft mange af. Allan er nemlig manden bag Aqua d’or, der på ganske få år gik fra røde tal på bundlinjen til omsætning på over 200 mio.

Og selvom erhvervsmanden er velklædt, velformuleret og velovervejet, så har han også et glimt i øjet, som han tilskriver en vigtig del af succesen.

– Hvis man vil opnå succes, så skal man selvfølgelig være arbejdsom, stræbsom og dedikeret, men humor er også enormt vigtig. Der er ingen, der kan leve uden humor. Alle kan lide at feste og grine, og hvis du gør livet til en fest på arbejdspladsen, så får du en langt mere motiveret stab og bedre bundlinje. Du kan skabe meget mere, hvis du har medarbejdere der har det godt, end hvis du har en flok af ’dead man walking’, siger Allan, der er født i Horsens, men opvokset i Nørresundby.

– Jeg er her faktisk ikke ret tit, selvom jeg driver en forretning her i huset sammen med min makker, fortæller han.

De største helte

Allan Feldt flyttede fra Nørresundby til København sommeren 1987 og har ikke planer om at forlade hovedstaden til fordel for Nordjylland.

– Jeg synes ikke, der er højt nok til loftet her i Aalborg og Nordjylland. Når man har gjort det godt, så er det som om folk har mere travlt med at blive misundelige, fremfor at blive glade for indsatsen. Det er bestemt også sådan på Sjælland, så det er faktisk en dansk tendens, men det er bare langt mere udbredt herovre.

– Man må gerne vinde 10 millioner i lotto, men ikke tjene dem på hæderligt arbejde. Og i virkeligheden er de største helte ikke dem, der vinder i lotto, men dem der går all in med deres opsparing, deres hus, deres familier og al deres sikkerhed for at skabe arbejdspladser for byen og regionen.

– Det er disse helte, man skal dyrke, især i sådan et udkantsområde, som Aalborg og Nordjylland er blevet. Det er ikke verdens navle, og nord for Limfjorden står det jo næsten helt stille. Der har været nogle få ”eventyr”, såsom med Dancall osv., men det er sjældent, der bliver skabt blivende nye arbejdspladser. Man skulle derfor give VIP-pas til alle dem, der får succes med deres virksomheder og skaber arbejdspladser i området. Folk tør næsten ikke se mig i øjnene heroppe, de kigger væk, fortæller Allan og trækker på et eksempel fra en af hans mange ture i USA – ikke mindst på grund af hans nye foretagende, Seimei, der sælger ikke-alkoholiske drikke.

– Jeg har oplevet en succesrig erhvervsmand i USA sige under et foredrag; ”jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved alle pengene, så jeg tror jeg køber mig endnu et nyt hus”, hvor folk rejste sig op og klappede. Det er fordi, han havde klaret den amerikanske drøm. Det kunne vi lære meget af her i Danmark, og ikke mindst Nordjylland. Vi skal blive bedre til at hylde vores helte. For hans succes smitter af på hele samfundet og avler succes, siger Allan.

Månedsløn på hele 18.000 kroner

Da Allan kom til hovedstaden var han 24 år gammel, ugift og uden børn.

– Jeg havde lyst til at prøve kræfter med noget større og være selvstændig. Jeg er meget nordjysk selv, men havde brug for at komme væk.

Lige efter sin ankomst til byen så han en jobannonce fra en bank i avisen. Han søgte jobbet og var mandagen efter startet på sit nye arbejde. Det første år arbejdede han i banken samtidig med at han passede sine studier, men derefter fik han arbejde som timelærer i regnskab og afsætningsøkonomi på Købmandsskolen. Og det skabte grobund for Allans vandeventyr.

– Det var noget helt andet for mig, da det rent lønningsmæssigt var meget mere lukrativt. Jeg gik fra en beskeden løn i banken til fuldtidsløn for meget mindre arbejde. Jeg fik cirka 18.000  om måneden, som var meget dengang. Og det var nok til at forsørge mig og min familie.

1988 fik Allan sit første barn sammen med – nu – ekskonen. Siden er der kommet seks børn til flokken. De to sidste med hustruen gennem de seneste ni år Mette.

Drømmen om at blive en vandsheik

I Allan Feldt ulmede en drøm om at blive selvstændig. Han manglede blot den gode idé før han kunne kaste sig over livet som egen herre.

Idéen kom allerede i 1987.

– Det var en tid, hvor man skrev meget om, at kvaliteten i vandhanerne var nedadgående. Man talte om vandsheiker, og de havde jo store huse, flotte biler og rigtig god økonomi, så det ville jeg gerne være.

Allan gik straks i gang med at undersøge markedet og fandt ud af, at der var monopollignende tilstande på markedet for kildevand og at priserne var meget høje. Han lånte 70.000 kr. i den daværende Privatbanken i Valby (Nørresundby Bank ville ikke!) og fandt frem til en producent af kildevandsautomater i USA på Handelshøjskolens bibliotek.

Her blev han henvist til en agent i England, som han rejste over til. Nogle dage senere kom han hjem til Danmark igen – med 20 vandautomater og en palle vand.

Drømmen om at blive en vandsheik blev dog ikke indfriet her. Markedet var trægt og virksomhederne havde ikke tradition for at have vandautomater stående på arbejdspladserne. Men selvom kampen var hård, troede Allan på projektet og blev ved med at forsøge at udleje og sælge kildevandsautomaterne til landets kontorer.

– Jeg havde en stor drivkraft og vidste godt, at der var stærke vækstmuligheder i branchen. Men det var på et hængende hår, for banklånet var ved at blive brugt op, erindrer Allan.

Allans største udfordring i slutningen af firserne var at overbevise indkøberne om, at vand på automater var bedre end vand på hanen. Det var lidt ligesom at sælge sand i Sahara, så Allan ledte med lys og lygte ledte efter et bedre salgsargument. Det kom til ham i 1988, som sendt fra himlen.

