Tilsynet med alternative investeringer og cyberkriminalitet styrkes

8cc72c40-2fdf-4998-93b8-ab0cad21ba7d-release_thumbnail
Finanstilsynet får tilført 13 mio. kr. til at styrke en række tilsynsopgaver og til nye initiativer inden for bl.a. digitalisering, IT-sikkerhed og tilsyn med forsikrings- og pensionssektoren

Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler:

”Finanstilsynets indsats mod truslen fra cyberkriminalitet skal styrkes, da risikoen fra cyberkriminalitet mod private virksomheder er steget med den øgede digitalisering. Vi ønsker en bedre regeloverholdelse og sikkerhed på området, og de nye tiltag skal fremme en velfungerende og stabil finansiel sektor i Danmark.”

Folketingets Finansudvalg har netop bevilliget i alt 13 mio. kr. til Finanstilsynet, svarende til ca. 16 årsværk i 2017. Dermed er der skabt mulighed for, at Finanstilsynet kan styrke tilsynet med IT-sikkerhed på det finansielle område, forsikrings- og pensionsområdet, og herunder betalingstjenester og fortsat udbygning af det fælles indberetningssystem med Nationalbanken.

”Vi styrker tilsynet med forsikrings- og pensionsområdet for at bevare trygheden for danskernes pensionsopsparinger. Denne indsats skal blandt andet imødekomme den kraftige vækst i pensionssektorens alternative investeringer, så vi sikrer, at der er styr på risikoen, når pensionsselskaberne investerer,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Be the first to comment on "Tilsynet med alternative investeringer og cyberkriminalitet styrkes"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*