Fitnesskæderne bilder danskerne ind, at de er sunde

fitness-1424147

Ifølge iværksætter og tidligere topchef hos Adidas, Jeppe Blas Kvorning, giver de store fitnesskæder danskerne en følelse af en falsk sundhed. Kæderne tilbyder et billigt og fleksibelt abonnement, men fleksibiliteten får os ikke op af sofaen. Faktisk lever kæderne af de 40%, som aldrig kommer ned i centret for at træne. Det er PBS og fitnesskæderne, der griner hele vejen til banken.

Flere end 1 mio. danskere er medlemmer af et træningscenter. Langt de fleste af os hos én af de store kæder, og det kunne således tyde på, at vi danskere er sunde. Det er imidlertid ikke hele sandheden, for ifølge tal fra Kasper Lund Kirkegaard, der forskningsansvarlig fra Danmarks Idrætsforbund, træner 40% af kunderne i disse centre aldrig.

De nedslående tal er grunden til, at den tidligere Adidas-topchef Jeppe Blas Kvorning nu har startet en ny træningsportal, der skal modvirke den tendens, at vi som danskere nærmere er sponsorer af fitnesskæderne end aktive medlemmer. Han mener, at vi betaler for drømmen frem for effekten, som virkeligheden ser ud i dag.
“De store danske kæder giver os en følelse af en falsk sundhed. De tilbyder et billigt og fleksibelt abonnement, men fleksibiliteten får os ikke op af sofaen. Faktisk lever kæderne af de 40%, som aldrig kommer ned i centret for at træne. Det er PBS og fitnesskæderne, der griner hele vejen til banken.”

Ifølge Jeppe Blas Kvorning ligger fælden i den abonnementsmodel, som fitnesskæderne benytter sig af.

“Sandheden er den, at ingen bryder sig om at stå udenfor fællesskabet. Ved at bruge abonnementsmodellen sikrer de sig, at man som medlem føler, at man stadig er med i klubben. Næste gang man sidder til et middagsselskab, kan man stadig sige, at man træner. Uden et abonnement er man udenfor.”

Den danske stat har for nyligt offentliggjort en sundhedsvision for 2025. En del af den er, at 75% af alle danskere skal være aktive rent fysisk.
Hvis man måler på antallet af medlemmer i fitnesscentrene, så er målsætningen
realistisk, men hvis man måler på antallet af reelt aktive danskere, så skal der investeres på andre områder, her kommer innovation og digitalisering til at spiller en væsentlig rolle ifølge Jeppe Blas Kvorning.

“Det hele handler om at skabe et ægte fællesskab omkring det at træne. Fitnesskæderne skaber en illusion omkring et fællesskab. Vi skal forstå, at ægte sundhed kun skabes, når noget føles autentisk. Det skal ikke bare være en smart forretningsmodel og et abonnement, som narrer folks hjerne. Det er ikke sundhed.”

Det er målet med Jeppe Blas Kvorning’s nye platform Peakout, www.peakout.com , at gøre op med den usunde abonnementsmodel i de danske fitnesscentre og i stedet gøre det muligt for brugerne at vælge imellem alle træningsfaciliteter, tidspunkter og placeringer i Danmark. Direkte fra smartphonen. Fokus er således udover  fleksibiliteten på bedre træning frem for mere træning.

Be the first to comment on "Fitnesskæderne bilder danskerne ind, at de er sunde"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*