Business Class

Henrik Dahl vender hjem

Der er kommet fine linier omkring øjnene, kindben og hageparti er blevet lidt mere markeret, og grænsen for det karakteristiske strittende hår er måske rykket et par cm længere op og tilbage. Men ellers ligner han sig selv, som vi kender ham fra TV-skærmen. Gadedrengen, flaben, drengerøven, humørbomben fra ANR, TV Aalborg og DR-programmer som ”Rene ord for pengene” og ”Rabatten”. Efter års ’eksil’ i det østjyske er Henrik Dahl vendt hjem til Aalborg med sit nye media-firma.

Tekst: Kim Konnerup & Foto: Søren Skjødt

– Jeg har børn, der bor 15 kilometer nord for Århus i Skødstrup. Der vil jeg naturligvis være, fordi to af mine elskede tre børn er der. Når man har børn er al anden livsaktivitet ligegyldig, man sætter sit eget individ på stand by, man er først og fremmest far. Forhåbentlig flytter de hjemmefra når de bliver 18 år så man kan få sit liv tilbage, griner Henrik.

Henrik Dahl tygger lidt på det og læner sig så frem over cafebordet og kigger indtrængende gennem de karakteristiske briller.

 

– Hvis de flytter langt væk fra Århus, når de flytter hjemmefra, så er det første der sker, at jeg rykker tilbage til Aalborg. Det er min by og sådan har det været siden 30. marts 1964.

Har aldrig dyrket netværk

Selv om det er ved at være nogle år siden Henrik flyttede fra Aalborg, har han fundet ud af, at han faktisk stadig har et stort netværk  i byen. Og selv om hans børn holder ham i Skødstrup mange år endnu, har han besluttet at vende hjem til Aalborg rent fagligt nu. Han har startet virksomheden ’HenrikDahlMedia’ sammen med Peter Thomsen, en god ven og kollega fra de glade TV Aalborg-dage.

– Jeg har ellers aldrig rigtig gjort noget i netværk. Det har jeg ikke rigtig tænkt over. Jeg har bare været på et eller andet medie, eller stået og solgt et eller andet. Men nu jeg er vendt tilbage til Aalborg, har jeg opdaget,  hvor mange mennesker jeg egentlig kender.

– Folk kommer hen til mig og siger:  ”Kan du huske dengang…” Det er mennesker jeg ikke har set i tyve år, og samtalen starter lige på og hårdt med ”nå, hvad har du så lavet” og  ”nå, sidder du der nu”. Så går det over i, ”den og den har vist brug for at få lavet …”. Hvis man er i mediabranchen har man jo berøring med alle mulige mennesker og facetter – reklamer, tv, radio og ikke mindst nettet – hjemmesider, Facebook, Twitter, Linkedin og YouTube. Det er godt at komme hjem til  Aalborg, hvor jeg  har en stor en platform på alle måder.

Arbejder med ’noget billedværk’

HenrikDahlMedia beskæftiger sig med ’noget billedværk’ som han kort og meget typisk for sit sprogbrug formulerer det. Det dækker over produktion af indhold til en lang række medieplatforme. Både traditionelle og nye medier.

– Peter Thomsen og jeg er grundkernen. Vi startede med at ’lege sammen’ for 25 år siden, blandt andet på TV Aalborg. Han er universitetsuddannet mediearkitekt. Han har den nyeste viden om alle de ting man kan lægge oven i de traditionelle medier. Både hjemmesider,  de sociale medier, YouTube eller den nyeste teknologi som augmented reality.

– Mit udgangspunkt er  tv og radio, reklamer såvel som programproduktion. Men fremtiden kommer i langt højere grad til at udspille sig på Internettet, og her er Peter en hamrende skarp kniv med sin universitetsbaggrund.  Samarbejdet med Peter bringer mig hele tiden et skridt videre. Når vi taler overblikket og den endelige ”kvalitetskontrol”, er det igen mig der er Kloge Åge.