– Det tog tid at nå frem til det helt perfekte salgsargument. Det gik dårligt og jeg havde brugt alle pengene, som jeg havde lånt i banken, så jeg var ved at lukke og slukke. Det var virkelig vanskeligt og svært for mig at holde gejsten. Men da jeg lige var ved at opgive, kom argumentet til mig. Jeg tænkte, ’det er koden’, og den virkede, fortæller Allan.

Kildevand og Kartoffelkur

I firserne oplevede samfundet nemlig også en finanskrise. Og netop denne dannede grundlaget for Allans perfekte salgsargument.

– Der var en tid med Kartoffelkur og almen krise i virksomhederne. Og ligesom i dag truede man med at skære ned på alle medarbejdergoderne. Julegaver og firmafester skulle ud og der blev talt om, at kaffen også skulle skæres væk. Så jeg gik ud og postulerede, at man kunne spare på kaffen, hvis man indførte en kildevandsautomat. For hvis man havde en vandautomat med frisk vand, så ville folk tage det i stedet for kaffen. Og det kostede ikke nær så meget per kop, som kaffen gjorde.

– På den måde kunne man spare flere penge på kaffen, end det kostede at få vand. Og som indkøbschef eller HR-chef kunne du indføre et medarbejdergode, bibeholde det gamle og stadigvæk spare penge. Så det var en slags win, win, win situation, fortæller Allan.

Salgsargumentet fungerede godt og Allan sendte en pressemeddelelse ud, hvilket resulterede i en hel bagsiden på Børsens fredagsudgave og en stor artikel i Berlingske Tidende. Og det i en tid hvor der ikke fandtes internet.

– Det var over al forventning, for jeg sad selv og flækkede pressemeddelelsen sammen. Dengang læste folk jo aviserne fra ende til anden, så det var en rigtig god omtale, siger Allan.

Omtalerne betød, at telefonerne hos den 25-årige nørresundbynit begyndte at ringe. Og heldigvis for Allan havde han lejet sig ind i et kontorfællesskab, hvor en sekretær tog telefonen. For Allan var stadig studerende og sad derfor ikke på kontoret i den almindelige åbningstid. Og det var i slut firserne, altså stadig før mails, hjemmesider og mobiltelefoner.

– Jeg havde lejet et lille kontor, og dengang sad man på kontoret fra 8-16. Da jeg kom på kontoret mandag eftermiddag, lå der en stak beskeder til mig. Og her begyndte det at gå opad for virksomheden, for det bredte sig som ringe i vandet, når andre hørte om det og også ville have en automat, fortæller han.

Fra drøm til virkelighed

Det første år havde Aqua d’or – som hans advokat havde foreslået, at virksomheden skulle hedde – en omsætning på 300.000 kr. og det andet år 800.000. frem til 1990 var virksomheden registreret som enkeltmandsvirksomhed, men blev derefter omdannet til A/S. Blot ni år senere, i 1999, lå omsætningen på over 40 mio. kr.

Dét år valgte Allan at sælge virksomheden til Hongkong for et trecifret millionbeløb. Han fortsatte som nordeuropæisk direktør for den asiatiske virksomhed. Men iværksættersjælen spøgede, så han startede samtidig sit eget tapperi. Et par år senere trak han sig ud af samarbejdet med opkøberne fra Hongkong og fortsatte med tapperiet.

Tapperiet gik godt og i 2006 solgte han halvdelen af det til Danone. Men selvom Allan nu godt kunne kalde sig selv en vandsheik og sad ret så behageligt i det, hvad økonomi angik, havde indtjeningen aldrig været hans store drivkraft.

– Det er klart, at når man er ung, så synes man det er spændende at tjene en masse penge. Men det har aldrig været pengene, der har drevet mig. Selvfølgelig er det dejligt, at man ikke går ud med et tab og ikke er økonomisk presset. Men det har ikke været spændende, at tjene pengene. Det er selve rejsen, der har været spændende, siger han og fortsætter,

– Man har nogen ting med i bagagen og på rejsen finder man ud af, hvorfor man har handlet sådan og sådan. Da jeg solgte Aqua d’or, kunne jeg have hævet hele puljen og rejst væk, men det havde jeg slet ikke lyst til. Tanken strejfede mig ikke engang. Jeg har i stedet investeret i en række firmaer inden for tøj, reklame, it, ejendomme og forskellige ting og er stadig med i Aqua d’or, hvor jeg ejer 10 % og sidder i bestyrelsen. Jeg vil aldrig kunne hive stikket ud og stikke af.

Så mon ikke Allan Feldt i fremtiden kommer til at pryde forsider på APPETIZE (som i 2006) eller BUSINESS CLASS for nye, driftige erhvervsprojekter. Meget af hans tid går nu på at få den nye virksomhed Seimei på skinner. Virksomheden, der donerer penge af hver solgt flaske til velgørende formål, har flere kendte ambassadører tilknyttet – blandt andre danske Helene Christensen, Bono’s hustru Ali Hewson og skuespilleren Julianne Moore.

’Helle for at tage det interview, hvis Helene stiller op’, tænker BUSINESS CLASS’ udsendte og takker den velklædte, velformulerede, velovervejede – og humørfyldte – vandsheik for samtalen.

Fulde navn: Allan Feldt
Født: 3. juni 1963
Fødeby: Horsens
Titel: Iværksætter
Civilstand: Gift
Børn: ja…7
Karriere: Cand.Merc. fra CBS. Har fungeret som Nordeuropæisk direktør for Watson Water (HK) i 2 år. Herudover stifter af og partner i Aqua d’or siden 1987. Partner med Danone siden 2006.