Nu er sælgeren Henrik Dahl i gang med at tale sig varm. Engagementet og begejstringen nærmest vælter ud af kroppen på ham.

– Fremtiden det er fra nu af. Det kan altså ikke nytte noget kun at have en annonce i avisen i mange tilfælde. Ikke at der er noget galt med annoncer. Der skal puttes noget oven i, men det er ikke ligegyldigt hvad. Det skal ikke bare være noget nyt, fordi det er nyt. Det skal være relevant. Der er for mange, der køber og sælger netbaserede produkter, bare fordi teknikken er der. Der er mange kunder, der slet ikke har behov for eksempelvis mere end en hjemmeside eller radiospot. Så skal man jo ikke prakke kunden hele pakken på. Driver vi virksomheden på den måde er jeg sikker på succes.

– Oversælger man er det at..undskyld mig…som at pisse i bukserne. Vi satser på at kunderne vil samarbejde med os igen, når vi kontakter dem, fordi vi mener, at det er tid til fortsætte dialogen om en yderligere udvikling i deres virksomhed. At drive vores mediaforretning på den måde er det lange og seje træk. Men som jeg siger til Peter ” det er det nordjyske træk”. Det er sådan vi handler i Nordjylland.

Det er jo ikke Spielberg

– Uden at være Moder Teresa, forsøger vi også at give vores kunder varen til den rigtige pris. Vi arbejdede med en virksomhed, og de ville det hele. Men de lever af udenlandsk turisme, og vi vurderede at en forkromet facebookside, twitter og Linkedin var ubrugeligt, hvem leder efter ferie og forlystelser på facebook….endnu. Pengene blev brugt langt bedre. Vi endte ud med at finpudse deres hjemmeside med mange muligheder for at linke videre til Youtube, hvor vi så lagde små billigt producerede videoer op om ferieparadisets fortræffeligheder. Det passede perfekt til den virksomhed, så det var naturligvis det de fik.

– Karolinelund var blevet hjulpet, hvis de blandt andet havde haft fede videoer af kørende attraktioner i den besøgendes point of view, linket fra en ny lækker hjemmeside ud på Youtube. Hvorfor skulle turisterne eksempelvis ikke køre med på en halsbrækkende tur i Boomerangen på YouTube. Hvor var alle ”synes om” konkurrencerne på Facebook med massiv viral spredning?  Jeg vil selvfølgelig også gerne lave de helt store glamourproduktioner, men det er også skægt at få det hele til at spille for ingen penge.

Velkomsten og modtagelsen af byens hjemvendte søn har foreløbig været positiv. Og for Henrik er det på alle måder ligesom at komme hjem.

– Jeg tror naturligvis på at vi kan få det til at snurre rundt, men jeg er ikke gået ind i det for pengene, der er umiddelbart alt for mange om buddet i den her branche. Og så dog. Vi er lidt en niche med et varesortiment ikke helt som andre, blandt andet arbejder vi med teoretiske totalstrategier. Og så er der jo det før omtalte netværk, som jeg er i gang med at overfalde.

Aalborg er helt fremme i bussen

– Jeg er en Aalborgdreng. Jeg er vild med Aalborg. Der er eksempelvis stort set ingen usle baggårde tilbage. De er overvejende grønne og indbydende. Det gik lidt stærkt med havnefronten på den ene side af broen, der er blevet til en spøgelsesby, til gengæld har de oppet sig voldsomt på den anden side. Krydstogtsskibe lægger til ved Nytorv, i hvilken anden by kan det lade sig gøre ? Lige ved siden af kan jeg hoppe i havnebassinet, jeg kan spille volleyball, jeg kan se arkitektur, der er helt fremme i bussen.

– Og så har byen bare min størrelse. Det er en stor by, men ikke for stor. Det er den tætte bonde by, hvor ”alle kender hinanden”, men det er også Danmarks fjerdestørste by.  Jeg har f.eks. aldrig følt mig hjemme i København. Her i byen er jeg heller ikke et mediekoryfæ. Jeg er ikke kun Henrik fra Rabatten, jeg er også ”den gamle dreng” fra byen. Her kommer folk hen og spørger ”bor du stadig ude i Ryesgade” eller ”Kan du huske dengang Stock, Aitken og Waterman havde hele 5 singler på din single top 30 på en gang!”

Henrik er tydeligvis ramt af nostalgi, han smiler mens han understreger sin pointe:

– Prøv lige og hør her, det er 25 år siden de var på Top 30!! At jeg har boet de første 33 år af mit liv i byen mærkes i den grad, også når vi taler business netværk.

Cirkushesten lugter savsmuld

Også rent fagligt, er det ligesom at komme hjem for Henrik Dahl. Han er som en gammel cirkushest, der lugter savsmuld igen. De sidste år har han været sælger i det private erhvervsliv.

– Jeg tænkte, at nu har jeg solgt tv-programmer i mange år, så kunne jeg vel også sælge andet. Og det var fint, jeg fungerer fornuftigt som sælger og kunne skubbe varer ud over rampen. Men jeg stod måske ikke op hver dag og følte det lige var det, jeg skulle lave. Jeg har været i mediebranchen i 23 år, og jeg kunne godt leve uden som sådan. Men hvis nogen spurgte, om jeg ville komme tilbage, så havde jeg pakket min kuffert på 2 minutter.

Det var lige præcis det, der skete. En gammel kollega fra branchen, Peter Thomsen, ringede og spurgte om vi ikke skulle lege igen. Han havde ikke lagt røret på, før jeg sad overfor ham og lignede en hanhund med udsigt til en tæve i løbetid.

– Men jeg er snusfornuftig, jeg har tre børn der skal have smør på brødet, så jeg tænker meget i økonomi. Fordi det er nødvendigt, og fordi jeg er opdraget som nordjyde. Så selvfølgelig skulle vi ikke lave et firma i en branche, hvor man fordrer svin med sådan nogen som os. Så faldt jeg hen i en drøm i stedet for de sædvanlige fornuftige tanker. En fantastisk drøm…

Han sidder og kigger lidt ud i luften. Måske forsøger han at fange de næste ord, der skal forklare, hvorfor han alligevel tog skridtet ’hjem’ til mediebranchen igen.

– Det er ikke det at være studievært, det har aldrig kun været det. Det er det med at få ideerne, få dem bearbejdet, få billederne i kassen, og så få det hele til at gå op i en højere enhed i klipperummet. Jeg elsker det. Jeg måtte tilbage.

– Jeg er 48, jeg elsker billeder på alle måder, chancen bød sig, så det var nu hvis det skulle være, hvis det nogensinde skulle. Det der også gjorde udslaget var, at branchen jo er mere spændende end nogensinde. Vi arbejder i langt højere grad med sammenkædningen af Facebook, Twitter, Youtube og Linkedin og de traditionelle markedsføringsmetoder. Det er stadig billeder, men på en anden måde.

Fik aldrig en god tv-anmeldelse

Som tv-mand var det altid seerne, der først og fremmest var fokuspunktet for Henrik Dahl. Aldrig at lytte til kritikerne. Han hævder at han aldrig har fået en pæn tv-anmeldelse, og han fik heller ikke officielt den store opbakning fra ledelsen i DR.

– Men jeg har fået mange komplimenter fra andre og vandt også en række priser. Det er også altid en glæde når nogen kommer hen og siger, de savner mig på skærmen. Seernes komplimenter er altid de bedste. Det er jo dem, der er kunderne, og kunden har altid ret! Det glemte fagfolkene i branchen lidt for ofte tidligere, men det går langt bedre i dag.

Smilet breder sig som det så ofte gør under samtalen. Henrik Dahls perlerække af tænder er ligeså karakteristisk som glimtet i hans øjne. Begge dele understreger både hans lune, men også en frækhed, der gør at han slipper af sted med mere end de fleste.

Ærekær og pernitten

Vejen væk fra medierne er efterhånden grundig fortalt og beskrevet. Både i pressen og i Dahls egen bog ”Idiot”, hvor han fortæller åbent om sine psykiske problemer, der resulterede i en diagnose som maniodepressiv.

– Jeg er fuldstændig åben omkring min diagnose, også fordi jeg fungerer normalt i dag naturligvis. At være åben er at fjerne barrierer. At afmystificere gør, at folk ikke tænker på spændetrøjer og elektrochok, men i stedet ser på og lytter til mig som et normalt menneske. Der er kun en vej frem, og det er kortene på bordet. Det har jeg på ingen måde haft det svært med.

– I dag lever jeg et fuldstændig stabilt liv. En hjælpende hånd fra medicin og en omlægning af min måde at leve på har gjort at jeg faktisk har levet et mere stabilt liv gennem de sidste seks år end nogensinde før.

Turbulensen omkring skiftet fra DR til TV3 fik i en kort periode hans maniske væsen til at flamme op i lys lue, og det blev en sag for medierne, især de mere kulørte af slagsen. Men hans sortie fra DR var noget anderledes i virkeligheden end i formiddagsaviserne.

– Jeg er ekstrem ærekær med det jeg laver. Det var jeg også på DR. Jeg kan da godt ind i mellem være træt af, at jeg er så krævende for kvalitet, for jeg havde et godt job. Der var bare en chef, jeg var uenig med i stort set alt om hvordan fjernsyn skulle laves og i hvilken kvalitet. Varen SKAL være i orden, koste hvad det vil. Han var mere til at flette tæer og tage på hyttetur, så gjorde det ikke så meget, hvordan det så ud i fjernsynet. Efter alt for mange opgør, valgte jeg at sige farvel. Det skete i en voldsom manisk eksplosion, hvor jeg forsøgte at involvere stort set hele DR’s ledelse. Jeg insisterede på, at chefen skulle fjernes. Det lykkedes ikke,  griner Henrik.

Dahl er kommet hjem

Henrik Dahl gik med et rigtig godt tilbud. Nogen havde hørt, at han gerne ville væk. En dag stod TV3 med et tilbud og en lønpose, der gjorde udslaget. Dahl skiftede arbejdsplads.

– Der havde jeg ikke tænkt over, at det er svært at vende tilbage. Man kan ikke vende tilbage til DR eller TV2, hvor jeg passer ind. For jeg dur ikke til at stå og vise en stue frem: Værsgo, her er stuen før og her er stuen efter. Jeg er til at lave noget sjov, troværdigt ballade. Jeg vil have kontakt med dem, der medvirker på en jordnær facon. Og sådan er TV3 formatet bare ikke. De er professionelle, men vi passer ikke sammen.

– Som sagt lever jeg et stabilt liv i dag, men mit temperament og mine umenneskelige kvalitetskrav er intakte. Spørg bare min makker Peter, han får tæsk, hvis de mindste detaljer ikke er i orden. Til gengæld kysser jeg hæmningsløst på ham, hvis den sidder lige i skabet. Det kan de mennesker, jeg har arbejdet sammen med, og dem jeg har været chef for gennem tiden garanteret nikke genkendende til. De har også set begge sider af mit engagement. Sådan er jeg bare, på godt og ondt.

-Med årene har jeg lært at tøjle temperamentet lidt. Jeg er blevet lidt rundere og det glæder mine omgivelser, er jeg sikker på, siger Henrik, mens det umiskendelige skælmske smil viser sig igen.

Han peger straks over på Peter, der sidder lige så stille med sin sodavand uden at sige det mindste.

– Og du lukker bare bylden, du er kun med for at rulle den røde løber ud!

Der går kun et sekund før alle omkring bordet bryder ud i latter. Henrik Dahl er kommet hjem til Aalborg.